Chris MacDonald inspirerer til bevægelse

Det gode liv handler om dig, mig og os alle sammen. Fællesskab er omdrejningspunktet, da foredragsholder Chris MacDonald hjælper med at finde motivationen til at snøre træningsskoene og komme i gang. Foredraget giver motion til lattermusklerne og stof til eftertanke

På bordene står vand og frugt side om side og giver et fingerpeg om fokusset for denne kulturfestival, hvor sundhed og det gode liv er omdrejningspunktet.

Det er dog ikke kun på bordene, at den sunde livsstil har sneget sig ind, da det også kommer til udtryk i programmet – deltagerne skal i løbet af de næste par dage prøve kræfter med helsegymnastikken Qi Gong og naturtræning. De fremmødte kan glæde sig til tre dage med motion, bevægelse og fokus på det gode liv gennem fysiske aktiviteter. Hverdagstøjet er erstattet med træningstøj, og der er planlagt aktiviteter for enhver - uanset alder eller synsrest.

Motivation og trivsel

Mens deltagerne venter spændt på dagens første indslag, går snakken lystigt om bordene, mens blindestokkene ligger sammenfoldet på gulvet. Det er foredragsholder og sundhedsguru Chris MacDonald, der skyder festivalen i gang med et inspirerende oplæg, hvor han hjælper med at finde motivationen til at give sig i kast med motion og bevægelse. Han er kendt som manden, der har vejledt danskerne til en sundere livsstil i tv-programmerne ”Chris på chokoladefabrikken” og ”By på skrump”, og så har han tilmed gennemført verdens hårdeste sportsbegivenhed, hvor han cyklede 5.000 kilometer på tværs af det amerikanske kontinent.

I dag stiller han skarpt på de behov, som ikke er til forhandling, hvis vi vil øge sandsynligheden for motivation og trivsel. Den løftede pegefinger er udskiftet med humor, personlige anekdoter og faglig viden. Chris har forberedt sig på et publikum med synshandicap og på egen krop erfaret, hvordan det er ikke at kunne se.

”Med bind for øjnene gik jeg en tur. Det gik ikke særlig godt, for jeg snød og blev ved med at tage bindet af. Bare et lille kig. Derfor vil jeg gerne understege, at det, som mange af jer kæmper med hver eneste dag, har jeg den dybeste respekt for. Det er inspirerende at opleve, hvordan blinde og svagsynede håndterer livet uden syn og tilpasser sig omstændighederne”, fortæller Chris MacDonald med entusiastisk dansk-amerikansk accent, som får publikum til at bryde ud i højlydt latter og klapsalver.

Fællesskab alfa og omega

Ifølge Chris er nøglen til energi og motivation afhængig af fællesskab og samarbejde. Tætte relationer er derfor afgørende for, om vi har det godt. Mennesker har brug for at opleve, at vi er en del af noget og føle os forbundet.

”Trivsel afhænger af fællesskab. En følelse af at være forbundet, når man står over for udfordringer, da man ved, at andre bakker en op. Det giver mennesker ekstra mod og ændrer på vores hjerner i forhold til at vurdere udfordringer”, siger Chris MacDonald begejstret.

Han trækker på en amerikansk undersøgelse, der viser, at et menneske, som står for foden af en stejl bakke alene, vil overvurdere bakkens stejlhed med 40% i forhold til, hvis man står sammen med en ven. Udfordringer bliver derfor på magisk vis mindre, når man har støtte til overvinde dem.

”Hvis vi vil lykkes med at tage udfordringer op i forhold til motion og generelt, har vi behov for fællesskab. Det betyder enormt meget, at vi ved, at andre er afhængige af os. Den forbundenhed kan opstå ved at melde sig ind i foreninger og finde mennesker, der har lignende udfordringer”, forklarer Chris MacDonald.

Glæden ved motion

Den påstand kan 54-årige Annette Bredmose nikke genkendende til. Det var faktisk fællesskabet med ligestillede, som fik hende til at opdage glæden ved motion. I dag er hun aktiv på skiløjperne, om sommeren griber hun årerne og ror og ellers får hun energi af at løbe. Men sådan har det ikke altid været.

”Det var Blindes Skiunion, som fik mig i gang med at dyrke sport for 26 år siden. Hvor er jeg dog taknemmelig for, at nogen præsenterede mig for glæden ved at bevæge sig. I min barndom var gymnastik hadefaget, da jeg ikke kunne være med på lige fod med de andre på grund af mit synshandicap”, siger Annette.

Når hun er ude at løbe, kan hun mærke adrenalinen og lykkehormonerne pumpe om kap i kroppen. Løbeturene er hendes mentale frirum, hvor tankerne slippes fri, og hun overvældes af energi og overskud. En følelse, som holder resten af dagen. Hun kan dog godt forstå, at det kan være svært for andre at give sig i kast med motion. For hende ligger udfordringen i, at hun ikke bare kan løbe en tur, når hun har lyst. Det kræver koordinering med en ledsager. Så allerede inden hun er kommet ud af døren, er der brugt meget tid og energi på planlægning. Hendes bedste råd til andre, som gerne vil i gang med at bevæge sig og dyrke motion, er derfor at melde sig ind i en klub med ligestillede.

”Min indgangsvinkel til motion var at starte med nogen, som havde de samme behov, og hvor det foregik på egne præmisser. Der oplevede jeg et frirum, hvor man i andre sammenhænge er afhængig af, at andre tager hensyn, hvilket kan være anstrengende i længden”, fortæller Annette.

Ikke lysten, der driver værket

Chris MacDonald mener, at Annette er én af de få, som mærker glæden ved motion, mens hun er ude at løbe. Han understreger, at alle mennesker besidder evnen til at mærke positive gevinster ved bevægelse og motion, men det er dog typisk først, når det er overstået. Faktisk er der kun 10 procent, som har øjeblikkelig glæde af motion.

Han forklarer, at motivation handler om mental indstilling, hvor man skal minde sig selv om, hvorfor det er vigtigt at motionere og stadig gøre det, selvom man ikke altid har lyst.

”De fleste af os kender yes-følelsen af at gennemføre noget vigtigt, som vi ikke havde lyst til. Hvis vi udelukkende lader lysten styre os, vil de fleste formentlig vælge sofaen og slikskålen frem for løbeturen og grøntsager”, forklarer Chris med et skævt smil, mens publikum nikker anerkendende.

”På dansk har I et udtryk, som hedder, ”det er lysten, der driver værket.” Det lyder godt, men det er bare ikke sandt. Mange tænker, at jeg kan lide motion, men det er forkert, for jeg kan lide det, som jeg får ud af det, bare ikke selve processen. Jeg har for eksempel aldrig prøvet at løbe en tur og tænkt, at jeg slet ikke kan stoppe igen. Men jeg løber, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er for kroppen”, siger Chris, mens han spæner fra den ene side til den anden til stor morskab for publikum.

Hvorfor motion?

Motivation afhænger af at have en grundlæggende information, som giver svar på et meget vigtigt spørgsmål 'hvorfor?' eller med andre ord: Hvad er belønningen for en given indsats? Svarene har ofte stor effekt, når motivationen halter. Chris tydeliggør sin pointe ved et fiktivt diagram med lyst og ikke-lyst på den lodrette linje, mens den vandrette linje illustrerer vigtigt og ikke-vigtigt. Chris forklarer, at man således kan befinde sig i fire områder.

”Der er ikke noget bedre end at befinde sig i det første område, hvor man kan mærke, at man har lyst, og at det er vigtigt.  Men det er også helt almindeligt at befinde sig i feltet med vigtigt og ikke-lyst. Her skal man minde sig selv om, hvorfor det er vigtigt at motionere. Og når man har gennemført og får anerkendelse og ros, kan man mærke en tilfredshed brede sig”, fortæller Chris.

Derfor er det også vigtigt at sætte realistiske mål, da det er bedre at tage små skridt og opleve succes. Hvis man oplever, at målene ikke nås, ender man med skam og skuffelser, og så ryger motivationen. Chris afslutter foredraget ved at citere menneskerettighedsforkæmper Martin Luther King.

”Hvis du ikke kan flyve, løb. Hvis du ikke kan løbe, gå. Hvis du ikke kan gå, kravl. Uanset hvad du gør, skal du altid fortsætte”, opfordrer Chris MacDonald, mens publikum begejstret klapper.

Tankevækkende viden

To af dem, som er særligt begejstrede, er Bertha og Anne, som efter foredraget står og tripper i køen for at få kram og taget billeder med jernmanden Chris. Han giver sig god tid til at snakke med de interesserede.

”Chris er en fantastisk formidler, som motiverer med sin karismatiske udstråling. Selvom jeg ikke kan se, kan jeg fornemme hans udstråling og mimik. Han har gjort sig umage med at formidle til os blinde og svagsynede. Og så får han mig i godt humør. Jeg tror på, at vi nemmere husker det, som vi griner af”, fortæller Bertha Flensborg, som er glad for, at der er forskningsmæssig bevis for, hvor vigtigt fællesskab er.

Det er noget, som både Bertha og Anne har erfaret i deres lokale idrætsklubber, hvor holdånd og sammenhold får dem til at yde en ekstra indsats. De er slet ikke i tvivl om fællesskabets positive effekter, når man kæmper for et fælles mål.

”Jeg har altid været aktiv idrætsudøver og har spillet goalball i mange år, så derfor ved jeg, hvor meget fællesskab kan give. Det er fantastisk at være på et hold, hvor man kæmper for det samme og hiver hinanden op. Det smitter af på hverdagen”, siger Anne Hansen, som har oplevet, hvordan sport kan nedbryde sociale barrierer og give mod på at deltage i andre sociale sammenhænge.

I Dansk Blindesamfund oplever de samme fællesskab, hvor der er fokus på at udveksle erfaringer, samvær og gode grin med ligestillede. De oplever et urokkeligt sammenhold, som i disse dage skal overvinde grænser ved at kaste sig ud i nye udfordringer i motionsverdenen.