Den hvide stok har ændret mit liv

Længe så det sort ud for Loyce, da hun mistede synet og alle vendte hende ryggen, men livet kom tilbage med en hvid stok, og selvstændigheden fik hun gennem en lille lokal købmandsbutik støttet af Dansk Blindesamfund og Ugandas blindeorganisation.

Livshistorie fra 11. august 2024 Tekst: Hanne Selnæs Foto: Stuart Tibaweswa

Blindestokken svinger taktfast fra side til side for at navigere uden om huller i vejen og dybe grøfte. 42-årige Loyce føl ger en lille grusvej, der slutter ved en hovedvej i det nordlige Uganda. På begge sider strækker det grønne landskab sig med marker og store bananpalmer, som skaber skygge fra solen. Syv kilometer ligeud ligger grænsen til Den Demokratiske Republik Congo. Den vej går Loyce frem og tilbage hver måned for at købe palmeolie og salt til den lille købmandsbutik, som hun driver fra en bænk foran familiens hus. Sådan har det ikke altid været, men det er nu muligt med den hvide stok i hånden.

”Den hvide stok har ændret mit liv. Nu kan jeg gå, hvorhen jeg vil og få fat i det, jeg har brug for, uden at være afhængig af andres hjælp” siger Loyce Candiru, der har haft problemer med sine øjne, siden hun var fem år. Da hun blev gravid med sit sjette barn, var synet helt forsvundet, og i dag er blindestokken en ny og fast følgesvend i hendes liv.

Modgang og overvindelse

Perioden med synstab var svær. Landsbyen vendte hende ryggen, og selv hendes mand ændrede opførsel. Han overtog husholdningen, købte ind og lavede mad til sig selv og børnene, men Loyce måtte ikke få noget. De ville ikke kendes ved hende længere. På det tidspunkt var hun igen gravid.

Samtidig var der en nabo – en ung mand - som var efter hende

”Hver gang jeg havde været ude og kom hjem, ventede han på mig og begyndte at slå mig, fornærme mig og sige, at den hvide stok var snyd, og at jeg bare lod som om, at jeg var blind”, siger Loyce.

Faktisk var der kun én person i landsbyen, som hjalp hende og gav hende mad. Resten vendte ryggen til hende og forsøgte at udstøde hende. Hun gik til klanlederne i det lokale råd for at få dem til at løse konflikten, men de reagerede ikke. Hun klagede til faderen til nabosønnen, der chikanerede hende. Han ignorerede hende også. Hele landsbyen var blevet en trussel for hende.

”Nu hvor jeg havde mistet mit syn, anså de mig som en byrde, der ikke kunne bidrage til husholdningen eller landsbyen. Jeg følte mig så værdiløs”, fortæller Loyce.

Støtte fra blindeorganisationen

Heldigvis var Loyce på det tidspunkt blevet medlem af den lokale afdeling af Ugandas blindeorganisation (UNAB). Der fik hun træning i orientering og mobilitet, og lærte at bruge den hvide stok. Alt sammen aktiviteter som Dansk Blindesamfund støtter, og som nu betyder, at Loyce kan bevæge sig omkring uden at være afhængig af andres hjælp. Førhen opholdt hun sig mest i hjemmet, men nu kan hun komme omkring og selv tage ind til byen. Hun kan aktivt tage del i familiens dagligdag.

”Det har været livsændrende for mig, for det har øget min livskvalitet og givet mig bedre vilkår. Jeg føler nærmest, at jeg har fået noget af mit syn igen”, siger Loyce, der også er blevet i stand til at tjene penge og bidrage til familiens husholdning.

Hver måned går hun 15 kilometer til nabolandet Den Demokratiske Republik Congo for at købe palmeolie og salt, som hun fordeler i små portioner og sælger lokalt. I hendes lille butik foran familiens hus sælger hun også te, tørrede fisk, mel og bønner, som hun køber i byen Arua.

Derudover har Loyce gennem UNAB og Dansk Blindesamfunds fælles indsats fået mulighed for at købe to geder og et får, som græsser ved siden af familiens hus. Hun er også kommet med i et projekt med andre kvinder med handicap, som gør dem i stand til at leje et stykke jord, hvor de kan dyrke deres egne afgrøder.

Frihed og selvstændighed

Det var også gennem kurserne, at Loyce lærte om sine rettigheder og fik modet til at klage til det lokale råd over landsbyens og sin mands behandling af hende. Det fik hun dog ikke noget ud af. Men det stoppede ikke Loyce fra at gå videre til kommunens koordinator for mennesker med handicap, som selv er blind og aktiv i blindeorganisationen. Hende havde Loyce mødt gennem projektet, som Dansk Blindesamfund støtter i det nordlige Uganda.  

Og så kom der skred i tingen. Koordinatoren kunne nemlig hjælpe Loyce videre til Fida, som er en menneskerettighedsorganisation, der hjælper kvinder i Uganda med juridisk assistance. Fida tog affære og indkaldte både landsbyens lokale råd, Loyce’s far, hendes mand og naboen, der chikanerede hende, til et mæglingsmøde i landsbyen.

Truslen om retsforfølgelse fik Loyces mand til at indrømme, at han havde behandlet hende dårligt og undskyldte sin opførsel. Det fik hendes mand til at ændre opførsel fremover og behandle Loyce ligeværdigt.  

”Jeg takker UNAB for at have bragt så meget lys ind i mit liv. Med den hvide stok og min egen indtægt føler jeg mig uafhængig. Jeg kan gøre, hvad jeg vil, og færdes, hvorhen jeg vil. Alt det, der smertede mig tidligere, er væk”, siger Loyce og fortsætter:

"Jeg føler mig som et menneske nu. Og jeg beder til, at de positive forandringer i mit og min families liv fortsætter. Og at andre, der fortsat lever i mørke derhjemme, får samme muligheder som jeg har fået i mit liv", smiler Loyce.