Det er ikke synet – men livssynet – der er afgørende

Agnete lader sig ikke begrænse af sit synshandicap. Hun elsker at lave mad og har skrevet to kogebøger

Agnete smiler glad og fremviser sin kogebog "Sund mad uden stress"
Livshistorie fra 10. februar 2025. Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Agnete Odgaard-Jensen har altid haft en stor interesse for madlavning Hun er Kirsten Hüttemeiers afløser som madskribent på bagsiden af Blindes jul, og hun har udgivet to kogebøger med fokus på sund mad uden stress. Som 25-årig mistede Agnete synet, men det har ikke stoppet hendes kærlighed til at lave mad og begejstring for at dele den med andre. Tværtimod.

Agnete har udviklet sine egne teknikker og opskrifter. En talende vægt, en særdeles god ordenssans og en ukuelig optimisme er vigtige ingredienser, når hun navigerer i køkkenet uden syn.

En tidlig interesse for mad

Allerede fra barn blev Agnetes interesse for madlavning vakt. Hun har tilbragt mange timer i køkkenet med sin mor og bagt utallige franskbrød i fritidsklubben. Derfor var det en stor sorg for hende, da hun nærmest fra den ene dag til den anden mistede synet på grund af diabetes. Agnete troede, at hun måtte opgive sin store passion for mad, men hendes mand overbeviste hende om, at det kunne hun sagtens. Han havde en urokkelig tro på hendes evner.

Agnete skyller to røde æbler under vandhanen
Foto: Henrik Frydkjær. Med ordenssans og god hukommelse navigerer Agnete i køkkenet – en passion, der har ført til to kogebøger.

”Det betød meget for mig, at han troede på mig. Han har altid sagt, at han gerne ville gøre det for mig, men ikke før jeg selv havde prøvet. Det gav mig troen på, at jeg godt kunne. Han var min store støtte i en svær tid”, siger 74-årige Agnete Odgaard Jensen, der mistede sin mand i 2023, men hans tro på hende og støtte gennem årene betyder stadig meget for Agnete.

Farsbrød med prismærke

Den første ret, Agnete kastede sig ud i efter at have mistet synet, var farsbrød med champignon. Hun husker tydeligt, hvordan hun omhyggeligt vendte og drejede kartoflerne for at være sikker på, at der ikke var noget skræl tilbage. Sovsen opgav hun, da det var for stor en mundfuld, og i stedet nøjedes hun med smeltet smør. Resultatet blev en succes, lige bortset fra én enkelt ting.

”Der var temmelig stille, da vi skulle spise, men pludselig begyndte min mand at grine. Han havde opdaget, at prismærket stadig sad på den ene champignon. Så begyndte jeg også at grine. Han var klar over, at jeg enten ville grine eller græde – og han var forberedt på begge dele”, smiler Agnete, der altid har haft styr på sit køkken, så derfor vidste hun præcis, hvor alting var placeret, hvilket blev afgørende for hendes første succesfulde måltid i køkkenet som blind.

Orden og struktur i køkkenet

Agnete understreger, at orden og god struktur er stadig helt essentielt, når man laver mad uden syn. Hendes krydderier står for eksempel i alfabetisk rækkefølge, olierne er markeret med punktskrift, og hendes skuffer er inddelt i små rum for at skabe overskuelighed. Madvarer har også en fast plads i køleskabet og fryseren.

Agnete dufter til en flaske olie
Foto: Henrik Frydkjær. Når Agnete er i køkkenet, bruger hun både smags-, føle-, lugte- og høresansen. Hun dufter altid til krydderierne, så hun er sikker på, hun har fat i den rigtige

”Der er to ting, der er fantastiske at kombinere, når man er blind. Det er ordenssans og en god hukommelse, for så ved jeg altid, hvor jeg har mine ting” siger Agnete, der også bruger alle sanserne, når hun tilbereder mad. Hun lytter til, om kartoflerne koger, smager på maden, dufter til krydderierne og mærker sig frem.

Blind kogebogsforfatter

Det manglende syn har heller ikke afholdt Agnete fra at udgive to kogebøger med nemme og sunde opskrifter: ”Sund mad” og ”Sund mad uden stress”. Samlet rummer de næsten 200 opskrifter inspireret af gåture i naturen og rejser med sin mand.

Ifølge Agnete er hun blot den anden blinde kogebogsforfatter i Danmark – den første stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1800-talllet.

Den seneste kogebog ”Sund mad uden stress” afspejler hendes filosofi om, at madlavning skal være hyggeligt og afslappende. Hun kan ikke forestille sig noget værre end, at værtinden stresser rundt i køkkenet og ikke har tid til at være sammen med selskabet. Derfor planlægger hun selv middage i god tid og sørger for at forberede maden, inden gæsterne kommer. Nogle retter kan for eksempel laves dagen forinden.

Agnete blander spidskålssala i en skål
Foto: Henrik Frydkjær. Da Agnete mistede synet som 25-årig, var hun sikker på, at hun måtte opgive madlavningen. Hendes mand fik overbeviste hende om det modsatte.

”Det er vigtigt, at man kan slappe af, når gæsterne er kommet, så derfor laver jeg så meget som muligt på forhånd. Det hele handler om planlægning og et godt forarbejde”, forklarer Agnete, der også gerne uddelegerer opgaver og beder gæsterne om hjælp til for eksempel at skære kødet ud eller øse sovsen op. Anretning og borddækning kan nemlig være en udfordring som blind.

Madlavning uden begrænsninger

”Jeg har altid sagt, at man kan, hvad man vil, men efter jeg blev blind, har jeg måtte tilføje – næsten. For nogle gange er det rart med en hjælpende hånd”, fortæller Agnete, der gerne vil vise andre, at man sagtens kan lave mad, selvom man er blind.

”Man kan sagtens have et godt og indholdsrigt liv uden syn. Det er ikke synet, der afgør det, men livssynet”, smiler Agnete, der også altid slutter sit livsbekræftende foredrag ”Kunsten at bevare livsmodet trods modgang” med disse ord.