Ferie uden begrænsninger

På Aktiv familieferie mødes familier, hvor en eller begge forældre har et synshandicap. Her er aktiviteterne tilrettelagt, så alle kan være med, og børn og voksne får et fællesskab med andre, der kender deres hverdag.

Tekst Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

I krearummet bliver glas dekoreret med farverige mønstre. I LEGO House bygges eventyrlige figurer og lynhurtige racerbiler, mens der ved stranden bliver plasket og fanget krabber. I haven hopper børnene på hoppeborge, og højt over Fuglsangcentret svæver familierne ti meter oppe i en luftballon.

Der er oplevelser nok at vælge imellem på Aktiv familieferie, hvor familier med synshandicap hvert år mødes til en uge fyldt med aktiviteter, ferieminder og venskaber, som ofte varer længe efter, sommerferien er slut. Alt er tilrettelagt, så både børn og voksne kan være med, uanset om man kan se eller ej.

For Emilie, Patrick og deres lille datter Saga er det første gang, de deltager. Familien havde hørt om ferieugen fra flere, der vendte tilbage år efter år, og som anbefalede dem at tage med.

”Vi havde kun hørt gode ting om Aktiv familieferie, så vi blev nysgerrige på at opleve det selv”, fortæller Emilie.

Allerede efter de første par dage er familien blevet positivt overrasket. De har hygget sig, mødt nye venner og fået indblik i det særlige fællesskab, som opstår, når familier med synshandicap samles.

”Man møder mennesker, der forstår ens hverdag, uden at man skal forklare en hel masse. Det giver virkelig noget at være sammen med andre, der står i samme situation. Man føler sig ikke alene”, siger Patrick.

Fællesskab og genkendelse

Emilie har et synshandicap, og familien kender ikke andre i deres omgangskreds, der lever med de samme vilkår. Derfor betyder det meget at kunne udveksle erfaringer og spejle sig i de andre forældre.

”Det kan være helt praktiske ting. For eksempel hvilken rygsæk med gåsele fungerer godt til et lille barn, eller hvordan man griber en bestemt situation an. Men det handler også om genkendelse. At nogen siger: ’ja, det kender vi godt’, betyder meget, fordi man ellers kan føle sig alene”, fortæller Emilie.

Saga er den yngste deltager på årets familieferie, så derfor kan Emilie og Patrick også trække på erfaringerne fra forældre med større børn.

Alle kan være med

I hverdagen oplever Emilie nogle gange, at hun kommer til at stå på sidelinjen.

”Hvis Saga for eksempel laver noget, og jeg ikke ved, hvad der foregår, kan det godt være svært. Derfor har det været rart at høre, at andre forældre med synshandicap oplever præcis det samme”, forklarer Emilie.

På familieferien er der samtidig taget højde for, at synshandicappet ikke skal stå i vejen for familiernes fælles oplevelser.

”Vi kan være med til det hele. Selvfølgelig er der aktiviteter, Saga stadig er for lille til, men der er ikke noget, vi skal vælge fra på grund af mit synshandicap. Det er en kæmpe fordel i forhold til mange andre ferier”, fortæller Emilie.

Selvom Saga endnu er for lille til at forstå, hvad det betyder at have en mor med synshandicap, håber Emilie, at mødet med de andre familier vil få betydning for hende senere.

”Jeg tror, det er godt, at det bliver en naturlig del af hendes liv. At hun vokser op med, at det er helt normalt”, siger Emilie.

Glemmer synshandicappet

I træværkstedet er Elia, Stine og Jeanette i gang med at fremstille kryds og bolle og en form for Rubiks terning i træ. Mens hænderne arbejder, går samtalen om børn, opdragelse og familieliv.

For Elia, der selv er synshandicappet og far, er noget af det særlige ved ferieugen, at synshandicappet træder i baggrunden.

”Vi glemmer næsten, at vi har et synshandicap. Det fylder utrolig lidt her”, fortæller Elia.

Han oplever, at det hele bliver mere afslappet og ukompliceret, fordi rammerne er indrettet, så alle kan deltage.

”Her føler jeg mig helt normal. Der er taget hensyn til, at alle kan være med i aktiviteterne, og det gør en kæmpe forskel”, siger Elia.

Selvom forældrene deler mange af de samme erfaringer med livet med et synshandicap, er det ikke nødvendigvis det, de bruger mest tid på at tale om.

”Det sjove er faktisk, at vi ikke snakker ret meget om handicap. Vi taler mest om helt almindelige forældredilemmaer, opdragelse og hverdagsliv”, forklarer Elia og understreger, at familierne først og fremmest er helt almindelige familier.  

”Der findes stadig mange fordomme. I mødet med institution og skole kan man mærke, at nogle bliver usikre, fordi de ikke ved, hvordan de skal forholde sig. Men vi er helt almindelige forældre. Det er kun øjnene, der ikke fungerer”, smiler Elia.

På lige fod

Ved siden af sidder Jeanette, der er seende og deltager sammen med sin partner Thomas, som er blind, og deres søn Mikkel. Familien er med på Aktiv Familieferie for fjerde gang.

”Det føles lidt som én stor familie. Vi hjælper hinanden og holder øje med børnene”, siger Jeanette.

Ferieugen giver også Jeanette mulighed for at slappe mere af. På ferie andre steder vil hun ofte skulle hjælpe Thomas med at orientere sig, men på Fuglsangcentret kan han selv finde rundt.  

Centret er nemlig indrettet med ledelinjer og taktile markeringer, der gør det let for blinde og svagsynede at orientere sig. I restauranten rækker man bare hånden op, så kommer tjenerne og præsenterer menuen og serverer maden, hvilket giver mere overskud til at deltage i aktiviteterne og nyde ferien.

”Her er vi forældre på lige fod. Thomas kan være mere selvstændig, fordi stedet er kendt og indrettet, så han kan orientere sig. Det gør også ferien mere afslappende for mig”, fortæller Jeanette.

En fælles forståelse

Fællesskabet betyder ikke kun noget for forældrene. Det gør også en forskel for børnene.

”De møder andre, som forstår deres hverdag, og som de kan tale åbent med. Det giver dem mulighed for at sætte ord på nogle ting, som kan være svære at italesætte over for kammeraterne i hverdagen”, forklarer Jeanette.

Den oplevelse deler My, der er på Aktiv familieferie for første gang med sine søskende og far Thomas, der for nylig fik konstateret svigtende syn.

”Her tænker vi ikke over, at vores far har et synshandicap. Vi hygger os bare med de andre. Men de andre børn har en anden forståelse end vores klassekammerater. Vi behøver ikke forklare så meget, fordi de ved, hvordan det er”, siger My, der har forsøgt at skabe større forståelse for sin fars øjensygdom ved at holde oplæg i både sin egen klasse og lillebrorens klasse.

Normalt plejer familien at holde kør-selv-ferie, men det var ikke muligt i år med Thomas’ svigtende syn. Derfor ledte de efter andre måder at holde ferie på, hvor de stadig kunne få en masse gode oplevelser sammen. Det har de fundet på Aktiv familieferie.

”Jeg vil allerede gerne afsted næste år igen. Det har været rigtig sjovt, og jeg har fået nye venner”, siger My.

Minder for livet

For mange familier er uge 30 en fast tradition. Kristina er med for tredje gang sammen med datteren Lea på fire år.

”Vi bliver ved, indtil Lea ikke gider mere. Uge 30 er nærmest hellig hjemme hos os. Det er vores frirum”, fortæller Kristina.

Ferieugen giver mor og datter mulighed for oplevelser, som ellers ville være svære at tilbyde på egen hånd.

”Alt er arrangeret, så jeg ikke skal bruge energi på at finde vej eller planlægge det selv. Man kan også få en ledsager med på udflugterne”, siger Kristina.

Fuglsangcentret stiller nemlig et helt korps af frivillige ledsagere til rådighed, så forældrene kan deltage i ferieugens aktiviteter på lige fod med alle andre.

I LEGO House var Kristina glad for de ekstra øjne, fordi de mange mennesker og indtryk gjorde det uoverskueligt at orientere sig. Derfor kunne hun og Lea nyde oplevelsen sammen, hvor de blandt andet byggede en delfin af legoklodser.

På Aktiv familieferie har Lea også lært at svømme og fået mange gode venner.

”Lea vokser, hver gang hun gør noget, hun ikke har prøvet før. Hun ender med at blive to meter, inden vi tager hjem”, griner Kristina.

Hvis man spørger Lea, er der heller ingen tvivl om, at hun har nydt ferien. Hun synes, det sjoveste har været svømmehallen og hoppeborgene. Når uge 30 er slut, tager familierne hjem med nye oplevelser, nye venskaber og minder, der varer længe efter sommerferien. For mange er det ikke et farvel, men et på gensyn næste sommer.