Forfatter nedbryder fordomme om blinde

Nanna Foss er forfatteren bag ungdomsserien Spektrum, der har en blind hovedperson. Hun mener, at der er alt for få blinde rollemodeller i bøger. Det ønsker hun at ændre. Til at skildre hovedpersonens hverdag troværdigt, har hun fået hjælp af to blinde testlæsere.

Hvordan læser blinde bøger og skriver sms’er? Hvordan laver blinde mad? Og hvordan kan blinde finde rundt? Det er spørgsmål som disse, Nanna skulle forholde sig til, da hun gav sig i kast med sin nye ungdomsserie Spektrum, hvor én af hovedpersonerne er blind. Hun brugte timevis på at google hjælpemidler og se videoer af ledsagerteknik, men den største hjælp fik hun af Anders og Nina, som begge er synshandicappede. Deres gennemlæsning af bøgerne hjalp med at skildre hovedpersonen Albans hverdag på en troværdig måde.

”Anders og Nina har været en uvurderlig hjælp. De har været med til at gøre Albans karakter mere nuanceret. De er kommet med input, som jeg ikke kunne læse mig til. Jeg kunne godt tage bind for øjnene og bevæge mig ned i Netto, men det vil aldrig give mig det fulde billede af, hvordan det er at være blind eller svagsynet og de fordomme og udfordringer, de møder til daglig”, fortæller 34-årige Nanna Foss, som er forfatteren bag de populære ungdomsbøger.

Realistisk skildring af blinde

Serien handler om tidsrejser og teenagere med paranormale evner, men skildrer også hverdagsnære temaer som venskaber, forelskelse og sorg. Ideen til serien opstod af en drøm, som efterhånden blev til tætskrevne Word-dokumenter og med tiden trykte bøger. Allerede der var Nanna klar over, at én af hovedpersonerne skulle have et handicap, men på det tidspunkt var blinde Alban ikke opfundet endnu. Det gik dog hurtigt op for hende, at der er alt for få blinde og svagsynede rollemodeller i bøger og film. Det ønskede hun at ændre.

”Hvis der optræder blinde eller svagsynede, bliver de hurtigt reduceret til bipersoner, der er defineret af deres handicap. Hvis du ikke ser mennesker ligesom dig repræsenteret, kan du hurtigt føle dig usynlig. På den måde får andre heller ikke indsigt i, at der findes den her gruppe mennesker, som har enormt meget at byde på”, forklarer Nanna.

Det er noget, som Anders og Nina kan nikke genkendende til. De savner en realistisk skildring af synshandicappede, da de mener, at blinde karakterer ofte optræder med superheltekræfter eller for at få sympati.

”Jeg kunne godt tænke mig, at blinde og svagsynede bliver portrætteret mere almindeligt. At man sagtens kan være sej og have et synshandicap. Bare fordi man er blind, er man ikke en stakkel i hjørnet, der ikke kan noget”, siger Anders Rohde Fransson, der har mistet en stor del af synet på grund af for tidlig fødsel.

”Jeg tror også, at et større fokus på blinde og svagsynede vil nedbryde en masse fordomme”, supplerer Nina Skovgaard Schneidermann, der er glad for at læse om en karakter, hun kan identificere sig med. Hun er særligt glad for Albans udadvendte personlighed, der ikke lader sig begrænse af sit syshandicap.

”Det er dejligt at læse om en blind person, som indgår naturligt i mange sociale fællesskaber på skolen og i fritiden. Det er utrolig relaterbart. Jeg tror, at der er mange, som har en forestilling om, at blinde bare sidder derhjemme”, siger Nina.

Blinde er ikke hjælpeløse

Nina og Anders har flere gange selv erfaret folks skepsis på synshandicap. Der hersker mange fordomme om blinde og svagsynede, som de håber bliver afkræftet i Nannas bøger. 

”Jeg vil gerne have afkræftet, at blinde er hjælpeløse. Vi kan stort set det samme som alle andre. Vi gør bare ting på en bestemt måde eller har brug for hjælpemider. Jeg har flere gange oplevet, at folk er overrasket over, at jeg selv handler ind og laver mad”, siger Anders, som ikke vil lade sit synshandicap begrænse ham.

”Det er en svær balance, for selvfølgelig skal vi have hjælp til nogle ting. I situationer, hvor vi skal have kompensation, nytter det ikke, at vi påstår, at vi kan alting selv. Det er en balancegang, for hvis vi er kompenseret tilstrækkeligt, kan vi en masse”, fortæller Nina, der er født blind. Det manglende syn var heller ingen hindring for at læse de mange sider og komme med input til Nannas beskrivelse af den blinde hovedperson. Ved gennemlæsning har Nina og Anders primært brugt talesynteseoplæser eller punktdisplay til at kompensere for det, øjnene ikke kan se. 

Blind er ikke en identitet

Nanna oplever, at hendes bøger har været med til at udvide læsernes horisont i forhold til synshandicappede. Ved at få indblik i Albans liv får læserne forståelse for de udfordringer og muligheder, blinde kan opleve i deres hverdag.

”Jeg har oplevet, at flere læsere har skrevet til mig, at de for eksempel har hjulpet en blind over vejen, fordi de vidste, hvordan de bedst ledsager en blind. Det gør mig virkelig glad, at jeg kan være med til at nedbryde barrierer for synshandicappede”, smiler Nanna, der selv er blevet mere opmærksom på, hvordan det offentlige rum er indrettet for blinde og svagsynede. Helt ubevidst bemærker hun, om cykler eller skilte spærrer for ledelinjer.

Hele blindeområdet har sat et stort aftryk i Nannas hverdag, da hun er blevet mere bevidst om at inkludere blinde og svagsynede på hendes blog og de sociale medier. Siden første bog blev udgivet har Nanna også fået en del blinde og svagsynede følgere, der ytrer stor glæde ved seriens italesættelse af blindhed.

Vigtigst af alt er hun blevet bekræftet i, at mennesker med synshandicap er så meget andet og lige så forskellige som alle andre. Det har Nina og Anders været med til at understrege.

”Jeg har lært, at blinde ikke er en homogen gruppe, men lige så forskellige som alle andre. At være blind eller svagsynet er blot ét tillægsord blandt mange, men ikke en identitet. Hovedpersonens hverdag er selvfølgelig formet af hans handicap, men ikke definerende for hans personlighed”, siger Nanna, som gjorde sig mange overvejelser omkring, hvordan hun skulle præsentere hovedpersonens blindhed. Læserne skal nemlig et godt stykke ind i første kapitel, før Albans svigtende syn præsenteres.

Inspirerer læserne

Når Nanna beskriver scener fra Albans perspektiv, kan hun finde på at lade fingrene danse over tasteturet med lukkede øjne. Selvom det resulterer i flere tastefejl, får hun en bedre idé om, hvordan verden opleves, når en sans udelukkes.

Generelt får hun mange positive tilbagemeldinger fra læsere, som er tilhængere af Alban, fordi de kan identificere sig med ham. Det gælder både seende og blinde læsere. Alban har dog gjort et særligt indtryk hos blinde.

”Jeg har fået flere beskeder fra blinde, som skriver, at Alban har hjulpet dem gennem en svær periode i deres liv, fordi de kan spejle sig i ham. Det gør mig enormt rørt og glad, at de kan have det holdepunkt i litteraturen”, fortæller Nanna.

Nina er dog heller ikke i tvivl om, at Alban er en karakter, som kan inspirere blinde og bidrage med et selvtillidsboost.

”Alban er en god rollemodel for dem, som er mere usikre omkring deres blindhed, end han, og kan derfor finde inspiration i, hvordan han håndterer omverdenen”, siger Nina.

Både Nina og Anders er klar til næste gennemlæsning, når bog nummer fem i serien udkommer. Her kan læserne se frem til at blive endnu klogere på hovedpersonen Alban, da han er fortælleren i næste bog.