Forrest i kampen for uddannelse
Beyan kæmpede indædt og blev den første i Liberia til at tage en gymnasial eksamen – nu kæmper han for andre børn og unges uddannelsesmuligheder.
Fordomme og manglende tro på blindes evner bremser mulighederne for uddannelse og et godt liv for mennesker med synshandicap i Liberia. Beyan Kota er ingen undtagelse. I dag er han formand for den liberianske blindeorganisation, Liberian Christian Association of the Blind og kæmper for at skabe plads i uddannelsessystemet for mennesker med synshandicap.
Beyans egen historie er rørende og et godt eksempel på den kamp, man som ung med synshandicap skal kæmpe, hvis man drømmer om uddannelse og job.
Vil modbevise tvivlen
Som 15-årig blev Beyan blind efter en ulykke, hvor han fik en machete i øjet. Han var den eneste blinde på skolen, men det var ikke uden kamp og en stålsat vilje, at han blev optaget på secondary school. På daværende tidspunkt i 1984 havde ingen elever med synshandicap gået på en almindelig offentlig skole.
”I første omgang blev jeg afvist, da rektor ikke mente, at blinde kunne tage en uddannelse på en almindelig skole. De endte dog med at ville optage mig, hvis jeg gennemførte et seks ugers kursus og bestod eksamen. Jeg bestod, men rektor var stadig ikke overbevist, så i en hel uge sad jeg på hendes kontor og gennemgik eksamensopgaver, før jeg til sidst blev optaget. Det var en lang hård kamp, men en sejr, at jeg kunne bane vejen for andre blinde og svagsynede”, siger Beyan og indrømmer, at det ikke var uden besvær at gennemføre, da han var afhængig af klassekammeraterne til at læse undervisningsmaterialet, eftersom det ikke var tilgængeligt på punktskrift. Han skulle desuden bestå eksaminerne på en almindelig skrivemaskine, hvilket stadig er tilfældet i dag.
Blinde skal inkluderes
Tilbage i 2017 vedtog Liberias Undervisningsministerium en politik om inkluderende uddannelse, der skulle gøre uddannelse tilgængelig for alle landets børn og unge. Ambitionen var at skabe uddannelser i lokalområderne, hvor der er plads til alle - også elever med synshandicap. Det er nu fem år siden, loven blev vedtaget, men den er endnu ikke gennemført i praksis. Det betyder, at børn og unge med synshandicap er udelukket fra uddannelse og deltagelse i samfundet.
”Inkluderende uddannelse er vigtig, fordi det tillader mennesker med synshandicap at gå på de samme skoler som alle andre. Det sikrer, at alle får den samme uddannelsesoplevelse, uanset om man er blind eller ej. Elever med synshandicap sidder i de samme klasselokaler og får den samme undervisning som alle andre”, forklarer Beyan Kota.
Der er stadig mange fordomme og negative holdninger til blinde i Liberia, men ifølge Beyan kan de blive nedbrudt, hvis elever med synshandicap inkluderes i det almindelige skolesystem.
”Inkluderende uddannelse kan være et skridt på vejen til at bekæmpe diskrimination og fattigdom og dermed forbedre mulighederne for, at blinde og svagsynde kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er med til at sikre accept og inklusion af mennesker med synshandicap i det generelle samfund”, understreger Beyan Kota.
Børn med synshandicap sakker bagud uddannelsesmæssigt
Ifølge ”The World Report on Disability” 2011 fra WHO og World Bank anslås det, at færre end 10% af alle børn med synshandicap i udviklingslandene går i skole. Flere lande har indført lovgivning omkring inkluderende uddannelse, men praksis halter typisk bagefter.
I tæt samarbejde med søsterorganisationer i det Globale Syd arbejder Dansk Blindesamfund for, at børn med synshandicap kan få en uddannelse på linje med deres seende jævnaldrende.
Forbedringer for skolegang
Faktisk er det kun 18 år siden, at mennesker med synshandicap fik lov til at deltage i de nationale eksaminer i Liberia, som er en vigtig forudsætning for at læse videre på gymnasiet og universitetet.
”Det lykkedes kun, fordi vi krævede vores ret til at deltage i de nationale eksaminer. Vi fik mobiliseret medlemmer til at demonstrere foran Uddannelsesministeriet, hvilket tiltrak offentlighedens og regeringens opmærksomhed. Uddannelse skal være for alle”, forklarer Beyan Kota og uddyber, at undervisning af elever med særlige behov er kommet på læreruddannelsens skema. Det glæder Beyan, at kommende lærere får den nødvendige viden og færdigheder til at håndtere den stigende mangfoldighed i klasseværelserne.
”Elever med synshandicap kan nå rigtig langt. Hvis de får den rette støtte og hjælp, er der ingen grænser for, hvad blinde og svagsynede kan udrette”, understreger Beyan Kota, som i fremtiden håber, at mennesker med synshandicap kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med seende.