Gaver med mening

Spred glæde og gør en forskel med dine gaver. Overrask med en meningsfuld gave, som både støtter en god sag og bringer glæde hos modtageren.

Livshistorie fra 3. oktober 2025. Tekst: Caroline Larsen

Årets sødeste kalender

Gaven, der varer hele året! Med Dansk Blindesamfunds førerhundekalender får du hver måned et godt overblik og det sødeste billede af vores hvalpe, der i fremtiden bliver førerhunde. Din støtte gør en forskel. Med indtægterne fra kalenderen kan Dansk Blindesamfund fortsætte uddannelsen af førerhunde på højeste niveau og sikre, at mennesker med synshandicap kan leve et frit og selvstændigt liv.  

Støt Dansk Blindesamfund og få tilsendt kalenderen som tak: Send SMS med teksten KALENDER til 1416 og støt med 175 kr. eller bestil her og donér et valgfrit beløb.

Billedet viser årets førerhundekalenderen 2025

Julebagning med smil

Gør julebagningen ekstra hyggelig med denne fine bagepensel, der forestiller en nisse. Penslen er lavet med lyse hestehår, som holder godt på væsken, så smørret eller ægget ender på småkagerne og ikke på køkkenbordet – og så smiler den til dig og børnene, mens I bager.

Køb i Blindes Arbejde på hjemmesiden eller i deres butikker Vi ses, som findes i København, Aarhus, Odense og Horsens. Pris 125 kr.

Billedet viser en bagepensel.

God smag for god sag

Hos kaffevirksomheden Blind Coffee er du garanteret friskristet specialkaffe, dyrket med omtanke på mennesker. Indehaveren Gökhan Koyuncu er selv blind og brænder for at skabe arbejdspladser, hvor blinde og svagsynede kan bidrage på lige fod med andre. Du kan blandt andet vælge kaffevarianterne førerhund og goalball, der fås i størrelserne 250 g., 500 g. og 1 kilo.

Køb kaffen på Blind Coffees hjemmeside: Pris 120-278 kr.

Billedet viser en kop kaffe, en pose med kaffebønner, samt en glas beholder med kaffebønner i, som alt sammen står på et bord

Mandelgaven med mening

Brug den hyggelige tradition med mandelgaven til at gøre en forskel for blinde og svagsynede. Den heldige vinder af Dansk Blindesamfunds mandelgave får tre smukke juleophæng designet af Jette Frölich - perfekt til at hænge på juletræet og mindes den gode sag. Ophængene leveres i en flot gavemappe, som du blot skal binde en sløjfe om.

Støt og bestil mandelgaven her med et valgfrit beløb eller send SMS med teksten MANDEL til 1416 og støt med 175 kr.

Billedet viser mandelgaven, som er 3 guld juleophæng og et brev med en sløjfe på. Julepynten hænger  på et stykke gran.

Håndlavede gaver, der gør en forskel

På Fuglsangcentret i Fredericia finder du en helt særlig butik med håndværksprodukter skabt af blinde og svagsynede kursister. Her kan du gå på opdagelse i alt fra glaskunst og smykker til flettede kurve, trædrejede produkter, strik og meget mere. Udstillingen fornyes løbende med nye, spændende varer.

Er du i Fredericia-området, så kig forbi Fuglsangcentret og find en gave, der både glæder og gør en forskel. Adresse: Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia.

Billedet viser en masse forskellige håndlavede produkter. Alt fra glaskunst og smykker til flettede kurve, trædrejede produkter & strik.

Luksus til badet

Forkæl kroppen med et badesæt fra Blindes Arbejde bestående af en lang badebørste med hestehår og en mild hampsæbe kun bestående af naturlige ingredienser. Børsten er 39 centimeter lang - perfekt til at nå hele kroppen og give en effektiv, men nænsom rensning af huden. Den stimulerer blodcirkulationen og kan bruges både til tørbørstning og i badet. Når du vælger dette badesæt, vælger du ikke kun kvalitet og velvære, men også et produkt skabt med omtanke af blinde håndværkere.

Køb i Blindes Arbejde på hjemmesiden eller i deres butikker Vi ses, som findes i København, Aarhus, Odense og Horsens. Pris 310 kr.

Billedet viser en lang badebørste med hestehår og en mild hampsæbe