Ghita giver mig gåpåmod

Med førerhunden Ghita ved hånden lever Christel et aktivt og selvstændigt liv. Inden hun fik Ghita, gik hun sjældent ud alene, men i dag trasker Christel byen tynd kun i følgeskab med sin firbenede makker.

Det er en glad og begejstret sort labrador, som tager imod i hjemmet i Kolding. Den logrer ivrigt med halen, lægger sig på ryggen med alle fire ben strittende i luften og inviterer til klap og kælen. Det er Christels førerhund, følgesvend og trofaste makker, som hver dag giver hende en enorm frihed og tryghed.

”Der er en kæmpe forskel på før og efter, jeg fik Ghita. Jeg har boet her i ni år og kom kun sjældent ned i byen med den hvide stok. Det var altid en kæmpe overvindelse, så jeg kom nærmest kun ud af huset, når jeg kunne følges med en veninde”, forklarer 50-årige Christel Sonne Rasmussen, hvis hverdag blev forandret den dag, Ghita flyttede ind.

Færdes på egen hånd

”Ghita har været livsændrende, for jeg fået en enorm frihed. Jeg har aldrig følt mig så sikker, som når jeg har Ghita ved hånden. I dag går jeg to til tre timer i al slags vejr. Jeg går til efteruddannelse nede i byen, hvor jeg selv finder derhen i følgeskab med Ghita. Hvis der er torvedage, går jeg også ned i byen uden tøven. Jeg behøver ikke længere at vente på nogen til at følge mig”, fortæller Christel, som ikke længere har blå mærker på skinnebenene. 

Hun er endda så tryg ved at følges med Ghita, at de begiver sig ud på ukendte ruter og udforsker hele tiden nye områder – og finder hjem igen. Christel er helt tryg, for hun ved, at Ghita vil føre hende uden om forhindringer. Hun bruger bare kommandoen ”find vej”.

”Hvis ikke jeg har nogen ide om, hvor vi er, opfanger Ghita det lynhurtigt og leder mig hen til nogen, vi kan spørge om vej. Hun stopper op, kigger efter andre mennesker og leder mig hen til dem. Det er helt fantastisk at mærke, hvor opmærksom Ghita er på mig, og hvordan hun tilbyder sin hjælp”, griner Christel, der har udskiftet stiletterne med praktisk fodtøj til de mange kilometer, hun hver dag tilbagelægger med Ghita ved sin side.

Nye bekendtskaber

For Christel er Ghita ikke kun frihed og en ny tryghed i trafikken. Ghita har også været medvirkende til at udvide Christels netværk og forstærke kontakten til hendes venner og børn.

”Selvom jeg har boet her i ni år, kendte jeg ikke folk i området, for jeg var sjældent ude. Men efter jeg har fået Ghita, har jeg fået mange flere venner. Folk i området hilser, stopper og snakker”, siger Christel, som generelt får mange positive ord og komplimenter med på vejen. Forbipasserende er altid meget imponerede over, hvor dygtig Ghita er.

Hver dag er Christel bevidst om den store forskel, der er på at færdes med den hvide stok og i følgeskab med Ghita.  

”Den hvide stok skaber meget afstand til andre mennesker. Da børnene var små, var min søn tit imponeret over, hvordan folk nærmest sprang væk, når jeg kom gående med den hvide stok. Andre gange flyttede folk sig ikke, fordi de overså stokken. I dag er det os, som bevæger os uden om mennesker og forhindringer. Hunden gør det modsatte af at skabe afstand, da jeg kan høre, hvordan folk roser og påtaler Ghitas evner”, fortæller Christel og uddyber, at hun bliver tilbudt mere hjælp, efter hun har fået Ghita. Hun oplever, at omgivelserne er blevet mere opmærksomme på hendes blindhed.

Datter rørt til tårer

Det er to år siden, Ghita flyttede ind hos Christel. I to år har de været et uadskilleligt makkerpar. Christel husker tydeligt første gang, hun oplevede friheden med førerhund. Det var på et kursus i Dansk Blindesamfund, hvor hun skulle finde ud af, om en førerhund var det rette hjælpemiddel for hende.

Her prøvede hun at gå med fire forskellige hunde for at vurdere, hvilken type der passede bedst til hende. De sidste to dage deltog Christels 22-årige datter også, og hun var rørt over det syn, der mødte hende.

”Pludselig, da vi er ude at gå, kan jeg høre, at min datter begynder at græde. Hun har ellers ikke let til tårer, men hun havde aldrig set mig med så frit et kropssprog. Hun var glad og lettet. Før gik jeg langsomt og tøvende, men nu rettede jeg ryggen, for der var ikke noget at være bange for. En helt fantastisk følelse”, forklarer Christel, som også har Ghita med til kor, hvor hun ligger ved Christels fødder og nærmest logrer i takt til musikken.

Uadskilleligt makkerpar

I begyndelsen havde Christel svært ved at have tillid til, at hendes firbenede ven ville styre hende sikkert uden om forhindringer, men i dag stoler hun fuldstændig på Ghita. Hun ved, at Ghita altid passer på hende, uanset om de går i tæt trafik, har forvildet sig ud i parcelhuskvarterer eller går i blæst og regn, hvor Christel har svært ved at orientere sig.

”Ghita er altid ved min side. Vi har nærmest udviklet et sprog sammen, hvor jeg kan fornemme, hvad hun fortæller mig. Vi er et utrolig godt match, fordi vi begge kan lide mennesker, verden og oplevelser”, smiler Christel.

Så snart hun finder førerhundebøjlen frem, er den sorte labrador straks klar, og halen logrer fra side til side, for Ghita elsker nemlig at lave det, hun er allerbedst til – at føre Christel trygt og sikkert fra A til B.

Et nemmere liv uden syn

”Det bedste ved Ghita er følelsen af at føle sig elsket. Hun er der altid for mig. Vi er et team, der hører sammen. Når jeg er sammen med hende, har jeg følelsen af, at vi kan klare hele verden. Jeg er ikke bange, men har masser af gåpåmod. Ghita gør det nemmere at have et liv uden syn. For kærligheden og kontakten til Ghita er vigtigere end at kunne se”, siger Christel.