Hanne er Gretchens livline

Da Gretchen mistede synet, blev hverdagen fyldt med usikkerhed. Hun har ingen pårørende, så ledsageren Hanne er blevet hendes vigtigste støtte. Men ledsageordningens fremtid bekymrer hende.

Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Hver torsdag banker Gretchens ledsager Hanne på døren til hendes ældrebolig i Charlottenlund. Duften af morgenbrød breder sig hurtigt i lejligheden. Gretchen har kaffen klar, og de begynder altid dagen med at sætte sig omkring spisebordet. De taler om stort og småt, inden de skal ud at handle eller ordne dagens gøremål.

For 84-årige Gretchen er torsdagen ugens højdepunkt.

”Jeg glæder mig til hver eneste torsdag. Hanne betyder utrolig meget for mig. Uden hende vil jeg slet ikke vide, hvad jeg skal stille op. Hun er en kæmpe støtte i mit liv”, siger Gretchen Gossett.

Ingen pårørende

Da synet gradvist forsvandt for Gretchen, blev hverdagen mere usikker. I dag har Gretchen kun et sløret orienteringssyn. Hun kan derfor fornemme omgivelserne, men ikke se detaljer. Varer på hylderne, ansigter og tekst flyder sammen. Derfor er hendes ledsager helt afgørende.

Gretchen bor nemlig alene og har ingen pårørende, der kan træde til og hjælpe i hverdagen.

”Det er næsten umuligt at snakke om noget, uden at nævne Hanne min ledsager. Hun er en utrolig vigtig del af mit liv, når jeg ikke har nogen pårørende”, fortæller Gretchen.  

Samarbejdet begyndte egentlig tilfældigt. Hanne var først Gretchens hjemmehjælper, men da hun stoppede, troede Gretchen, at deres veje skiltes. Det gjorde de heldigvis ikke.

I dag er Hanne hendes ledsager.

Med årene har hun lært Gretchen og hendes behov indgående at kende. Hun ved, hvordan livet er med et alvorligt synstab, og hvordan hun bedst hjælper hende i hverdagen.

Hanne ser det, Gretchen ikke kan

En dag om ugen følges de til supermarkedet, for Gretchen kan ikke selv se varerne.

Derfor hjælper Hanne med at finde de rigtige varer og vælge produkter med god holdbarhed.

Men hjælpen stopper langt fra ved indkøb.

Hanne holder også øje med, om der er pletter på tøjet, og om håret sidder, som det skal. Alt det andre tager for givet, når vi kigger os i spejlbilledet, men som Gretchen ikke selv kan se.

”Jeg går meget op i at se præsentabel ud. Derfor sætter jeg stor pris på, at Hanne fortæller mig den slags”, forklarer Gretchen.

Hun hjælper også med at læse fysiske breve fra banken og kommunen, så Gretchen ikke går glip af vigtig information.

”Jeg plejer at sige, at hun er Guds gave til mig”, smiler Gretchen.

Tryghed i hverdagen

Det er ikke kun de praktiske opgaver, Hanne hjælper med. Hun giver også Gretchen en støttende arm og modet til at færdes uden for hjemmet.

Når de går i trafikken, guider Hanne hende. Hun fortæller, hvornår det er sikkert at krydse vejen, gør opmærksom på ujævnheder og hjælper hende med at orientere sig i omgivelserne.

”Det giver mig en enorm tryghed. Jeg stoler fuldstændig på hende. Når vi er ude, ved jeg, at hun passer på mig. Når jeg går alene, er jeg hunderæd for cykelstierne, for jeg kan ikke se eller høre cyklerne”, siger Gretchen.

Hanne ledsager også Gretchen til klubaftener og arrangementer i Dansk Blindesamfund. Her mærker Gretchen tydeligt forskellen, hvis hun en sjælden gang deltager alene:

”Jeg er meget mere træt og udmattet, når jeg kommer hjem. Det er ikke fordi, Hanne siger så meget, men hun har hele tiden øje på mig. Hvis jeg har svært ved at skære kødet eller mangler smør, hjælper hun med det samme. Det betyder uendelig meget”, forklarer Gretchen.

Frihed til at deltage

For hende handler ledsageordningen derfor om langt mere end at komme fra A til B. Den giver hende mulighed for at deltage i sociale fællesskaber og være en aktiv del af samfundet. For Gretchen er hendes ledsager forskellen mellem fællesskab og ensomhed. Forskellen mellem frihed og isolation.

”Uden Hanne ville jeg i høj grad være isoleret. Jeg kan godt gå lidt ud med min rollator, men det er meget begrænset, og jeg føler mig slet ikke tryg på samme måde”, siger Gretchen.

Derfor ramte det Gretchen hårdt, da det sidste år var usikkert, om ledsageordningen ville fortsætte.

”Jeg var helt ude af mig selv. Jeg var ked af det og bekymret for, hvordan jeg skulle klare mig”, fortæller Gretchen.

Frygten for at miste Hanne

Ved udgangen af 2026 udløber forsøgsordningen igen, hvis den ikke forlænges eller gøres permanent.

”Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden Hanne. Hun er afgørende for min livskvalitet”, konstaterer Gretchen.

Derfor håber hun, at politikerne vil sikre ordningen permanent. I den forbindelse har hun en klar opfordring til dem, der skal træffe beslutningen:

”Jeg vil ønske, at de selv prøvede at leve en dag med bind for øjnene - alene og uden hjælp. Så vil de forstå, hvor afhængig man er af andre, og hvor afgørende en ledsager er”.

For selvom Gretchen er 84 år, er hun langt fra færdig med livet. Hun nyder at komme ud blandt mennesker, deltage i arrangementer og opleve nye ting. Det håber hun også, hun får mulighed for i fremtiden med sin ledsager.

”Der er stadig mange ting i verden, jeg gerne vil lære om og opleve. Jeg er slet ikke færdig med at suge til mig”, siger Gretchen.