Hvad punktskrift betyder for mig

Som barn var punktskrift lig med lykkefølelse, spænding og eventyrlig udforskning. Senere kom de lange række af prikker også til at symbolisere anerkendelse, uafhængighed og ligestilling. John Heilbrunn fortæller om sit møde med punktskrift som barn, og hvilken betydning punktskrift har i dag.

Da jeg voksede op, var det snarere velgørenhed end tanker om lige rettigheder, som bestemte, hvilke bøger der skulle udgives på punktskrift. Jeg er født i Californien, USA, i 1952, hvor integration af handicappede i det almindelige skolesystem havde slået rod. Mine forældre havde ikke faglige forudsætninger for at yde støtte til mig, som var blevet blind kort efter fødslen. De følte sig dog inspireret til at stimulere og pirre min nysgerrighed, og det gjorde de ved at tage afsæt i den personlige inspiration, som pædagoger og andre forældre med blinde børn kunne yde dem.

Queen for a Day

Mit første møde med punktskriften var 26 træklodser med runde søm monteret som punktskriftbogstaverne fra a til z og et hak midt i overkanten for at sikre retningen. Min far fremstillede klodserne i sin garage, så jeg kunne lege mig til det første møde med punktskriftalfabetet. De 26 gedigne klodser havde tegnenes hemmelige og lovende kraft i sig. Jeg kunne derfor med største iver allerede som børnehavebarn danne småord, hvilket jeg var meget lykkelig over.

Min mor ønskede at lære punktskrift, så hun kunne lære det videre til sin blinde søn, og så hun kunne støtte ham ved at fremstille skolebøger i dette medium. Derfor greb hun en dristig chance: Hun deltog i "Queen for a Day", et tv-program sendt fra Hollywood, hvor en kvinde med dagens mest populære ønske kunne få dette opfyldt og i øvrigt blive overøst med gaver i den helt store stil. Resultatet var blandt andet en splinterny Perkins-punktskriftmaskine, som blev udgangspunkt for de følgende års hjemligt producerede skolebøger. Hun skrev side efter side, og jeg kunne ikke vente med at læse, spørge og lære.

En rejse mod ligestilling

Selvom punktskriften skulle indlæres, og senere det danske forkortelsessystem trænes, så var det en leg og åbenbaring for mig at kunne tilegne mig ord, tal og viden – og desuden opnå en position i forhold til mine seende kammerater i klasseværelset, som indebar en stor følelse af lykke og sejr.

Bøgerne, regnetavlen og ’læse-æsken’ var rammerne om mange af mine udforskende og legende eksperimenter. Læse-æsken bestod af et antal brikker med hjemmelavet punktafmærkning i pap, hvoraf man kunne danne ord i to linjer på æskens låg.

Hver gang materiale i punktskrift dukkede op, var det som at få en gave: Årets kalender i lommeformat fra Blindebiblioteket, de alt for korte punktskriftbreve fra danske og norske blinde pennevenner, norske punktskriftkataloger, som jeg åndeløst gennemgik, og endelig når bøgerne ankom fra Norge – alt sammen var det en rig og spændende rejse. En rejse på vej til information og ligestilling, selvom jeg nok ikke tænkte på adgangen til punktskrift på den måde.

Oplevelsen af spænding, følelsen af ikke at kunne vente, når en kasse med bøger dukkede op, blev ved med at pirre min nysgerrighed gennem hele skoleforløbet og endda helt op i min tid som jurastuderende. Mit kollegieværelse var proppet fra gulv til loft, min seng og mit skrivebord nærmest svævede på bind med punktskrevet lovstof.

Computerens muligheder

Midt i 80’erne vandt den nye teknologi indpas, også for blinde. De seks punkttaster og et punktskriftdisplay åbnede muligheden for at fortryde, slette, indsætte og – ikke mindst – søge i tekster. At sidde med informationen lige ved hånden var et kvantespring af uhørte dimensioner. Apparater med navne som Portabraille, Braille Lite og Braille Note har givet mig en frihed, en mulighed for at agere på lige fod med andre og opnå anerkendelse som aldrig før.

Dette notatudstyr er på mange måder den ideelle sammensmeltning af den bærbare pc’s enorme lagerkapacitet og punktskriftens eget sprog og dragende kraft. Hundredvis af bøger kan jeg medbringe på mine rejser. Men jeg foretrækker til enhver tid ægte papir mellem fingrene frem for elektronisk lagret tekst. Bogens egen kraft koblet til punktskriftens personlige sprog har for mig en særlig forstærkende dragning.

Mine personlige oplevelser har fået en ny dimension, efter at jeg har set den glæde, som blinde oplever i de mange udviklingslande, hvor jeg har arbejdet, når de får adgang til en Perkins-skrivemaskine, en prentavle eller ’bare’ materiale skrevet i punktskrift. Det er en meget nyttig påmindelse for os i de velstillede lande, der – selvom vi kun har adgang til en brøkdel af seende medborgeres læsetilbud – tager den daglige adgang til information for givet.

Skriftsprog og livskvalitet

Punktskriften har fra mit første møde indebåret stor glæde og været et af de vigtige elementer i mit kulturelle, professionelle og personlige livs udfoldelse. Den forbedring af livskvaliteten, som punktskriften har betydet, kan udtrykkes i fire nøgleord: Øget valg, egenkontrol, uafhængighed og mobilitet.

Øget valg: Jeg oplever de forbedrede valgmuligheder, når jeg uden andre menneskers mellemkomst og uden brug af avanceret teknologi kan fastslå, hvad medicinforpakningen indeholder, om der er sødmælk eller skummetmælk i kartonen og hvad titlen på den tilsendte Daisy-bog er (det sidste bliver forhåbentligt snart en realitet). Jeg kan ved hjælp af punktskriften træffe mine valg hurtigt, sikkert og som en umiddelbar følge af den information, som når min erkendelse via mine fingre.

Egenkontrol: Punktskriften er den letteste måde for mig at sikre kontrol over mit liv på en lang række områder. Det giver mig kontrol over min egen situation, når jeg skal tale i en forsamling, slå op i en kogebog og så videre. Her er det fysiske papir med punktskriften det bedste udgangspunkt for mig.

Uafhængighed: Jeg føler mig uafhængig, når jeg kan finde op til den rigtige etage og nå frem til hotelværelset ved selv at kunne læse etagen på de opmærkede knapper i elevatoren og værelsesnummeret. Det medvirker samtidig til at nedbryde omverdenens opfat­telse af den blinde som et hjælpeløst menneske, der skal guides fra sted til sted.

Mobilitet: Den øgede mobilitet kommer til udtryk, når jeg kan trække et tidsskrift eller en bog frem under rejsen og sætte mig til at læse samtidig med, at mine ører kan opfange, hvad der foregår i omgivelserne. Endvidere er det tilfredsstillende at kunne tjekke sine aftaler på Braille Noten og samtidig vide, at denne viden kun gøres tilgængelig for andre, hvis jeg ønsker det. Information, som oplæses af syntetisk tale, kan høres af andre.

Når natten falder på

Det er, som om alle fordelene ved punktskriften sammensmeltes, når jeg får fat i punktskriftbøger, som jeg kan læse højt for mine børn ved sengetid. For dem er det helt naturligt og ikke forbundet med noget mystisk, at deres far bruger fingrene i stedet for øjnene. For mig er denne brug af punktskriften forbundet med ikke bare den glæde, jeg har nævnt tidligere, men også den ophøjede nydelse, som fortællingens kåbe svøber om mig og mine børn, mens natten falder på.