Ildsjæle på Fuglsangcentret

Fuglsangcentret i Fredericia dammer rammen om en lang række kurser, ferier og aktiviteter for synshandicappede. Fælles for alle aktiviteterne er, at kursuslederne selv er blinde eller svagsynede, og for dem er det et utroligt meningsfuldt arbejde.

“Du kan godt høre, at du virkelig har fundet mit hjertebarn. Det her arbejde er et kald for mig.” Ordene tilhører kursusleder Anette Bjerre. Sammen med undervisningsleder Jesper Fraenkel står hun for tilrettelæggelsen af kurser og undervisning på Fuglsangcentret ved Fredericia, som er Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter. Stedet danner rammen om en lang række kurser, ferier og aktiviteter for mennesker med synshandicap.

“Det sociale element spiller en rigtig stor rolle i vores aktiviteter, men vi vil også gerne give folk noget med hjem, der kan ændre deres liv,” siger Jesper Fraenkel.

Nyblindekursus åbner døren for nye oplevelser

For mange synshandicappede er første møde med stedet et ugelangt nyblindekursus.

Kursusleder Anette Bjerre viser en kursist på et nyblindekursus, hvordan han kan kende forskel på mønter.
Copyright Anders Clausen

”Mange nyblinde føler, at de ikke kan noget, og at de er alene med deres handicap. Vi vil gerne vise dem og deres pårørende, at der er andre i samme situation, og at meget kan lade sig gøre, selvom synet forsvinder.” siger Anette Bjerre, der arrangerer og visiterer til nyblindekurserne. Mange nyblinde mister livsglæden og troen på, at livet fortsat er værd at leve, selvom synet er forsvundet.

“De er meget stille ved de første måltider, men så går snakken, og det er for mange af dem helt forfærdeligt, når de skal sige farvel efter en uge. Det er så værdifuldt for de nyblinde at møde andre i samme situation, og mange holder kontakten,” fortæller Anette Bjerre.

Fantastisk arbejde

Undervisningsleder Jesper Fraenkel står i værkstedet sammen med keramiker Inge Lise Fog Hansen
Undervisningsleder, Jesper Fraenkel, står i et af håndarbejdsværkstederne sammen med keramiker og underviser Inge Lise Fog Hansen.

Fuglsangcentret råder over svømmehal, værksteder, øvelokaler og en have, som skal give blinde færdigheder til at klare sig og derved højne livskvaliteten.

“Mange kommer her, fordi de gerne vil lære nyt, men lige så mange kommer, fordi stedet her er blevet deres lille åndehul fra hverdagen,” fortæller Jesper Fraenkel.

På Fuglsangcentret er det ikke ualmindeligt, at underviseren har en hund med til timen eller en stok i hånden.

”Alle vores undervisere er selv synshandicappede, så kursisterne kan spejle sig i dem og se, at man kan mange ting som blind. Vi er meget vigtige rollemodeller,” siger Anette Bjerre, der er blind som følge af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa.

På nyblindekurserne lærer kursisterne spiseteknik, brugen af tekniske hjælpemidler, herunder smartphones og tablets, samt hvordan de fortsat kan dyrke deres interesser eller lave mad. For mange er det en stor øjenåbner at opleve, hvordan de med små tricks eller hjælpemidler fortsat kan rigtig mange ting.

“På mit første kursus deltog en tidligere historielærer, der ikke havde kunnet se tekst i lang tid, men med CCTV kunne han pludselig læse. Han græd, og det gjorde jeg også. Det at læse var en vigtig del af hans identitet, og han fik sit liv og selvrespekt tilbage. Nu oplever jeg hele tiden, at folk får livsmodet tilbage, og det gør mit arbejde så fantastisk,” siger Anette Bjerre med et smil. De nyblinde kursister spreder sig i alderen fra begyndelsen af 30’erne og langt op i 90’erne, men hovedparten er i 60’erne.

Tryg verden

Glade kursusdeltagere på Fuglsangcentret
Copyright Anders Clausen

Når de nyblinde har fået styr på en hverdag uden synet, har Fuglsangcentret en lang række andre kurser og aktiviteter som vandreture, korweekend, trædrejning samt intro til iPad og iPhone, der alle er arrangeret af Dansk Blindesamfund.

“Det er altid en stor oplevelse at afholde kurser, for folk er så positive og glade, når de er her. Fuglsangcentret er en tryg verden, hvor folk afprøver nye ting og støtter hinanden. At være her skal være som at være hjemme,” siger Jesper Fraenkel, der selv er svagsynet som følge af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa.

Anette Bjerre nikker: “Det er også et sted, der rummer meget sorg og ængstelse, fordi de fleste gennemlever en stor sorg, når de mister synet. Men her er aldrig langt fra gråd til latter, for der er grænser for, hvor længe man kan græde, og bagefter kommer der ofte latter.”