Ingen skal stå alene, når synet svigter

Gennem Synslinjen giver Helle Riley og hendes frivillige rådgivere mennesker med synstab et trygt sted at dele tanker, finde fællesskab og få den rette hjælp.

Portræt af Helle Riley med vest, hvor der er logo fra Synslinjen

Livshistorie fra 3. oktober 2025. Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Helle har en medfødt arvelig genetisk øjensygdom. Hun er født med nystagmus og albinisme, hvilket betyder, at hun kun har omkring ti procent syn. Men for Helle er det normalt, da hun aldrig har kendt til andet.

Først da hun begyndte i folkeskolen i hjembyen Kolding, blev det tydeligt for Helle, at hun var anderledes og skilte sig ud fra klassekammeraterne. Hun havde svært ved at følge med i undervisningen på grund af sit dårlige syn, men hjælpemidler som skråpult med lys, lup og tavlekikkert gjorde det lettere at deltage.

”Jeg kan huske følelsen af at være anderledes. Da jeg begyndte i skole, gik det for alvor op for både mig og omgivelserne, at jeg havde svært ved at se. Det var først dér, det virkelig blev tydeligt, at mit syn satte nogle begrænsninger, som de andre børn ikke oplevede”, siger Helle Riley.

Fællesskab og accept

Som 18-årig flyttede hun til København og begyndte revalideringsforløb på blindeinstituttet. Det blev vendepunktet for hende, da hun for alvor begyndte at forstå og acceptere sit synshandicap. Her mødte hun for første gang andre unge med synshandikap i samme situation. Hun oplevede et fællesskab, hvor hun blev mødt med anerkendelse, respekt og forståelse.

”Det var første gang, jeg virkelig følte, at jeg hørte til. Det fællesskab og den anerkendelse blev afgørende for mit videre liv. Jeg begyndte at lære mig selv og mit synshandicap at kende”, fortæller Helle, der også blev aktiv i Dansk Blindesamfund.

Ud over sine personlige erfaringer har Helle arbejdet 13 år som socialrådgiver og leder i Kolding Kommune og været ansat 19 år som socialrådgiver og regionskonsulent hos Dansk Blindesamfund. Den faglige ballast giver hende et stærkt fundament til at støtte og rådgive andre med synshandicap.

Råd og støtte ved synstab

I dag er Helle teamleder for Synslinjen, Dansk Blindesamfunds telefonrådgivning, hvor mennesker med synstab, deres pårørende eller dem, der frygter at miste synet, kan få støtte, vejledning og blive mødt af nogen, der forstår deres situation. Fagpersoner er også velkomne til at ringe og få råd og sparring.

Helle sidder ved et bord over for et medlem og noterer på sin blok
Helles eget liv med synshandicap har lært hende, hvor vigtig støtte og fællesskab er.

Alle rådgiverne på Synslinjen arbejder frivilligt og har selv et synshandicap i forskellig grad. De ved derfor, hvad de taler om, fordi de selv har oplevet, hvordan det er at leve med svigtende syn og de udfordringer, det kan give i hverdagen.

Spejle sig i ligestillede

Selvom rådgiverne på Synslinjen ikke er fagpersoner, er de eksperter i at leve med et synshandicap. Deres styrke er, at de lytter og deler erfaringer og håb.

”Det gør en forskel, at rådgiverne kan relatere til de bekymringer, tanker og udfordringer, man står med, når synet svigter. Folk føler sig hørt og forstået”, siger Helle.

Netop den frivillige indsats vækker stor beundring hos hende:

”Jeg synes, det er virkelig imponerende, at vi har så mange engagerede frivillige rådgivere. De giver noget af det mest værdifulde, man kan give – deres tid og energi – for at hjælpe andre. Det er en uvurderlig indsats, og uden dem ville Synslinjen slet ikke eksistere”, fortæller Helle.

Tæt samarbejde med øjenafdelingerne

Henvendelserne til Synslinjen spænder bredt - fra spørgsmål om hverdagens praktiske udfordringer til dybere samtaler om angst, sorg og bekymringer i forbindelse med synstab. Mange har brug for nogen, der forstår, hvad de står midt i, men også hjælp til at finde vej videre i systemet.

”Rådgiverne har god tid til at lytte og ved, hvor man kan få den rette støtte og vejledning i forhold til sin situation”, forklarer Helle og uddyber, at rådgiverne på Synslinjen fungerer som et vigtigt bindeled, når det sundhedsfaglige system slipper.

”På øjenafdelingerne handler det om diagnoser og behandling, men når man er færdigbehandlet, står man ofte alene. Her kan Synslinjen hjælpe med at finde vej videre til støtte, fællesskab og den rette rådgivning”, siger Helle.

Helle sidder ved en coputer og peger på skærmen. Ved siden af sidder en kollega
Helle har kun haft 10 procent syn hele sit liv, men det har aldrig holdt hende tilbage. Gennem Synslinjen håber hun at inspirere og støtte andre i samme situation.

Landsdækkende kendskab

En gang om måneden er Synslinjens rådgivere også til stede på landets fire største øjenafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospitalet Glostrup. De går rundt i venteværelserne, informerer om Synslinjen og uddeler foldere med telefonnummer, så øjenpatienterne ved, hvor de kan få et lyttende øre, hvis behovet opstår.

Helle arbejder målrettet for, at flere skal have kendskab til Synslinjen. Hun drømmer om, at tilbuddet bliver så udbredt, at det er det første, både sundhedspersonale og øjenpatienter tænker på, når der opstår spørgsmål om livet med synshandicap.

”Min ambition er, at Synslinjen bliver så landskendt og synlig, at ingen skal stå i en situation, hvor de ikke ved, hvor man kan få hjælp, støtte og viden om livet med et synshandicap”, fortæller Helle.

Et lyttende øre

For Helle er det ikke bare et job. Det er en passion. Hun ved, hvor afgørende det er have nogen at spejle sig i og dele sine tanker med. Det er netop den forskel, hun ønsker at gøre for andre gennem Synslinjen.

”Det er en gave at få lov til at arbejde med noget, der ligger mig så dybt på sinde. At være med til at sikre, at mennesker med synsproblemer har et sted at henvende sig – et sted, hvor de bliver mødt, lyttet til og støttet. Ingen skal stå alene, når synet sviger”, siger Helle.