Jeg tog mit syn for givet, indtil jeg var tæt på at miste det

Gitte har designet Dansk Blindesamfunds påskepynt, men det er ingen selvfølge, at hun selv kan se pynten i dag.

Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Forårssolen falder ind over arbejdsbordet, hvor saksen sirligt klipper motiver i det lysegrønne karton. Små fugle tager langsomt form mellem fingrene på papirkunstneren Gitte Schou Hansen. Et motiv hun har arbejdet med mange gange før, men som denne gang rummer en helt særlig betydning.

Gitte har nemlig designet årets påskepynt for Dansk Blindesamfund. Et fint påskeophæng, der forestiller to fugle, som sidder side om side på hver deres gren.

”Når jeg tænker på forår, tænker jeg på lysegrønne blade, blomster der springer ud og fuglesang. Fuglene er et tegn på, at vinteren er slut, og deres sang er en tilbagevendende glæde – noget, der altid kommer igen, uanset hvad der sker i verden”, siger Gitte Schou Hansen, som netop har forsøgt at indfange forårets komme i årets påskepynt.  

Men de to fugle symboliserer ikke bare forår, men også fællesskab og frihed.

Forår og frihed

Fugle forbindes ofte med frihed. De bevæger sig frit, uden grænser og forhindringer. Den symbolik har Gitte bevidst haft med i designet i forhold til Dansk Blindesamfunds arbejde.

”Fugle kan flyve højt på himlen. De er ikke begrænset af grænser eller andre forhindringer. For mennesker med synshandicap er frihed ikke altid en selvfølge, men med den rette støtte og hjælp kan man leve et frit liv. Det håber jeg, påskepynten kan minde om”, fortæller Gitte.

Når man støtter Dansk Blindesamfund, får man ikke bare to påskeophæng, man er også med til at give blinde og svagsynede bedre muligheder for et selvstændigt og aktivt liv.

Frygten for at miste synet

Manglende frihed er noget, Gitte personligt kan relatere til. For ni år siden var hendes syn alvorligt truet, og hun frygtede at miste det helt.

Det begyndte en ganske almindelig sommerdag i 2017. Gitte var ude at handle, da hun pludselig opdagede, at hun ikke kunne læse prisskiltene med sit venstre øje. Tallene stod sløret, og hvis hun lukkede det højre øje, kunne hun næsten intet se.

I første omgang vidste lægerne ikke, hvad der var galt. De undersøgte hende og målte trykket i øjet, men kunne ikke finde en forklaring. Efter flere undersøgelser mente lægerne, at hun havde fået akut grøn stær. Gitte blev derfor sendt hjem med øjendråber og en opfordring om at komme igen nogle uger senere. For en sikkerheds skyld blev hun også henvist til en MR-scanning.

Derfra gik det stærkt. Torsdag blev hun scannet. Fredag fik hun beskeden, der vendte op og ned på alting: En tre centimeter stor hypofysetumor i hjernen trykkede på synsnerven. Ugen efter blev hun opereret for ikke at miste synet.

”Jeg var dybt chokeret og bange for at blive blind. Bange for jeg ikke kunne fortsætte mit kreative arbejde. Jeg lever i en meget visuel verden, så tanken om at miste synet var uoverskuelig”, forklarer Gitte, der også var begyndt at få synsudfald på højre øje.

Når synet ikke længere er en selvfølge

Heldigvis gik operationen godt, så synet på højre øje blev reddet, mens hun stadig døjer med sløret syn på det venstre øje.

Derfor har sygdomsforløbet også sat sine spor og lært hende at sætte pris på alt det, hun kan se. Det gælder især naturens små forårstegn.

”Hvert år glæder jeg mig over at se blomsterne springe ud og er enormt taknemmelig for, at jeg kan fortsætte med at klippe og tegne”, siger Gitte.

Bekymring for fremtiden

Gitte er oprindelig uddannet fysioterapeut, men har i snart 30 år arbejdet professionelt med papirklip og kreativt design. Hun er papirkunstner, illustrator og forfatter til næsten 40 håndarbejdsbøger og står bag et utal af gør-det-selv projekter til ugeblade.

Gittes verden er derfor meget visuel, så hun havde svært ved at forestille sig, hvordan hun kunne fortsætte sit arbejde og interesse for at tegne og klippe, hvis hun mistede synet.

”Jeg prøvede faktisk at lave papirklip med lukkede øjne for at få en ide om, hvad der kunne lade sig gøre. Det gik egentlig okay, men det var slet ikke i samme stil, som jeg ellers laver. Derfor indså jeg, at det kapitel nok var slut, hvis jeg blev blind”, fortæller Gitte.

Støtte i en svær tid

Midt i usikkerheden søgte Gitte viden og hjælp og fandt Dansk Blindesamfund. Det gav hende tryghed at vide, at der fandtes støtte, hvis synet skulle blive værre.

”Jeg fandt stor trøst i at vide, at der var nogen til at gribe mig, hvis det værste skulle ske. Det betød meget i en svær tid”, siger Gitte.

Netop derfor har det været naturligt for Gitte at indgå et samarbejde med Dansk Blindesamfund. Hun har tidligere designet gækkebrev og julepynt for foreningen – og nu også påskepynten.

”Det betyder meget for mig at kunne give noget tilbage til en forening, som jeg finder utrolig vigtig. Når man støtter Dansk Blindesamfund, er man med til at skabe frihed og bedre vilkår for blinde og svagsynede”, siger hun.

Gitte håber derfor, at påskepynten vil blive hængt op i mange hjem og være en påmindelse om det gode formål, man har støttet.

”Jeg håber, at folk kan lide påskepynten og har lyst til at hænge den op og samtidig huske den forskel, de er med til at gøre. Støtten kan være med til at give frihed til blinde og svagsynede”, smiler Gitte.