Johan genvinder friheden med ny førerhund
Johan mistede sin forrige førerhund til kræft, men nu er friheden tilbage med den ny førerhund Milo, som skal hjælpe Johan trygt til og fra arbejde.
En lys labrador ligger sammenkrøllet og mageligt på gulvet ved Johans fødder. Det er kun andendagen, men alligevel er førerhunden Milo og hans nye bruger Johan blevet gode venner.
Johan har også glædet sig til at hilse på Milo og genvinde friheden og trygheden til at færdes på egen hånd. Det er nemlig ikke Johans første førerhund, men nummer tre, så han ved derfor hvilken forskel, en førerhund kan gøre.
”En førerhund er en uundværlig hjælper, som bidrager med frihed og livskvalitet. Jeg kan gå, når jeg har lyst, og er ikke afhængig af andre. Med en førerhund kommer jeg naturligt mere ud at gå, fordi hunden skal luftes, og fordi det ikke kræver lige så meget planlægning at færdes på egen hånd.”, siger Johan Petur Nielsen, som er stærkt svagsynet på grund af diabetes.
Savner sin frihed
Johan måtte desværre aflive sin seneste førerhund gennem syv år på grund af kræft. Det er nu otte måneder siden, så Johan har glædet sig til at få en ny førerhund. Ventetiden har føltes evig.
”Jeg har brugt flere ressourcer på at færdes og komme omkring. Hvis stokken for eksempel rammer en forhøjning, er jeg nødt til at stoppe op og mærke efter, så jeg får en mere afbrudt gang, end hvis jeg følges med en førerhund, der automatisk fører mig uden om forhindringer”, forklarer Johan, der plejer at følges med sin firbenede makker til og fra arbejde på det Færøske Blindeinstitut. I perioden uden førerhund er han dog blevet kørt.
”Jeg er blevet kørt i bil, da jeg er ude af træning til udelukkende at gå med blindestokken, når jeg har haft førerhund i 17 år. Når jeg fulgtes med min tidligere førerhund, tog det en halv at komme på arbejde, men det tager mindst tre kvarter, hvis jeg går med den hvide stok”, siger Johan, som glæder sig til at opleve friheden og selvstændigheden igen med en førerhund ved sin side. Førerhundeinstruktøren Tine og Johan har derfor primært fokus på at øve gåturen til arbejde med Milo.
Uheld afværget
”Milo, kom”, kalder Johan ude fra gangen, og straks står den lyse labrador klar med logrende hale, for han ved nemlig godt, hvad der skal ske. Milos yndlingsbeskæftigelse og det som han er allerbedst til – at føre Johan sikkert fra A til B. Johan udstyrer Milo med førerhundebøjlen og fylder lommerne med godbidder. De er nu klar til at gå turen til Johans arbejde sammen med førerhundeinstruktøren.
Så snart de er kommet ud ad havelågen og har nået enden af den lange sti, der fører op til vejen, siger Johan ”på plads”, hvorpå Milo drejer rundt om Johan og bliver siddende, indtil han får besked på, at han må gå. Efter lidt justeringer i går, har de fundet hinandens tempo og følges fint ved siden af hinanden.
Forude holder en slamsuger og spærrer halvdelen af fortovet, men Milo har på lang afstand spottet forhindringen, så han sænker farten og trækker roligt ud til siden, så Johan kan passere ubesværet forbi. Der ligger dog også en slange på tværs af fortovet, så Milo stopper helt op, så Johan ved, at han skal være ekstra opmærksom og kan træde forsigtigt over slangen.
Øvelse gør mester
Johan er på vej over en sidegade uden at have opdaget det, da der mangler en decideret fortovskant. Det har Milo dog bemærket, så han stopper brat op og når at forhindre, at Johan træder ud på vej. Det får han en godbid og stor ros for.
Det kniber dog lidt mere med at stoppe ved fodgængerovergange, da Milo går forbi, selvom han har fået kommandoen ”find felt”. Derfor går de tilbage for at gentage processen, så Milo vænner sig til, at han skal stoppe ved feltet. For hver gang får han en godbid. Gentag, belønning, gentag.
Ved næste fodgængerovergang, sætter Johan tempoet ned og beder Milo om at finde feltet. Det gør Milo i første hug og bliver stående, indtil han får besked på, at de må krydse vejen.
”Alt er nyt for Milo og mig, så vi skal lige vænne os til hinanden, lære hinandens signaler at kende og stole på hinanden. Der er meget, vi skal lære endnu, men vi er godt på vej og skal nok få opbygget et godt venskab og få mange spændende oplevelser sammen”, siger Johan.
Et nyt venskab
De går forbi en børnehaveklasse, som Milo knap ænser. Han er nemlig trænet i at holde fokus, når han er på arbejde og ikke lade sig distrahere af forbipasserende.
Da de når parkeringspladsen til Johans arbejde, fører Milo flot Johan uden om ujævnheder og huller i belægningen. Han passerer problemfrit mellem to parkerede biler og stopper foran trappen til Johans arbejde. Tine og Johan bliver dog enige om, at Milo i stedet skal sætte snuden på gelænderet, så det er nemmere for Johan fremover at finde. De øver derfor den disciplin flere gange.
”Det er en fornøjelse at have Milo ved min side. Han sørger for at føre mig uden om forhindringer og hjælper mig sikkert gennem trafikken. Det gør, at jeg genvinder friheden og min selvstændighed. Jeg er overbevist om, at Milo og jeg nok skal blive et godt makkerpar”, smiler Johan.