Jul på Fuglsangcentret er bare det bedste

Olga og Peter holder jul på Fuglsangcentret, der hvert år inviterer blinde og svagsynede til juleaften.

Når bilen drejer om hjørnet til Fuglsangcentret, falder skuldrene ned, og roen sænker sig omgående. Tiden går i stå. Sådan en virkning har Dansk Blindesamfunds hotel- og kursuscenter på Olga Højgaard. Denne gang er dog ganske særlig, for det er første gang, Olga skal fejre jul på Fuglsangcentret med sin forlovede Peter og en masse andre blinde og svagsynede.

”Når jeg kommer her, slapper jeg fuldstændig af. Det er mit fristed og hjem nummer to. Her kan jeg være mig selv”, siger 62-årige Olga Højgaard, som er stærkt svagsynet.

Garanti for julestemning

Lige så snart de træder ind ad døren, bliver de mødt af en dejlig duft af andesteg og en smilende receptionist, som byder dem velkommen. Allevegne ud og ind er der pyntet med glimtende julekugler, lyskæder og juledekorationer. Der er også et stort, pyntet juletræ, der næsten når toppen af loftet, som de danser omkring juleaften.

”Jeg kommer med det samme i julestemning, når vi ankommer. Der er gjort meget for at skabe en hyggelig stemning”, fortæller Peter Larsen, der er forlovet med Olga. De har indlogeret sig på hotellet i to uger for at fejre jul og nytår med andre mennesker med synshandicap og være blandt ligestillede og ikke kun sidde de to alene juleaften.

Ren afslapning

Normalt er det Peter, der kokkerer i køkkenet og står for meget af det praktiske, men når de holder jul på Fuglsangcentret, kan både Olga og Peter slappe af og nyde hinandens selskab.

”Det er virkelig dejligt, at vi er fri for at stå med det hele selv. Det er altid Peter, der står i køkkenet, da det tager længere tid med mit manglende syn, og så er Peter også bange for, at jeg kommer til skade. Derfor er det dejligt, at vi begge kan holde fri i juledagene”, forklarer Olga.

”Det er simpelthen fantastisk, at vi bare kan sætte os til bords og nyde det. Jeg skal ikke bekymre mig om noget, da der er sørget for det hele, og der bliver virkelig taget god hånd om os”, understreger Peter, der glæder sig til en traditionel jul med and, flæskesteg og risalamande. Det vigtigste er dog fællesskabet med de andre gæster.

Fællesskab med ligestillede

Olga glæder sig over, at hun ikke er den eneste i selskabet med et synshandicap. Det giver et helt unikt fællesskab.

”Det giver en stor frihed for mig at være sammen med ligestillede. Vi er alle i samme båd, så ingen vil undre sig eller se mærkeligt på mig, hvis jeg for eksempel spilder eller famler efter salt og peber. Jeg kan slappe af på en helt anden måde”, siger Olga og fortsætter: 

”Når jeg er sammen med andre i samme situation, fylder synshandicappet mindre. Jeg behøver ikke at forklare så meget, for vi forstår hinandens hverdag og udfordringer. Vi oplever en helt særlig forståelse for hinanden og kan udveksle råd og erfaringer”.

Peter får også meget ud af at være sammen med andre blinde og svagsynede. Ud over de gode snakke over julemaden lærer Peter mange nye teknikker, som gør hverdagen nemmere for Olga og ham.

”Det giver mig et nyt perspektiv. Jeg har kendt Olga i fem år og kender hende efterhånden ud og ind, men på Fuglsangcentret lærer jeg altid noget nyt, som kan være en hjælp for Olga. For eksempel hvordan jeg skal gå med hende, når hun ikke har førerhund med”, forklarer Peter.

Venskaber opstår

Det er også en god anledning til at lære nye mennesker at kende og knytte venskaber, der varer længere end juleopholdet.

”Der er en varm og hyggelig stemning, hvor alle snakker med alle. Vi spiller banko, går mange ture, synger julesange, spiser æbleskiver og småkager og har et fantastisk sammenhold. Den sidste aften udveksler vi telefonnumre og finder hinanden på Facebook, så vi kan ses igen. Sidste år fik vi flere gode venner, som vi har snakket en del med efterfølgende”, siger Olga.

Fuglsangcentret skaber gode rammer for julehygge og afslapning, da hotellet er særligt indrettet til mennesker med synhandicap.

”Jeg kender alle gangene, så jeg skal ikke være bekymret for at fare vild eller ikke kunne finde tilbage til mit værelse. Her kan jeg færdes trygt og frit. På Fuglsangcentret føler jeg mig hjemme", fortæller Olga, der også er begejstret for tjenernes omsorg.

De er altid gode til at lægge en hånd på skulderen, så gæsterne ved, at det er dem, de henvender sig til, og forklare, hvad der er på tallerkenen.

Olga er også glad for, at hun kan have sin førerhund Cille med uden problemer. På Fuglsangcentret er to- og firbenede nemlig lige velkomne.

”Det er dejligt, at jeg ikke skal spekulere på, om hun må komme med eller ej. Hun følger mig overalt og giver mig en enorm frihed, så derfor ville jeg være ked af det, hvis hun ikke måtte komme med. Det har jeg oplevet andre steder, men aldrig på Fuglsangcentret”, siger Olga, der også har Cille med i restauranten, hvor hun ligger helt roligt under hendes stol. 

Ny tradition med jul på Fuglsangcentret

Faktisk er Olga og Peter så glade for Fuglsangcentret, at de gerne lægger vejen forbi otte-ti gange på et år. De betragter det som deres andet hjem. Og nu også som en fast del af deres juletradition.

”Da vi tog hjem sidste år, var jeg fyldt af glæde og gode oplevelser. Vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle tilbage og fejre jul igen. Det betyder alt, at der findes den her mulighed med at holde jul på Fuglsangcentret”, smiler Olga, som varmt vil anbefale andre at slå sig til forsamlingen. De plejer at være omkring 60 blinde og svagsynede, som holder jul hos Dansk Blindesamfund.

”Hvis man er ked af at sidde alene juleaften, skal man komme og holde jul med os på Fuglsangcentret. Der er et helt ubeskriveligt fællesskab. Jul på Fuglsangcentret er bare det bedste”, siger Olga