Kenneths første førerhund

Kenneth har genopdaget en stor frihed og tryghed med sin nye firbenet ven, førerhunden Astrid.

Tekst: Caroline Foto: Henrik Frydkjær

Når Kenneth kommer gående i følgeskab med sin førerhund Astrid, er der fart over feltet. De fire poter sætter et højt tempo og leder Kenneth sikkert uden om forhindringer. Halen logrer ivrigt fra side til side, mens Kenneth giver kommandoer. Sådan har det ikke altid været, for Kenneth og Astrid er et ganske nyt bekendtskab. Det er kun halvanden måned siden, at Astrid flyttede hjem til Kenneth i Holbæk, men allerede nu er Kenneth overbevist om, at de får stor glæde og gavn af hinanden.

”Astrid betyder alt for mig. Hun giver mig frihed og tryghed i trafikken. Jeg kan gå mere frit og skal ikke være bange for at gå ind i noget, for hun fører mig trygt uden om forhindringer. Det gør en kæmpe forskel”, siger Kenneth Bremer, der længe har overvejet en firbenet hjælper, men han ville være helt sikker, da det er en stor forpligtelse og ansvar at påtage sig.

Flyvende med førerhund

Kenneth tilmeldte sig derfor Dansk Blindesamfunds ansøgerkursus sidste forår for at blive klogere på, hvad en førerhund kan bidrage med i hans hverdag og få vished om, hvorvidt førerhund er det rette hjælpemiddel for ham. Kurset indeholdt både prøveture med forskellige førerhunde, gruppesamtaler om at være førerhundebruger og oplæg om hundens adfærd og træningsprincipper.

Det var første gang, Kenneth prøvede følgeskabet af en firbenet ven med førerhundebøjle, men han var ikke et øjeblik i tvivl om den store frihed, en førerhund kunne bidrage med i hans hverdag.

”Det var en helt ny verden. Jeg følte, jeg fløj. Jeg formåede at give slip og følte mig helt tryg ved at lade mig føre af en hund”, fortæller Kenneth, der savner at kunne færdes mere frit, få mere mod på at komme nye steder og bruge den offentlige trafik oftere.

Problemfrit uden om forhindringer

”Hvis jeg skal færdes nye steder, springer jeg enten over eller bruger Flextrafik. Jeg kunne godt tænke mig en større frihed til at tage af sted, når jeg har lyst og være mere på farten”, forklarer Kenneth, der for eksempel bruger uanede mængder af energi på at færdes i den lokale gågade. En gang formåede han at tage ind til byen og finde den rigtige butik, for derefter at tage hjem igen uden varer, fordi kræfterne var opbrugt på bare at finde derhen.

Men sådan er det ikke længere med Astrid ved hans side. Faktisk kunne han allerede på en af de første ture mærke en stor forskel, da den sorte labrador førte Kenneth hurtigt og trygt gennem Holbæk by.

”Lige der blev jeg klar over hvor stor en hjælp, hun er for mig. Jeg kunne gå mere frit, da jeg blev guidet uden om mennesker, skilte og ført direkte hen til fodgængerovergange. Vi var begge helt høje og glade, da vi kom hjem”, siger Kenneth, der således sparer ressourcer på at komme omkring. Det betyder også, at han kommer ud at gå længere ture, dels fordi Astrid skal luftes, og dels fordi det ikke kræver lige så meget planlægning at færdes på egen hånd.

Førerhund på arbejde

Til og fra arbejde er Astrid også en stor hjælp, når Kenneth skal med offentlig transport. Hun finder med det samme busstoppested, så Kenneth slipper for at lede. Når bussen kommer, går hun direkte hen og markerer døren med sin snude og finder en ledig plads.

”På togstationer hjælper hun mig med at komme ind og ud af toget, finde døre og ledige pladser. På perronen sørger hun for, at jeg holder sikker afstand til sporet og fører mig hen til trapper. Det giver en stor tryghed, at hun passer på mig. Derfor kan jeg slappe mere af, når jeg er ude”, forklarer Kenneth, der også håber, at hans to børn på fem og 12 år vil opleve en større frihed og tryghed ved, at deres far har fået en førerhund.

”Min ældste søn tager mig tit i hånden, når jeg ikke har en ledsager med. Det gør han helt naturligt, selvom det aldrig er hans ansvar. Jeg tror derfor, at han også vil opleve en større frihed og kan slappe mere af, efter jeg har fået en førerhund”, siger Kenneth.

Hund med mange funktioner

Der er dog ingen tvivl om, at børnene er rigtige glade for, at der er flyttet en firbenet beboer ind. De elsker at lege med Astrid og øve tricks med hende. Men det har også krævet en snak om forskellen på førerhund og familiehund.

”De skal lige vænne sig til, at når hun har bøjle på, er hun et hjælpemiddel, så de skal overlade al styring til mig. Uden bøjle er hun en ganske almindelig familiehund, der elsker at lege og boltre Den store forskel er, at hun er meget koncentreret om at føre mig omkring, når hun har bøjle på”, forklarer Kenneth, der ikke er i tvivl om, at Astrid også nyder det nye samarbejde med Kenneth.

Så snart han finder førerhundebøjlen frem, er den sorte labrador straks klar, og halen logrer fra side til side, for Astrid elsker nemlig at lave det, hun er allerbedst til – at føre Kenneth sikkert fra A til B. Og Kenneth anerkender hende ofte for det gode arbejde med godbidder, som er blevet fast inventar i hans lommer.

Gennemgående træningsforløb

Kenneth har også stor respekt for det træningsforløb, Astrid har gennemgået, inden hun blev hans nye trofaste følgesvend. En kommende førerhund begynder nemlig sin tilværelse hos en foderværtsfamilie, der socialiserer hvalpen og tager sig kærligt af den, indtil den er cirka halvandet år og klar til at flytte ind hos en førerhundeinstruktør, der træner hunden i fem måneder. Her lærer førerhunden blandt andet 34 forskellige kommandoer og at bevare overblikket i alle slags situationer, så førerhundebrugeren kan færdes sikkert, frit og uafhængigt. 

”Jeg er dybt imponeret over, alt det hun har gennemgået og lært. Det er fantastisk med foderværter og instruktører, der gør en kæmpe indsats for at give hundene et godt fundament for deres kommende tilværelse som førerhunde. De skaber min sikkerhed i trafikken. Jeg er så imponeret og meget taknemmelig”, fortæller Kenneth, der godt er klar over, at ham og Astrid har meget at lære endnu, inden de får fuldt udbytte af hinanden. Lige nu er det hele stadig så nyt, at de kun har øvet tre faste ruter, de kender rigtig godt og har succesoplevelser med. Det næste skridt er at øve ruten til og fra børnenes skole. Han er dog ikke i tvivl om, at de er rigtig godt på vej og nok skal få mange spændende oplevelser sammen.

”Det er en fornøjelse at have Astrid ved min side. Hun sikrer, at jeg ikke længere kommer i karambolage med skilte og døre. Det gør, at jeg genvinder friheden og trygheden til at færdes, som jeg gjorde før med mere syn”, siger Kenneth.