Kingo er min trofaste følgesvend
Jannie og Kingo fejrer Førerhundens Dag den 28. april for at sætte fokus på førerhundenes vigtige rolle og adgang i butikker, restauranter og taxaer. Mange førerhundebrugere oplever nemlig at blive afvist.
Det er en gave at have førerhund
Kongepudlen Kingo elsker at lege, boltre sig og blive overdynget med klap og kærlighed – fuldstændig ligesom alle andre familiehunde. Men han har nogle ganske særlige evner, som de færreste hunde besidder. Kingo er nemlig førerhund og sørger for, at Jannie kan færdes trygt og frit. Så snart han får bøjle på, træder han i vagtsom karakter som Jannies forlængede syn og lader sig ikke distrahere af forbipasserende.
”At have førerhund er en gave, for det betyder, at jeg uden de store dikkedarer kommer ud ad døren. Før jeg fik førerhund, var der mange ting, som blev overvejet nøje, om de var besværet værd, men nu er det bare af sted. Jeg føler mig mere fri og tryg ved at færdes med Kingo ved min side”, siger Jannie Hammershøi, der lever et udadvendt liv med job, fritidsaktiviteter og god kontakt til andre mennesker. En af de vigtigste grunde til det er, at hun har førerhunden Kingo, som hver dag gør en uvurderlig forskel for Jannie.
Undgår karambolage med skilte
En gågade kan være noget af en forhindringsbane for blinde. Skilte, cykler og parkerede biler er bare nogle af de ting, der kan stå i vejen. Det ved Jannie alt for godt. Tidligere arbejdede hun i København og brugte uanede mængder af ressourcer på at komme til og fra arbejde. Men med en førerhund i hånden er det en helt anden oplevelse. De fire poter sætter et højt tempo og leder sikkert Jannie uden om forhindringer.
”Det var et helvede at komme til og fra arbejde med den hvide stok. Mennesker var som regel flinke til at tage hensyn og flytte sig, men skilte og cykler stod konstant i vejen. De forhindringer registrerer jeg ikke længere, fordi min førerhund styrer mig udenom. Det er en kæmpe lettelse, da jeg går gennem gågaden på en tiendedel af den tid, som det ellers tog mig”, forklarer Jannie, som derfor har en langt mindre ressourcekrævende hverdag takket være Kingo.
Frit og uafhængigt liv
Jannie har haft førerhund i over 20 år og husker ligeså tydeligt sin første gåtur med førerhund. Hun passede sin venindes førerhund og fik lov til at prøve at gå med den i bøjle. Med det samme oplevede hun en enorm frihed, som er svær at opnå udelukkende med den hvide stok.
”Det var en fantastisk følelse. Jeg følte nærmest, at jeg fløj. Det var faktisk som at genvinde friheden ved at gå med den”, fortæller Jannie, som fra det øjeblik slet ikke var i tvivl om, at førerhund var det helt rette hjælpemiddel for hende. Og siden den dag har hun altid sin trofaste følgesvend med, når hun bevæger sig ud i samfundet.
Førerhunde er altid velkomne
Fordi Jannie er afhængig af Kingo, rammer det hårdt, hvis hun oplever at blive afvist. Det er nemlig ikke altid, at Kingo er velkommen, når Jannie skal med taxa eller på restaurant. Det sker ofte på trods af, at Fødevarestyrelsen fastslår, at førerhunde ikke udgør en sundhedsrisiko og derfor altid må medbringes i fødevarebutikker og restauranter for at hjælpe brugeren. Det samme gælder i taxa.
”Jeg har flere gange oplevet at blive afvist, og det er lige ydmygende hver gang. De første mange år ødelagde det hele min dag, fordi jeg følte mig afvist og frasorteret. I dag synes jeg snarere, det er synd for dem, at de går glip af mine penge”, siger Jannie og påpeger, at hun også oplever forståelse, når hun forklarer vigtigheden af førerhunde og viser sit førerhundebevis.
Derfor tror Jannie heller ikke, at det er af ond vilje, men snarere skyldes manglende viden hos de ansatte, der gør, at de afviser hunden.
”Selvfølgelig er vores førerhunde hunde, men de er først og fremmest et vigtigt hjælpemiddel, som sikrer, at jeg selvstændigt kan komme til eller fra restauranten eller butikken. Det vil svare til, at andre tager bilen”, forklarer Jannie og sammenligner det med, at en kørestolsbruger ikke må få sin kørestol med på restaurant.
Hun understreger, at førerhunde er opdraget til at forholde sig i ro og ikke tigge ved bordene. Jannie har så ofte oplevet at være på restaurant, hvor de øvrige gæster ikke har ænset, at der har været en førerhund, fordi den har ligget så stille under bordet.