Lasse og Mohammed bekæmper fordomme i køkkenet

Manglende syn holder ikke Mohammed og Lasse tilbage i køkkenet. Med deres madblog vil de vise andre, at selvom man har udfordringer, kan man mere, end man tror. De snitter, steger og koger på trods af deres synshandicap.

På køkkenbordet står alle ingredienser linet op. Hakkede tomater, løg, hvidløg, basilikum og oregano. Alt sammen skal blandes i en gryde, for menuen står på tomatsuppe. Lasse hakker med lethed løgene, selvom han er blind. Han har nemlig fundet en teknik til ikke at skære sig i fingrene. Han skærer enderne af, hvorefter han halverer løget, for så er det nemmere at få neglen ind under og sikre sig, at al skræl er fjernet. Han bruger sin finger som målestok for, hvor han skal sætte kniven. Det er en teknik, han løbende har forbedret, så derfor er Lasse hverken bange for skarpe knive eller varme gryder.

”Vi kaster os ud i det, for man er nødt til at turde. Vi tænker ikke længere over, om det er farligt, for det er blevet en rutine”, siger 25-årige Lasse Stalk Tønnesen, der oftest har løgtjansen, da han sjældent græder, når han hakker de genstridige løg.

Ved siden af ham står hans bedste ven, Mohammed Alsaadi på 27 år, som er i fuld gang med at blande alle ingredienserne i en gryde. Lige så snart han har åbnet en dåse tomater, smides den direkte i skraldespanden, så den ikke fylder unødigt på køkkenbordet. En af de vigtigste regler er nemlig at holde streng orden i køkkenet, så de hele tiden har overblik og ved, hvor tingene står.

Øvelse gør mester

For mange kan det virke som en stor mundfuld at gå i køkkenet uden synssansen. Men Mohammed og Lasse betragter ikke blindhed som en barriere for at lave god mad. Det handler derimod om, hvordan de tilgår køkkentjansen. For med masser af træning, gode rutiner og teknikker, kan de sagtens fremtylle lækkerier i køkkenet.

”Hvis man skal lave mad for første gang, skal man måske ikke starte med at lave retter med mange ingredienser, der skal skæres. Tænk i stedet enkelt. Til at begynde med skal man tage små skridt, så man får succesoplevelser og mere mod på at prøve noget nyt”, forklarer Mohammed og pointerer, at man ikke skal være bange for at fejle i køkkenet.

”Hvis kartoflerne får for meget, eller maden brænder på, så mist ikke modet. Øvelse gør mester. Start for eksempel med at koge kartofler eller pasta, og når du føler, at du kan mestre det, kan du udvide repertoiret”, uddyber Mohammed.

Styr på krydderierne

”Har du fundet paprikaen?”, spørger Mohammed, mens han mærker sig frem på køkkenbordet. Med et snuptag åbner Lasse skabet og finder paprikaen på sin faste plads. Selvom han ikke kan se, kan han kende forskel på krydderiglassene, der har forskellig facon. Han dufter dog til krydderierne for at være på den helt sikre side.

”Vi bruger meget lugtesansen for at være sikre på, at råvarerne er friske, når vi ikke kan se udløbsdatoen”, fortæller Lasse og fremhæver, at de har den fordel, at de smager og dufter mere på maden.

De opremser alle ingredienserne for at dobbelttjekke, at de har husket det hele. Derefter sætter de gryden over kog, da suppen skal simre en lille times tid. De bruger Siri på telefonen til at indstille tiden. Bortset fra en talende vægt og stegetermometer tilkoblet deres telefon bruger de ingen hjælpemidler i køkkenet, men har fundet deres egne teknikker til kokkeriet.

Der findes ikke problemer

De færdes hjemmevant i køkkenet og ved lige præcis, hvor tingene står, og hvilke kanter de skal manøvrere udenom. Kun en enkelt gang i løbet af aftenen støder de ind i hinanden, men det tager de med et smil. Og det er kendetegnende for deres venskab. De griner af deres fejl og lader sig ikke begrænse af deres synshandicap.

”Der findes ikke problemer. Der findes udfordringer, og dem kan vi løse. Vi vil ikke begrænses af vores synshandicap”, siger Mohammed og uddyber, at det betyder meget for dem, at de selv kan lave mad og ikke er afhængig af andre eller kun er overladt til at spise frysemad.

Derfor er der heller ikke noget, som makkerparret afholder sig fra at lave i køkkenet, da de har den indstilling, at det skal prøves, før de opgiver. Lige nu forsøger de at finde en god teknik til at lave pandekager, for det synes Lasse og Mohammed er noget af det sværeste at lave som blind.

Drilske pandekager

”Det er svært at fordele dejen på panden, og så er pandekager svære at vende og vide, hvornår de er færdige uden at brænde sig”, forklarer Lasse og pointerer, at det ikke er ensbetydende med, at de har opgivet pandekagebagningen. De forsøger sig frem med andre teknikker.

Der har dog været episoder, hvor deres mad var helt uspiselig. Men heldigvis lærer de af deres fejl, og gåpåmodet er ukueligt.

”Engang troede vi, at vi havde købt babykartofler, men efter de havde kogt i et kvarter, var de stadig stenhårde. Da vi så smagte dem, fandt vi ud af, at det var radisser”, griner Mohammed, der også blev udfordret med brunede kartofler. Her ødelagde de to pander med brændt karamel, før det tredje gang lykkedes at lave i ovnen. De foretrækker som regel stegning i ovn frem for pandestegning, som kan være mere udfordrende som blind.

Nedbryder fordomme

Lasses interesse for mad er opstået fra barns ben, hvor han hjalp sin mor i køkkenet. Mohammed opdagede derimod først glæden ved at lave mad, da han mødte Lasse. Nu har de en fælles passion for mad og mødes mindst tre gange om ugen for at eksperimentere i køkkenet. Det er deres frirum.

Det, der begyndte som en interesse, har udviklet sig til en fælles fremtidsdrøm om at inspirere andre til at lave god mad på en nem måde. I 2016 startede de for sjov madbloggen Madsynet, men bloggen udviklede sig hurtigt og indeholder i dag over 400 opskrifter, som de selv har udviklet, afprøvet og godkendt.

Når makkerparret fortæller, at de selv laver mad, bliver folk tit forundrede. Lasse og Mohammed bliver nemlig ofte mødt med fordomme om, at blinde ikke kan noget selv og skal pakkes ind i vat. Det håber de at få gjort til skamme med deres madblog.  

”Når folk siger, at de synes, det er imponerende, at vi kan lave mad, kan jeg på sin vis godt forstå dem, for det virker helt usandsynligt for dem at lave mad med bind for øjnene. Men for mig er det ikke imponerende, det er en normalitet”, fastslår Mohammed, mens der breder sig en duft af tomater i hele lejligheden.

Bedste venner

Lasse og Mohammed mødte hinanden på Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor de stod over for hinanden i et teaterstykke. Scenen varede ikke mere end ti sekunder, men det var tydeligt, at de klikkede godt. Derfor inviterede Lasse Mohammed med hjem at spise æggekage hos sine forældre. Den middag blev hurtigt til flere middage og en fælles begejstring for at lave mad. Hver fredag eksperimenterede de med kulinariske oplevelser i køkkenet og blev langsomt men sikkert bedre til at navigere i køkkenet. Deres venskab er dog langt mere end madlavning.

”Vores venskab betyder alt, og der går nærmest ikke en dag, uden vi snakker sammen. Vi hjælper hinanden i svære perioder i livet og trækker på hinandens erfaringer. Vi kan både grine, græde og snakke alvorligt”, siger Mohammed, mens Lasse nikker og supplerer: ”Vi er det perfekte makkerpar.”

Vil inspirere andre

Nu ringer alarmen, og Lasse slukker for komfuret. Derefter finder han en stavblender frem og blender suppen omhyggeligt for at være sikker på, at der ikke er klumper i. Nu mangler de bare at tilsætte fløde og give suppen et opkog, inden den er klar til at blive serveret. Vi bevæger os derfor fra køkkenet og ind i stuen for at nyde den vellykkede tomatsuppe.

Interessen for mad er dog ikke kun en passion, for de drømmer om at hjælpe andre blinde og svagsynede og give dem mod på madlavning.

”Vi vil gerne være rollemodeller og vise, at selvom man har en udfordring eller et handicap, kan man mere, end man tror”, siger Lasse, som drømmer om, at de på sigt kan leve af at lave mad og tilbyde madlavningskurser for mennesker med synshandicap.