Lille hvalp gør en stor forskel
Susanne og Paul er foderværter for en fremtidig førerhund. Den sorte labradorhvalp skal bo hos dem, indtil den er klar til at begynde træningen som førerhund og gøre en forskel for mennesker med synshandicap.
Den lille hvalp med navnet Bella tager imod med begejstrede hop og livligt logrende hale, når der kommer gæster på besøg i huset i Lillerød. Den er knap fire måneder, så den barnlige begejstring er svær at lægge låg på, når den oversvømmes med rosende ord og kærlige klap. Men med træning vil Bella i fremtiden blive en god førerhund.
Hundeopdragelse
Bella er næsten lige flyttet ind hos familien Svennesen, der i den kommende tid skal tage sig kærligt af Bella og fungere som foderværtsfamilie. For den pelsede guldklump er nemlig kun til låns. Når Bella er 11 måneder gammel, er hun klar til at begynde træningen til førerhund. Som kommende førerhund vil Bella i fremtiden være et uundværligt hjælpemiddel, der skaber frihed og tryghed for mennesker med alvorligt synshandicap.
Som foderværter er det Paul og Susannes opgave at opdrage hvalpen, så den er glad og tryg og ikke bange for at færdes i den store verden. Hunden skal for eksempel lære at bevare overblikket og færdes upåvirket i alle slags situationer, således at førerhundebrugeren kan bevæge sig sikkert, frit og uafhængigt.
”Vi skal lære hende ikke at tigge ved bordet, at gå pænt i snor og færdes blandt andre mennesker og hunde”, fortæller Susanne Svennesen, der under hele forløbet har tilknyttet en førerhundeinstruktør, der en gang om måneden besøger familien og kommer med gode tips og tricks til opdragelse og træning af hvalpen. Bella er lige nu så lille, så hun er ikke for alvor begyndt på træning endnu.
Hun har dog lært at sitte og komme, når man kalder. En tur med S-tog er det også blevet til, for som kommende førerhund skal Bella føle sig tryg i offentlige transportmidler og vænne sig til lydene.
Hvalp til låns
Både Paul og Susanne er opvokset med hunde og har længe gået med tanken om at udvide familien med en firbenet ven. De har dog betænkeligheder ved at binde sig til en hund de næste 10-15 år.
”Det er en god måde for os til at finde ud af, om en hund på lang sigt kan indpasses i vores hverdag. Samtidig er det meningsfyldt, og vi får gode råd til hundeopdragelse af en instruktør”, siger Paul Svennesen, og for lidt over halvanden måned siden modtog de deres nye logerende, en uimodståelig labradorhvalp med skinnende sort pels. Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at parret blev opmærksomme på, at man kunne blive foderværter, da det var Pauls lillesøster, som sendte et link, hvor Dansk Blindesamfund efterlyste familier til at tage vare på førerhundehvalpe.
Det er snart et år siden, og i mellemtiden har Paul og Susanne haft en færdiguddannet førerhund i pleje i næsten et halvt år, da brugeren var blevet syg og derfor ikke kunne passe hunden. På den måde fik de en smagsprøve på, hvad det vil sige at have en hund i huset, selvom de kan mærke forskel på at have en færdiguddannet førerhund og en hvalp. For Bella har fuld fart på. En lille spirrevip i fuld firspring, som elsker at boltre sig i den store indhegnede have, hvor hver eneste kvadratcentimeter er blevet udforsket.
Førerhunde skaber frihed
Inden parret sagde ja, havde de gjort sig nøje overvejelser om, hvordan en hund vil passe ind i familiens dagligdag, og om de havde tid nok. De var dog mest betænkelige ved at skulle give hvalpen fra sig igen, når den engang er klar til at påbegynde træningen som førerhund. De luner sig dog ved tanken om, at Bella en dag kommer til at gøre en stor forskel for en blind eller svagsynet.
”Det sværeste er, at vi skal af med Bella igen, for vi er hurtigt blevet knyttet til den. Det er ikke, fordi vi glæder os til den dag, vi skal aflevere hende, men det har hele tiden været en betingelse. Jeg tror, at det bliver lettere, når vi ved, at den skal udføre et vigtigt arbejde og gøre en forskel for mennesker med synshandicap”, forklarer Susanne, som ikke kan afvise, at hun kommer til at fælde en tåre.
Hverken hun eller Paul kendte nogle blinde eller svagsynede i deres omgangskreds, da de ansøgte om at blive foderværtsfamilie. Senere mødte Susanne dog en af sine tidligere klassekammerater, der var blevet blind, hvilket blot bekræftede hende i, at selvfølgelig skal de bidrage til at skabe et godt fundament for kommende førerhunde.
”Vi andre kan gøre, hvad vi vil, hvornår vi har lyst, men for blinde og svagsynede kræver det mere planlægning. Men med en førerhund i hånden får de deres frihed tilbage og kan leve et udadvendt liv med job og fritidsinteresser”, fastslår Susanne, som er imponeret over førerhundenes evner.
På job med den gule vest
For at blive foderværtsfamilie kræver det tid og overskud samt en god portion tålmodighed. Derudover kræver det planlægning, for de kan ikke tage videre til en aftale efter arbejde, selvom de øver den i at være alene hjemme i et par timer. Men for parret er det al tiden værd, da de får så meget tilbage. Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når den lille bunke pels lægger hovedet på skrå og ser på én med store bedende øjne.
”Jeg synes, at den giver mere, end vi giver den. Den gør os glad, og så får vi masser af frisk luft på de daglige gåture. Den tvinger os ud af sofaen”, fortæller Paul, som synes, det er svært at sætte sig ind i, hvordan det er at være blind, og hvordan de agerer i forhold til førerhunden. For eksempel skal de helst undgå øjenkontakt med Bella og huske at standse ved kantsten og fodgængerovergange, så hunden øver sig i at være opmærksom og styre brugeren sikkert uden om forhindringer.
Når Bella er på tur, er den udstyret med sin gule vest med Dansk Blindesamfunds logo på, så folk, de møder på deres vej, kan se, at det er en kommende førerhund. Det signalerer til omverdenen, at hunden er på arbejde, og at man derfor ikke skal tage kontakt til den.
En god start
Selvom Bella kun har boet hos sine foderværter i halvanden måned, er den faldet godt til, og både Paul og Susanne nyder hvalpens selskab. De er blevet grebet af opgaven og vil gerne aflevere den bedste udgave af en førerhund. Derfor har de også høje forventninger til, at Bella bliver en god førerhund, som bidrager med frihed og tryghed for sin kommende førerhundebruger.
”Jeg synes, at det er sejt, at Bella på sigt kommer til at hjælpe blinde og svagsynede med at komme omkring og færdes frit. Tænk sig at sådan en fin lille hund kan gøre så stor en forskel”, siger Susanne, som ikke er helt afvisende over for at påtage sig ansvaret for en ny førerhundehvalp, når Bella en dag skal videre.
”Vi synes, at det er gået over al forventning, så til den tid må vi evaluere forløbet. Bella har i hvert fald ikke skræmt os væk fra at få en ny hvalp”, griner Paul.