Lille Jean d’Amour går to timer hver vej til skole
Dansk Blindesamfund har sikret nemmere adgang til skole for børn med synshandicap i Rwanda, så syvårige Jean ikke skal gå så langt hver dag.
I Rwanda er der stadig mange barrierer for at gennemføre en uddannelse som blind eller svagsynet sammenlignet med deres jævnaldrende. Vi skal ikke mere end 26 år tilbage, før den første elev med synshandicap tog den nationale eksamen i grundskolen.
I dag har Rwanda underskrevet en række internationale traktater og konventioner, som forpligter landet til at sikre, at alle børn har ret til kvalitetsuddannelse – uanset handicap eller ej. I bestræbelserne på at efterleve forpligtelserne vedtog Rwandas regering i 2018 en politik for særlige behov og inkluderende uddannelse. Dermed er der fokus på at inkludere flest muligt i det almindelige skolesystem, hvilket bakkes op af blindeorganisationen i Rwanda.
”Vi kæmper for et tilgængeligt samfund med fuld inklusion. Det gælder også inden for uddannelse, så derfor støtter vi ikke skoler udelukkende for blinde og svagsynede. Hvis blinde og svagsynede går på specialskoler, må de ofte rejse langt i stedet for at gå på skolen i nærheden af deres hjem og familie”, forklarer Joseph Munyurangbo, senior social worker i Rwandas blindeorganisation og koordinator for arbejdet med modelskolerne.
Lang vej til skole
I samarbejde med Dansk Blindesamfund og den lokale handicap-paraplyorganisation har den rwandiske blindeorganisation etableret en række modelskoler, hvor børn med handicap bliver undervist på lige fod med andre børn. Målet er at samle erfaringer, der kan hjælpe til at udmønte landets nye lov om inkluderende uddannelser i praksis på tværs af landet.
”Modelskolerne har tilknyttet frivillige universitetsstuderende med synshandicap. De underviser lærerne i punktskrift, så de er bedre rustet til at imødekomme elever med synshandicap”, siger Joseph, som er stolt over etableringen af modelskolerne.
Målet er dog langt fra nået, da der stadig er en række udfordringer, der skal overkommes. Det er syvårige Jean d’Amour et godt eksempel på. Da han startede på en inkluderende skole, gik han to timer den ene vej og to timer den anden vej i følgeskab med sin bedstemor. Den lange vej forhindrede ham i at deltage regelmæssigt i undervisningen.
Synshandicappede sakker bagud
Ifølge ”The World Report on Disability” 2011 fra WHO og World Bank anslås det, at færre end 10% af alle børn med synshandicap i udviklingslandene går i skole. Flere lande har indført lovgivning omkring inkluderende uddannelse, men praksis halter typisk bagefter. I tæt samarbejde med søsterorganisationer i det Globale Syd arbejder Dansk Blindesamfund for, at børn med synshandicap kan få en uddannelse på linje med deres seende jævnaldrende.
”Sidste år finansierede vi kost og logi til Jean d’Amour, så han kunne bo tættere på skolen. I dag bor han 10 minutter fra skolen og deltager hver dag i undervisningen, hvilket har belønnet sig. På første semester fik han 22% i sin skolerapport, som var forbedret til hele 75% på andet semester”, fortæller Joseph.
Dansk Blindesamfund gør en forskel
Ud over udfordringer med lang transport til og fra skole har elever med synshandicap begrænset adgang til tilgængeligt undervisningsmateriale, og der er mangel på kvalificerede lærere, som har de fornødne kompetencer og den nødvendige viden til at undervise blinde og svagsynede elever.
”Tilgængeligt undervisningsmateriale er dyrt og svært at få adgang til her i landet. Derfor bestiller vi ofte materiale fra Kenya og Tanzania, men det er en mangelvare”, siger Joseph, der er dybt taknemmelig for Dansk Blindesamfunds støtte, der blandt andet har været med til at muliggøre inkluderende modelskoler.
”Vi værdsætter støtten fra Dansk Blindesamfund, ikke kun i forhold til uddannelse, men også for at ændre livsbetingelser for vores medlemmer. Dansk Blindesamfund støtter os økonomisk, men også i form af rådgivning og opbygning af en stærk blindeorganisation, der kan påvirke lovgivningen og sikre blindes rettigheder”, forklarer Joseph, der drømmer om, at elever med synshandicap føler sig inkluderet i skolefællesskabet.
”Mit håb er, at elever med synshandicap får gode kvalitetsuddannelser på deres lokale skole, så de ikke skal tage den lange vej til specialiserede blindeskoler. Det største vil være at få familier og samfund til at tro på, at elever med synshandicap kan lære. At de har en fremtid, og at det er værd at investere i deres skolegang”, påpeger Joseph.