Lis føler sig hjemme på Solgaven

Lis er glad for sin nye ældrebolig på Solgaven Valby. Hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun flyttede fra sin lejlighed gennem 35 år. Hver dag glæder hun sig til at stå op i hyggelige omgivelser.

Så snart hoveddøren åbnes, bliver man overvældet af en duft af nyt træ. Det er kun lidt under et halvt år siden, at dørene slog op til det spritnye plejehjem og ældreboliger for blinde og svagsynede i Valby. Langs med væggene er der håndlister, som er nemme at gribe fat i, og under fødderne kan man mærke de forhøjede ledelinjer, som angiver vej. Det knoppede underlag signalerer, at der er en elevator. Med et tryk på knappen går døren i, og en computertalende stemme fortæller, at vi er på anden sal. Her bliver vi mødt af 72-årige Lis-Vibeke Wallin, som tager imod i døren. På dørskiltet står hendes navn skrevet med mærkbar skrift.

Dørskilt hvor Lis' navn står med fremhævet skrift
Copyright Henrik Frydkjær

Hun er fornylig flyttet ind i en ældrebolig på Solgaven Valby, hvor mennesker med synshandicap har fortrinsret til at leje. Lis har indrettet sin bolig med egne møbler, hvor den bløde sofagruppe matcher de blå gardiner. Hun har sit eget tekøkken, hvor hun kokkerer, og i stuen er der et stort vinduesparti, hvor solens stråler oplyser stuen. På Solgaven er synshandicap ikke nogen hindring.

”Jeg er så glad for at bo her. Det er næsten ligesom at være på ferie, jeg kan godt tage mig selv i at tænke, hvornår skal jeg mon hjem. Det minder meget om Fuglsangcentret, som er særligt indrettet for blinde og svagsynede. Jeg mangler bare at blive serviceret her”, griner Lis.

Portræt af Lis-Vibeke Wallin
Copyright Henrik Frydkjær

Selvom Lis er gået på pension, keder hun sig ikke. Hun har masser af fritidssysler, da hun arrangerer en hørespilsgruppe, er aktiv i en læsegruppe og elsker at gå til opera. I dagligdagen klarer hun sig selv, lige på nær en vasketøjsordning og dagligvarekøb, som bliver leveret uden for hendes dør. Med Lis’ aktive dagligdag er det derfor ikke aktuelt at flytte på plejehjem. Her er ældreboligen en god mellemløsning, da den er indrettet enkelt og overskueligt, så det er let at orientere sig i den.

Fællesskab med ligestillede

Før boede hun i en ejerlejlighed på Østerbro, men den trængte til at blive renoveret fra top til tå. Gulvene knirkede, og væggene trængte til en omgang maling, da hun havde boet i lejligheden i 35 år. Den opgave blev for uoverskuelig for Lis, så det var tid til at pakke flyttekasserne. I sin tidligere lejlighed følte Lis sig ensom, hun snakkede ikke med en eneste i opgangen. Ikke engang et ”hej” blev der udvekslet med naboerne. Men det gjorde ikke så meget, da Lis tilbragte størstedelen af sin tid på arbejde. I 42 år var hun organist i den samme kirke. Men da hun gik på pension, var det tid til at prøve noget nyt.

Billede af stue og køkken, hvor der er plads til et sofaarrangement og soisebord
Copyright Henrik Frydkjær

”Jeg vil gerne bo sammen med andre blinde og svagsynede, da vi kan have glæde af hinandens erfaringer. Jeg omgås i høj grad med andre ligestillede”, fortæller Lis, som har mistet synet på grund af den arvelige øjensygdom Retinitis Pigmentosa. Med anstrengelser kunne hun læse, indtil hun var 14 år, men derefter blev synet mere og mere sløret, indtil der blev helt mørkt. Hun har dog en stor støtte i sin søster, der også er blind af samme øjensygdom.

Altanen med udkig til plejehjemmet
Copyright Henrik Frydkjær

”Min søster og jeg har ikke haft samme synsnedsættelse. Hun har aldrig kunnet læse, men har til gengæld haft et godt orienteringssyn, så hun sørgede for, at jeg ikke rendte ind i mennesker, når vi var på besøg hos andre. Det er rart at have en anden tæt på, som helt og aldeles forstår, hvad man går igennem, siger Lis. Hun håber at opleve samme fællesskab med beboerne i ældreboligerne.

Hjælp til at komme omkring

Fra første øjeblik hun besøgte lejligheden, var hun sikker på, at det skulle være hendes hjem de næste mange år. Hun blev tiltrukket af stilheden og det moderne byggeri. Når døre og vinduer er lukkede, kan hun ikke høre støjen fra byens puls.

”Det bedste ved at bo her er stilheden. Der er ikke larm fra naboer eller gulve, som knirker. Når jeg ikke kan se noget, er det belastende hele tiden at forholde sig til forstyrrende lyde. Det er lige sådan en lejlighed, jeg gerne ville have”, forklarer Lis. Det eneste forstyrrende element er lyden af godstog i det fjerne om natten. Det er imidlertid en lyd, som hun finder beroligende at falde i søvn til, da det bringer hende tilbage til sin barndom, hvor hendes far arbejdede som jernbanemand.

Byggeriet udefra med grøn græsplæne foran
Copyright Henrik Frydkjær

Det betyder, at ældreboligerne ligger tæt på Ny Ellebjerg station, så det er nemt at komme til og fra med tog. Det er dog ikke en transportmulighed, som Lis benytter sig af, da hun er utryg ved at færdes i trafikken. Ældreboligerne har dog to mobilityinstruktører tilknyttet, som underviser beboerne i teknikker til at færdes sikkert fra A til B. Dem har Lis haft stor gavn af, da hun fået undervisning i at bruge den hvide stok og ledelinjer til at kunne orientere sig.  

I køkkenet står Lis med en skål flødeskum
Copyright Henrik Frydkjær

”På de fire måneder, jeg har boet her, kan jeg mærke en stor forskel, da jeg har meget nemmere ved at komme omkring indenfor. Nu kan jeg færdes frit og trygt. Mobilityinstruktørerne er enormt søde og bakker os op. De har været en stor hjælp for mig, og vi må bruge dem lige så ofte, som vi har behov”, siger Lis, som også blev instrueret i at benytte sit komfur. Det betyder, at Lis selv kan lave varm mad.

Efterlyser flere naboer

Udover at finde vej til sin egen lejlighed, er hun også stedkendt til 5. sal. Den vej går hun ofte, når hun besøger sin veninde, som blot bor tre etager over hende. De har gået på den samme skole og kan derfor mindes barndommens skoleerindringer.

Lis' soveværelse, hvor der står en seng, skrivebord med computer og et tv
Copyright Henrik Frydkjær

”Det betyder meget, at min veninde Rita bor så tæt på, for så kan jeg nemt smutte op til en kop kaffe eller en tår øl. Det er dejligt at have nogen at dele hverdagen med. Jeg vil bare ønske, at her boede endnu flere. Det kunne være fantastisk, hvis vi kan få stablet et fællesskab på benene, hvor vi kan udveksle erfaringer og have fællesmiddage, siger Lis. Lige nu står mange af lejlighederne fortsat tomme til stor undren for Lis.

”Det er dejligt at bo her. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt min flytning, for jeg er kommet i himlen med denne lejlighed. Her føler jeg mig hjemme. Det eneste, der mangler, er flere beboere”, understreger Lis.

Lis er ved at scanne et papir, så teksten kan læses højt.
Copyright Henrik Frydkjær

Kunne du tænke dig at flytte ind i en af de nye ældreboliger, skal du tage kontakt til din hjemkommune, som foretager en visitation. Når visitationen har vurderet, om du lever op til kravene til en ældrebolig på Solgaven Valby, får du et brev med afgørelsen. Ønsker du en rundvisning eller har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til Solgaven Valby på telefon 35 30 48 00.

Kort om Solgaven Valby

  • Solgaven Valby er nybygget i 2019. I alt er der 26 ældreboliger og 93 plejeboliger.
  • Boligerne er på to værelser på 71m2 i bruttoareal. Alle boliger har enten altan eller terrasse.
  • Huslejen udgør cirka 8.450 kroner om måneden inklusiv varme. Du kan søge boligstøtte til huslejen, lån til indskud og flyttehjælp.
  • Boligerne ligger tæt på Ny Ellebjerg station, hvor der er adgang til busser, S-tog, regionaltog og på sigt Metro.
  • Byggeriet har ledelinjer, håndlister og punktskriftinformation, som hjælper beboerne med at komme rundt i byggeriet.
  • Når du flytter ind, tilbydes du mobilityinstruktion i at bevæge dig rundt i boligen og udføre daglige gøremål.
  • I Solgavens café kan du købe varm og kold mad midt på dagen. Du har også adgang til plejecentrets frisør, tandlæge og fodpleje.