Livet som fodervært

Rollen som fodervært har givet Karla og hendes familie både glæde, udfordringer og uforglemmelige oplevelser. For selvom afskeden er svær, er kærligheden til hundene det hele værd.

Skrevet af Karla, fodervært

Mit navn er Karla, og jeg vil gerne fortælle om min oplevelse som fodervært. Min søster og jeg havde altid ønsket os en hund, men vores forældre var i tvivl om, vi var en "hundefamilie". At blive foderværter blev derfor en perfekt måde at prøve det af på.

I 2022 fik vi vores første foderværtshund, Coco, en lille sort labrador fuld af energi. Hun var sjov og kærlig, men også en udfordring. Da hun skulle videre i 2023, var det svært at sige farvel, og vi lovede os selv, at vi ikke ville gøre det igen.

Det holdt kun indtil, vores hundetræner ringede med tilbuddet om en anden sort labrador, Elvis. Han var en meget rolig hund, som var glad for at spise og sove. Det gjorde det også nemmere at have ham i hjemmet og træne med ham, fordi han lyttede hver gang, der var mad på spil.

Selvom det igen blev svært at tage afsked med ham i begyndelsen af 2024, gjorde vi det med ro i sindet, fordi vi vidste, hvor meget glæde Elvis ville bringe til en blind eller stærkt svagsynet. Denne gang havde vi også lært, at tiden som fodervært giver uvurderlige erfaringer og minder.

Det bedste ved at være fodervært har været at kunne holde af en hund så meget, at afskeden aldrig føltes sur eller frustrerende. Vi har fået alt det, man får med sin egen hund – og mere til. Det er noget helt specielt, som har lært både mig og min familie meget om kærlighed, ansvar og glæden ved dyr.

I dag har vi vores egen hund, som lige er fyldt et år. Men processen som fodervært har været noget helt specielt, som mig og min familie værdsætter rigtig meget.