Maggie er min bedste julegave

Maggie er min bedste julegave

Stine har fået en tidlig julegave med førerhunden Maggie, der giver hende friheden tilbage.

Livshistorie fra 1. december 2024. Tekst: Caroline Larsen – Foto: Henrik Frydkjær

For mange er julen en tid fyldt med håb, glæde og forventning. For Stine er disse ønsker allerede gået i opfyldelse. Hun har nemlig fået en tidlig julegave i førerhunden Maggie, der har givet hende friheden til igen at færdes sikkert og selvstændigt i hverdagen.

”Maggie er den bedste julegave, jeg kunne ønske mig. Hun beriger mit liv hver dag”, siger 40-årige Stine Morsing, der græd af glæde, da hun fik opkaldet fra førerhundeordningen om, at der var en lille brun labrador ved navn Maggie, der var klar til at flytte hjem til hende.

Ugen efter kom den dag, Stine længe havde ventet på – mødet med Maggie. Hun var spændt på at hilse på hendes nye følgesvend. Førerhundeinstruktøren kom med Maggie, der straks gik hen og slikkede på Stines hånd.

”Det var kærlighed ved første blik. Jeg følte med det samme, at vi havde god kemi. Maggie er rolig, glad, tillidsfuld og kan gå stærkt, hvilket passer godt til mig”, fortæller Stine, der er imponeret over, hvordan førerhundeordningen formår at matche bruger og førerhund

Ud af mørket

Det er lidt over et halvt år siden, at Stine deltog på ansøgerkursus i Dansk Blindesamfund for at blive klogere på, hvad en førerhund kan bidrage med i hendes hverdag. Kurset indeholdt prøveture med forskellige førerhunde, gruppesamtaler om at være førerhundebruger og oplæg om hundens adfærd og træningsprincipper.

Det var første gang, Stine prøvede følgeskabet af en firbenet ven med førerhundebøjle, men efter kurset var hun slet ikke i tvivl om den store frihed, en førerhund kunne bidrage med i hendes hverdag. Hun husker den første gåtur som nærmest magisk.

”Jeg kunne med det samme mærke en forskel, selvom det også var grænseoverskridende at overlade tilliden til en hund. Alligevel følte jeg mig helt tryg i følgeskab med en førerhund, selvom vi var ude at gå om aftenen, efter der var blevet mørkt”, fortæller Stine.

Det er nemlig mange år siden, hun har begivet sig uden for i mørket. Hver vinter er Stine blevet inden for og er ikke gået ud efter mørkets frembrud, fordi hun er natteblind og ikke bryder sig om at miste kontrollen. I dag har hun ingen betænkeligheder ved at gå uden for i mørket, så længe hun har Maggie ved sin side.

Det var også en af grundene til, at Stine tænkte, at det var tid til at afprøve, om en førerhund var det rette for hende. Hun savnede sin frihed.

Vejen til et mere aktivt liv

Stine var begyndt at trække sig og isolerede sig mere i hjemmet, efterhånden som hendes syn blev dårligere. Hun undlod at deltage i sociale arrangementer, fordi det var for hårdt og krævende at komme omkring.

”Jeg blev vred og syntes, det var uretfærdigt, at jeg ikke kunne de ting længere, som jeg plejede. Jeg savnede min aktive hverdag”, siger Stine, der er født med en sjælden øjensygdom, der indskrænker hendes synsfelt. Som barn var hun svagsynet, men i dag har hun kun en procent syn tilbage.

Det svigtende syn satte visse begrænsninger, som Stine havde svært ved at forene med sit ellers aktive liv. Det ændrede sig dog efter, at Maggie flyttede ind og gav Stine mere tryghed og overskud i hverdagen.

Med sin trofaste følgesvend ved sin side har Stine genvundet sin frihed og selvstændighed, da Maggie fører hende uden om forhindringer og hjælper hende sikkert gennem trafikken.

”Jeg er normalt meget aktiv og vil gerne ud at opleve en masse. Det kan jeg igen i følgeskab med Maggie, da jeg ikke bliver så udtrættet som førhen. Jeg skal ikke længere bruge kræfter på at orientere mig om kanter, cyklister og forbipasserende, for det klarer Maggie. Før gik jeg ikke for fornøjelsen, men fordi, jeg skulle fra A til B. Sådan er det ikke i dag”, fortæller Stine glad, der har Maggie med overalt. Når hun skal på arbejde, til fysioterapeut, ud at handle eller ses med venner og familie. De er et uadskilleligt makkerpar.

Genvundet frihed

Maggie har også givet Stine en helt ny selvstændighed, da hun ikke længere er afhængig af hjælp fra andre. Nu kan hun selv tage af sted, når hun har lyst.  

”Det giver mig en stor glæde, at jeg kan gøre, hvad jeg vil. Jeg har fået min frihed tilbage. Jeg giver bare Maggie førerhundebøjlen på, og så begiver vi os af sted. Hvis jeg kan vejen, fører Maggie og sørger for, at jeg går uden om forhindringer”, forklarer Stine, der efterhånden har lært Maggie godt at kende.

”I begyndelsen var det en overvindelse at overlade ansvaret og sætte min lid til en hund, men det blev også hurtigt klart for mig, at Maggie er rigtig dygtig og kan sit kram. Jeg er dybt imponeret over alt det, hun kan, og den forskel, hun gør for mig. Jeg skylder den største tak til foderværtsfamilien og instruktøren, der har gjort en kæmpe indsats for, at Maggie er så dygtig i dag”, smiler Stine, der godt er klar over, at der er meget, de skal lære endnu, men de er godt på vej og har fået opbygget et tæt venskab og samarbejde.  

Uadskilleligt makkerpar

Stines familie er også meget begejstrede for Maggie. De kan tydeligt mærke en forskel på før og efter, Maggie er flyttet ind. De kunne også mærke, at Stine var begyndt at trække sig mere fra sociale arrangementer, og nu har hun genoptaget sit udadvendte liv med arbejde, fritidsinteresser og god kontakt med venner og familie. Det er takket være Stines trofaste følgesvend med logrende hale.

”Det bedste ved Maggie er, at hun er min. Hver dag beriger hun mig med så meget glæde, livskvalitet, frihed og overskud i hverdagen”, siger Stine, der glæder sig til at fejre den første jul med Maggie.