Man kan sagtens male, selvom man er blind

Beboere og daggæster på Solgaven i Farum har malet, slebet og sluppet kreativiteten løs i et nyindrettet sanserum med jungletema.

Når man træder ind ad døren på Solgaven i Farum, et specialiseret botilbud og dagcenter for blinde og svagsynede, bliver man mødt af jungletrommer og fuglefløjt, lianer, som slynger sig ned fra loftet, og farvestrålende sommerfugle.

Kreativiteten slippes løs

Det er ADL- og mobilityinstruktør Tina Gundestrup som fik ideen til, at beboere og daggæster i fællesskab skulle lave et sanserum.

”Alle har haft mulighed for at sætte deres præg på projektet og er kommet med input. Vi har arbejdet med mange forskellige materialer som ler, træ og maling. Selvom beboerne og daggæsterne ikke kan se, har de været med til at male de mange sommerfugle. Det er ikke nogen forhindring”, forklarer Tina Gundestrup.

Det bakker Kenneth op om. Han er daggæst på Solgaven og har nydt at være en aktiv del af processen med at skabe junglen.

”Det er skønt at få prøvet sine evner af og finde ud af, hvad man egentlig kan bruge sine hænder til, når man ligesom mig er helt blind. Jeg bliver bekræftet i, at jeg kan en hel masse, selvom jeg er blind”, fortæller Kenneth Jensen, som blandt andet har pudset og slebet en slange til junglen.

”Og hvis man dummer sig eller laver en fejl, er der ikke nogen, som siger noget, så er det bare om igen. Vi har en helt særlig forståelse for hinanden”, siger Birthe Bygum, som nyder at komme på Solgaven hver tirsdag og torsdag.

Tro på egne evner

Og selvom beboere og daggæster alle har et synshandicap, er der stadig fokus på det færdige resultat. Det er nemlig vigtigt, at brugerne er stolte af slutproduktet.

”Man kan sagtens male, selvom man er helt blind, hvis bare man får hjælp til at finde og sammensætte farver. Det skal både være sjovt og skørt, men det er også vigtigt, at brugerne er tilfredse med resultatet”, siger Tina og fortsætter:

”Det giver selvtillid og tro på egne evner, at man kan lave noget, der er flot og imponerer. Følelsen af at bidrage med noget. Det er vigtigt, for når man mister synet, mister man også en del af sin identitet.”

Det kender Kenneth alt for godt. Han blev for nylig helt blind og er stadig ved at lære at begå sig uden syn.

”Man skal genfinde sig selv og lære alting på en helt ny måde”, forklarer Kenneth og suppleres af Britha Vesth, som er kommet på Solgavehjemmet i otte år.

”Man skal bruge hænderne til alting og mærke sig frem. De er ens øjne. Når man mister synet, bliver følesansen virkelig skærpet.”

Alt kan ses med fingrene

Netop følesansen har også været omdrejningspunkt for junglens tilblivelse, der har fokus på at udfordre alle sanserne.

”Lydene og sanseoplevelserne er blevet en central del af Solgaven. Alt, som er derude, kan ses med fingrene”, forklarer Tina og understreger, at junglen også fungerer som vejviser. Hvis man er i tvivl om, hvor man befinder sig i huset, kan man lytte sig frem. Den særlige indretning af lokalerne på Skovbakken gør også, at brugerne nemt kan komme omkring og udfolde deres kreativitet på trods af synshandicap. 

”Der er gelænder hele vejen langs væggene og ledelinjer i gulvet. Det er rart, for det giver noget selvstændighed, da man ikke er afhængig af en anden til at finde rundt i huset”, siger Britha.  

Kan en hel masse

Personalet er specialuddannet til at hjælpe og støtte beboere og daggæster med deres særlige behov og med at genoptage tidligere fritidsinteresser. Birthe har for eksempel både lavet lædertasker til børnebørnene, livrem til sin søn, vævet sofapuder og dækkeservietter og nu er hun i gang med viskestykker. 

”Det er skønt at komme hjem og vise dem, hvad jeg har nørklet med. Min svigerdatters mor troede, at jeg havde syet taskerne på symaskine, men de var syet i hånden. Det var hun meget imponeret over, at jeg kunne med mit lille restsyn. Det giver selvtillid”, påpeger Birthe.

En af dem, som har opdaget helt nye evner og sider af sig selv, er Kenneth. Efter han mistede synet, er han blevet mere kreativ. I dag fletter han kurve på livet løs.

”Det handler om at finde ud af, hvad man kan og så benytte sig af det. For ellers sidder man bare derhjemme og laver ingenting. Jeg har genfundet mig selv og en masse nye ting, jeg kan. Jeg har fået mod på at kaste mig over nye projekter, og hver gang det lykkes, er det en lille sejr”, siger Kenneth.

Genkendelse og forståelse

Grethe Nielsen bor på Solgaven og er flittig bruger af de kreative værksteder. Derfor har hun også engageret sig i tilblivelsen af junglen og har malet virkelig mange sommerfugle.

”Projekter som det her er med til at hive én op. Det giver ny energi og bidrager til mange spændende snakke rundt om bordet. Samværet betyder enormt meget”, siger Grethe, der har nydt den hyggelige stemning og snak på værkstederne. Jungleprojektet har netop været med til at styrke fællesskabet på tværs af beboere og daggæster. Hun finder det givende at være sammen med andre blinde og svagsynede.

"Vi kan spejle os i hinandens hverdag, udfordringer og muligheder. Vi udveksler erfaringer og fif fra hinandens hverdag”, fortæller Grethe, der oplever en helt særlig forståelse, når hun er sammen med andre synshandicappede.

Solgaven er en gave

”Et er at fortælle en seende, at det gør ondt, at man ikke kan se, for de svarer ofte, at det kan de godt forstå. Men det er virkelig svært at sætte sig ind i, med mindre man har prøvet det selv. Derfor får kommentaren en helt anden tyngde, når det kommer fra én i samme situation”, siger Kenneth.

”Hvis man dummer sig ude i den seende verden, kan man nemt blive ked af det, fordi folk kommenterer det, men her er der ingen, som siger noget. Det er et trygt sted, hvor man bare kan være sig selv”, tilføjer Birthe, som altid ser frem til at komme på Solgaven. Det synspunkt tilslutter Kenneth sig; han kommer gerne tre dage om ugen.

”Det har givet mere indhold i hverdagen at komme her”, siger han og glæder sig allerede til næste projekt, de skal i gang med.