Marlene bestiger Kilimanjaro

29-årige Marlene har kun 10% syn tilbage, men det afholder hende ikke fra at tage på store udlandsrejser og bestige Afrikas højeste bjerg.

Med langsomme skridt i den knasende sne begiver Marlene sig ud på den sidste etape. Hun har svært ved at se, hvor hun går, så derfor holder hun godt fast i sin guide, som skal lede hende det sidste stykke op til toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Der er mørkt, fingrene er kolde og lungerne hiver efter vejret i den tynde luft. Den sidste etape er hård. Men Marlene giver ikke op, hun er fast besluttet på at nå bjergets højeste punkt, Uhuru Peak.

Overvinder forhindringer

Efter fem dages kamp op ad bjerget kan 29-årige Marlene endelig løfte hænderne sejrsfuldt i vejret. Med kun 10% syn på venstre øje står hun på bjergets top, 5.895 meter over havets overflade. På en træpæl står der med gul skrift ”Congratulations”.

”Da vi er ved at nå toppen, hyperventilerer jeg og smider mig i sneen med lukkede øjne og tårerne trillende ned ad kinderne. Jeg er i panik. Men da jeg åbner øjnene igen, kigger jeg på den flotteste solopgang på bjergsiden. Det gav mig kræfter til at gå det sidste stykke. Det var en kæmpe udfordring, men en endnu større oplevelse. En helt ubeskrivelig følelse at stå på Afrikas højeste bjerg”, siger Marlene Jørgensen, som ikke kan se den flotte udsigt klart. Hun ser verden med indskrænket synsfelt og blinde pletter.

På toppen af Afrika

”Flere har spurgt mig, hvad jeg skal på toppen, når jeg ikke kan se udsigten. Men det er alle indtrykkene, som gør det til en fantastisk oplevelse. Den fysiske udfordring, sammenholdet med gruppen og forløsningen ved at nå mit mål. Jeg oplever det, jeg oplever. Jeg ser det, jeg ser”, fastslår Marlene, som er stolt af sin bedrift. Hun er ikke sikker på, at hun kan se det samme, hvis hun vender tilbage til Tanzania om fem år. Hun lever nemlig med en evig frygt for at miste synet helt.

På ni år har hun haft fem nethindeløsninger og 15 øjenoperationer. Men det afholder hende ikke fra at rejse og opleve verden. Hun har været på sprogskole i England, passet geder i Australien, været på safari i Afrika, rejst i 22 stater i USA, vandret på Island og meget mere. Marlene elsker at rejse og opleve nye kulturer. Det er den måde, hun bliver klogere på sig selv og andre.

”Jeg lever med frygten for, at jeg kan miste mere syn i morgen. Jeg kan risikere at blive blind, hvis jeg får en ny nethindeløsning. Derfor vil jeg gerne ud og opleve så meget af verden, så længe jeg har syn”, fortæller Marlene, der har en drøm om at sejle over Atlanten og stifte bekendtskab med sejlerlivet.

Blindestokken frem

Ofte rejser Marlene med en veninde, da det er rart at have en at dele oplevelserne med, og samtidig har hun en ved sin side, som kender hendes udfordringer og behov. Men Marlene har også rejst alene og senere tilsluttet sig en gruppe.

Umiddelbart virker travle lufthavne og synshandicap uforenelige, men ifølge Marlene er det ikke noget problem, for der er altid god hjælp at hente med handicapservice, som hjælper med at tjekke ind og finde den rigtige gate. Hun foretrækker dog at have gjort et forarbejde hjemmefra, så hun ved, hvordan hun kommer fra A til B, når hun lander i en fremmed lufthavn. Et andet godt råd, hun har erfaret på sine rejser er at bruge den hvide stok, for det signalerer til andre, at hun ser dårligt.

”Hvis man ikke ved det, kan det være svært at se, at jeg har et synshandicap. Derfor skal man bare frem med stokken, for det gør det nemmere for omverdenen. Når jeg står med blindestokken, er der ofte nogen, som spørger, om jeg har brug for hjælp. Folk er virkelig flinke og hjælpsomme”, siger Marlene og understreger, at man ikke skal være bange for at opsøge folk og spørge dem til råds.

Oplev verden med begrænset udsyn

Generelt er det svært for Marlene at færdes nye steder, da hun bruger mange ressourcer på at orientere sig. Hun husker særligt en episode, da hun første gang ankom til Mexico en sen aften.

”Der var mørkt, og jeg kendte hverken hotellet, landet eller kulturen. Jeg havde booket en sovesal, hvor to andre lå og sov, så jeg skulle finde ud af, hvilken seng der var ledig, og hvor toilettet var. Når der er mørkt, bliver min verden mindre, fordi mit syn bliver indskrænket. Der var jeg virkelig kommet på udebane. Heldigvis var det en helt anden oplevelse næste morgen”, griner Marlene, som er begyndt at bruge sin høresans mere og lytte sig frem, når hun kommer nye steder.

Hun har en opfordring til andre med synshandicap, som gerne vil opleve verden, men som er lidt betænkelige ved at kaste sig ud i det.

”Gør det. Man kan sagtens have et fantastisk liv og opleve rigtig mange ting, selvom man ikke har 100% syn.”