Med Tanja på hvalpejagt
Alle hundehvalpe i Dansk Blindesamfunds førerhundeordning er nøje udvalgt til at samarbejde og gøre en forskel for deres kommende brugere.
De små hvalpe bjæffer af begejstring og tumler omkring i baghaven, hvor et kuld på ni labradorhvalpe befinder sig. De ved det ikke endnu, men en af hvalpene har udsigt til en fremtid som førerhund og skal bidrage til et aktivt og frit liv for en blind eller stærkt svagsynet.
For det utrænede øje er de alle ens. Men Tanja Nøragers blik er alt andet end utrænet. I årevis har hun udvalgt de helt rigtige hvalpe til førerhundeuddannelsen, og med en baggrund som veterinærsygeplejeske og adfærdsekspert ser Tanja alt.
Det er Tanjas opgave at spotte den helt rigtige hundehvalp, som besidder det rette potentiale for at komme i betragtning som førerhund. Hun kigger blandt andet på, hvordan hvalpene er i flokken. Om de snapper ud og er ballademagere eller hellere trækker sig fra drama.
De gode gener tæller
Der ligger mange timers arbejde i at træne en førerhund. Det tager cirka to år at uddanne en førerhund, og arbejdet starter allerede, når hvalpen omhyggeligt udvælges i seks ugers-alderen. Inden Tanja møder op hos opdrætter, har hun gjort et grundigt forarbejde og undersøgt hvalpenes stamtavler.
”Faren til dette kuld har leveret rigtig mange førerhunde, hvilket er et godt udgangspunkt. Jeg ved, faren leverer stabile, arbejdssomme og sunde hvalpe. De er ikke bange, og hvis de bliver forskrækkede, er de gode til ryste oplevelsen af sig”, forklarer Tanja, der hurtigt udser sig to hvalpe, der ligner hinanden på en prik. Den eneste forskel er deres væremåde.
Tanja har medbragt et stykke legetøj, så hun kan observere, hvordan hvalpene reagerer på noget nyt og spændende. Legetøjet fanger begges opmærksomhed. Hvalpene nærmer sig tøvende, men der går ikke mange sekunder, før de nysgerrigt går til angreb og hiver i hver deres ende.
Den ene er mere fokuseret på legetøjet. Den anden mister hurtigt interessen. Derfor er Tanja allerede sporet ind på, hvilken af de to hvalpe der muligvis er den bedste førerhundeaspirant. Det er den søde hvalp ved navn Pluto. Han er mere kontaktsøgende og interesseret i Tanja frem for legetøjet.
Når man er blind, skal det være let at komme i kontakt med hunden. Det går ikke, at legetøjet er mere interessant, for hvad sker der så, hvis hunden finder noget spændende, når den er ude at gå med sin blinde bruger.
Et godt førerhundeliv
”Jeg kigger meget på, hvordan de er i flokken. Er han den, som snapper ud efter de andre, bider og rusker, eller er han snarere den, som trækker sig fra drama? Det kan jeg lynhurtigt spotte. Her befinder Pluto sig i den anden kategori. Jeg gider ikke have en ballademager”, griner Tanja og understreger, at det er et spændende og varierede job at være førerhund, men det stiller også store krav til hunden. Derfor er det vigtigt at finde de bedst egnede kandidater, hvad angår hundenes fysik og mentalitet.
Det glæder opdrætter Grethe Andersen at høre. Hun har opdrættet hunde siden 1984, men det er hendes første hvalp, der kan se frem til en førerhundekarriere.
”Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå. Det er fornemt at blive førerhund og gøre en kæmpe forskel for en blind eller svagsynet”, siger Grethe, som var lidt betænkelig i begyndelsen, da hun nærmest kun ser hundene iført førerhundebøjle. Tanja forsikrer dog Grethe om, at et liv som førerhund ikke kun er arbejde.
”Når førerhunde har bøjle på, er de på arbejde og koncentrerer sig om at føre deres bruger uden om forhindringer. Men der er skam også plads til leg og sjov. Når de ikke har førerhundebøjle på, har de fri og boltrer sig ligesom andre familiehunde. Det er rigtig vigtigt, at de også får lov at være hunde”, forklarer Tanja, som udsætter hvalpene for forskellige situationer for at aflæse deres reaktion.
Hvalpenes adfærd er afgørende
Hundene skal gerne reagere hensigtsmæssigt i situationer, hvor de overraskes af lyd og bevægelse. Derfor er næste prøve et bundt nøgler, som Tanja taber for at se hvalpenes reaktion på en høj lyd.
”Reaktionen fortæller noget om mod, nysgerrighed og evne til at komme sig over en forskrækkelse. Pluto bliver slet ikke bange, da nøglerne rammer jorden. Han snuser derimod interesseret og virker opsat på at returnere nøglerne”, siger Tanja, mens Pluto ihærdigt puffer til Tanjas lomme, da han kan lugte, at der har været godbidder deri. Tanja løfter ham et par centimeter op over jorden for at teste hans reaktion i en uvant situation.
”Det finder han sig i. Han er god til at falde til ro. Selvom han mister fodfæstet, finder han hurtigt roen igen”, fortæller Tanja og holder Pluto i armene som en baby for at undersøge, om han er interesseret i tæt kontakt, hvilket også er vigtigt som førerhund. Pluto ser dog ganske magelig ud, slikker Tanja i ansigtet og forsøger at hapse hendes ørering.
Pluto har et vigtigt hverv i vente
”Han er en bandit, men alligevel er jeg ikke i tvivl om, at han bliver en dygtig førerhund. Han virker samarbejdsvillig, kontaktsøgende og er god til at falde til ro, mens brormand er mere selvstændig og meget interesseret i legetøjet”, siger Tanja og uddyber, at samarbejdsvilje og ro er nogle af de vigtigste egenskaber, en førerhund skal besidde.
”Hunden skal først og fremmest have lyst til et tæt samarbejde med sin bruger og elske at være på arbejde og føre sin bruger sikkert gennem trafikken. Et roligt temperament er også en vigtig forudsætning, da tegn på dominans vil forstyrre hundens koncentration under arbejdet”, forklarer Tanja og understreger, at Pluto besidder alle egenskaber.
Han kan derfor se frem til at flytte ind hos en foderværtsfamilie i Charlottenlund, der allerede har givet et kærligt hjem og et godt fundament til en kommende førerhund. Pluto bliver nemlig deres anden førerhundehvalp.
”Jeg glæder mig til at følge Plutos udvikling. Det er en ære, at en af mine hunde kommer til at bidrage med frihed og tryghed for et menneske med synshandicap”, siger Grethe.