Mette er Danmarks første faguddannet kok med et synshandicap

Rejsen mod at blive Danmarks første faguddannede kok med synshandicap har været lang og bumlet. Mette har ikke kun overvundet personlige barrierer, men også banet vejen for kommende generationer.

Livshistorie fra 27. januar 2025. Tekst: Caroline Larsen Foto: Privat og Henrik Frydkjær

Det var en uforglemmelig dag, da Mette iførte sig sin kokkehue og modtog sit eksamensbevis. En titel hun havde kæmpet for, og som derfor fyldte hende med stolthed og lettelse. Hun havde trodset fordomme, udfordringer og modgang for at nå sin drøm, og nu stod hun ikke bare som nyuddannet kok, men også som rollemodel for andre med synshandicap, der drømmer om at gennemføre en erhvervsuddannelse.

”Det føltes helt surrealistisk. Jeg var den første med synshandicap, der gennemførte uddannelsen, og jeg følte, at jeg havde gjort en forskel for andre. Det var en kæmpe sejr.”, siger Mette Thomsen.

Fra fortvivlelse til håb

Som19-årig var Mette i tvivl om, hvad hun ville og havde svært ved at finde retning i sit liv. Hendes sagsbehandler var kommet med en nedslående besked, da hun forudsagde, at Mette ville ende på førtidspension, inden hun fyldte 25 år. Den forudsigelse ville Mette ikke acceptere.

”Det er ikke sådan, jeg er blevet opdraget af mine forældre. Jeg ville ikke give op på forhånd”, siger Mette, der begyndte på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), hvor hun fandt et fællesskab og accepterede sit synshandicap. Det var først på efterskolen, at det for alvor gik op for hende, at hun ikke kunne se det samme som de andre.

Efter nogle år var det tid til at komme videre. Det var faktisk Mettes gamle uddannelsesvejleder, der foreslog hende, at hun skulle overveje en karriere inden for kokkefaget. Han mente, at hendes kreative sans og høje energi kunne trives i et køkken.

En drøm tager form

Mette besluttede sig for at give det en chance, men vejen til kokkefaget var alt andet end nem. Hun blev lovet en plads på VUC for at tage afgangseksamen i dansk og matematik for at komme ind på Hotel- og Restaurantskolen. Det gik dog ikke, som hun havde planlagt, så hendes verden ramlede.

I stedet kom hun i køkkenet hos Grennesminde, som er en socialøkonomisk virksomhed, der uddanner unge med særlige hensyn. Her fik hun erfaring i køkkenet og følte sig godt klædt på til næste skridt. Derfor blev der arrangeret et møde med Hotel- og Restaurantskolen, som var åbne for at lade hende starte på et hold, hvor man har dobbelt så lang tid på grundforløbet.

”Jeg kunne slet ikke være i mig selv af glæde. Endelig var der noget, der gik min vej. De så mig som menneske i stedet for som synshandicappet”, fortæller Mette.

Efter tre dage vurderede skolen dog, at hun kunne klare sig fagligt og socialt på et almindeligt grundforløb. Her valgte hun at fortælle om sit synshandicap til klassen. Det tog de godt, og hun oplevede en stor opbakning fra studiekammeraterne, der var imponerede over hendes gåpåmod.

Kampen for lige rettigheder

For at kompensere for Mettes synshandicap fik hun en talende computer, lampe og sekretærhjælp, der kunne tage noter fra tavlen. Til eksamen blev der også taget hensyn, da hun fik ekstra tid. Mette fandt dog ud af, at studerende på erhvervsuddannelser ikke kan søge om handicaptillæg som tilfældet er på videregående uddannelser. Et handicaptillæg er et tillæg til SU’en, der gives til studerende, der ikke kan arbejde ved siden af uddannelsen på grund af et handicap.

”Jeg syntes ikke, det var rimeligt, at der var den forskelsbehandling. Jeg brugte alle mine kræfter på uddannelsen, så jeg havde ikke overskud til at arbejde ved siden af studiet, hvilket stillede mig dårligere end mine studiekammerater”, siger Mette, der kontaktede Dansk Blindesamfund, som fik sat et møde i stand med uddannelsesministeren. Mette blev dog ikke ligefrem mødt af forståelse. ”Ministeren sagde ret flabet, at hvis jeg gennemførte min kokkeuddannelse, ville de tage spørgsmålet op i Folketinget. Det var tydeligt, at ministeren ikke troede, det ville lykkes mig. Men det gav mig bare motivation til at fortsætte”, forklarer Mette.

I sommeren 2018 blev handicaptillægget vedtaget for erhvervsuddannelser, året efter Mette blev færdiguddannet kok. Hun var dog bare glad for, at kommende elever var bedre stillet end hende.

”Det var en kæmpe sejr at vide, at andre med handicap nu kan føle sig mere ligestillede. Det føltes fantastisk, at andre kan få glæde af noget, jeg har kæmpet for”, smiler Mette.   

Nedbryde fordomme

En anden udfordring Mette stod over for på uddannelsen var at finde praktikpladser. Hun oplevede, at mange virksomheder tøvede med at ansætte en elev med synshandicap. Hun har slet ikke tal på alle de afslag, hun fik.

”Alt for få ved, hvad blinde og svagsynede kan, og hvilke støtteordninger der findes”, siger Mette, som fik sin første praktikplads gennem sin fars netværk. Den anden praktikplads fandt hun selv, da det var Grennesminde, hvor hun tidligere havde arbejdet i køkkenet.

Som færdiguddannet kæmpede hun for at få tilkendt fleksjob. Det var heller ikke nemt, men det lykkedes efter et par år med løntilskud, virksomhedspraktik og coronanedlukning.

At finde sin vej

”Det var en lettelse, at jeg ikke skulle bevise mere, end hvad jeg kunne, men det var også et nederlag, at jeg stadig ikke havde et arbejde tre år efter, jeg havde knoklet for min uddannelse”, fortæller Mette, der i 2021 fik et opkald fra sin jobkonsulent, som tilbød et fleksjob hos dem, hvor hun skulle gøre rent og smøre rugbrødsmadder til frokost.

Hun takkede ja til jobbet og så det i første omgang som et springbræt til noget andet, men en morgen vågnede hun med et syn, der var blevet endnu dårligere. Mette har derfor accepteret situationen og er rigtig glad for, at hun kan fortsætte med sit nuværende job, hvor hun arbejder tre gange om ugen.

”Jeg savner kokkebranchen, men når hverken syn eller helbred kan klare det, har jeg affundet mig med min situation. Det betyder alt for mig at have noget at stå op til og bidrage med”, siger Mette.