Michael fortalte ikke sin date, at han var blind

Michael var bange for en afvisning, hvis han fortalte, at han ikke kunne se. Heldigvis blev Lone ikke skræmt, og i dag er de gift.

Lone fik sig noget af en overraskelse, da hun mødte sin blind date for første gang. For i den ene hånd holdt han en langstilket rød rose og i den anden hånd en hvid stok. Michael havde nemlig ikke fortalt Lone, at han var blind. Det stod bevidst heller ikke i hans datingprofil, som han oprettede for fem år siden i håbet om at finde kærligheden.

Frygten for at blive fravalgt

”Jeg var bange for, at det ville skræmme hende væk. Jeg frygtede at blive afvist. I stedet håbede jeg, at mine talegaver kunne overvinde hende”, siger Michael Bjerre Rasmussen, der mistede synet i 2005 på grund af diabetes.

Da Michael blev blind, havde han en seende kæreste, men det holdt ikke, da Michael skulle forholde sig til en helt ny hverdag uden syn. Han skulle lære alting på ny, og det sled på forholdet. Derefter har Michael haft et par kærester med synshandicap, men han indrømmer, at det er sværere at gebærde sig på datingmarkedet som blind.

”Tidligere gik jeg meget i byen, men som blind kan det være svært at komme i kontakt med en seende pige. Det er ofte en tilfældighed, hvem man kommer til at sidde ved siden af. Min åbenhed gjorde, at jeg alligevel faldt i snak, men det blev aldrig til mere. Jeg troede ikke selv på, at jeg kunne finde en seende pige”, forklarer Michael, som derfor forudså, at han skulle finde en blind mage, der nemmere kunne relatere til hans hverdag.

Hjemmebanefordel

Michael prøvede alligevel lykken ved at oprette en datingprofil. Her forsøgte Michael at navigere mellem de mange profiltekster, da billederne var overflødige. Den eneste ene udeblev dog. Michael var derfor lige ved at opgive, indtil han blev fanget af en profil, som lød sød og interessant. Det blev til en masse beskeder frem og tilbage samt udveksling af søde ord, før de aftalte at drikke en kop kaffe sammen. De aftalte at mødes på Aarhus Hovedbanegård, da det var halvvejs for dem begge. Michael havde dog foretrukket at mødes et andet sted.

”Jeg ville gerne have mødtes hjemme hos mig, så jeg var på hjemmebane og kunne vise, at jeg klarer mig selv. Vise, at selvom jeg ikke kan se, kan jeg en masse andre ting”, forklarer Michael, der med bankende hjerte skulle møde Lone for første gang. Han var nemlig ikke sikker på, om Lone ville komme, når hun fandt ud af, at han var blind. Men den tanke slog aldrig Lone. Hun ville give det en chance, når de havde skrevet så godt sammen.

”Jeg stoppede op et minut og tænkte, at der vist var noget, han havde glemt at fortælle mig. Jeg kunne ikke være bekendt bare at gå forbi. Jeg gik derfor hen for at hilse på, så vi kunne få en kop kaffe og bagefter gå hver til sit”, fortæller Lone Tofthøj Rasmussen, der ikke regnede med, at det skulle blive til mere end en kop kaffe. Men det første møde gik godt og trak ud i flere timer. Alligevel tog Michael ikke derfra med visheden om, at de skulle mødes igen.  

”Hele vejen hjem i toget tænkte jeg, at det måske var det. Men så havde jeg i det mindste givet det et forsøg. Man er nødt til at spille de kort, man har, så jeg spillede mine gode kort først”, siger Michael.

Kærligheden sejrede

Men efter et par dages betænkelighed og en lang telefonsamtale, endte det med, at Lone tog til Viborg for at mødes med Michael igen.

”Inderst inde havde jeg måske en frygt for, at jeg skulle til at passe ham. Men vi snakkede så godt sammen, at jeg var nødt til at lægge skepsissen til side”, siger Lone, som er glad for, at hun fulgte sit hjerte. Michael kan dog sagtens forstå Lones betænkelighed.

”Hvis man ikke kender en blind, tror jeg, at det virker helt uoverskueligt at være kæreste med én, der ikke kan se. Seende glemmer nogle gange, at jeg er et helt almindeligt menneske, der bare ikke kan se”, fortæller Michael.

Men sådan gik det heldigvis ikke. Michaels manglende syn viste sig ikke at være en hindring, da Lone faldt pladask for Michaels personlighed - og så var blindheden underordnet. I dag bor de sammen og er lykkeligt gift.

”Jeg kunne ikke stå for Michaels positive væsen. Selvom han har så meget at være negativ over, er han altid åben og glad. Han lader ikke sit synshandicap begrænse ham, og så har vi det bare utrolig godt sammen”, smiler Lone.

Hustru - ikke hjælper

Fra begyndelsen af forholdet har Michael lagt vægt på, at de har et kæresteforhold og ikke et hjælperforhold, hvor Lone skal varte sin bedre halvdel op.

”Det er vigtigt for mig, at det er et ligeværdigt forhold, hvor vi begge bidrager”, understreger Michael. Derfor er der også en klar arbejdsfordeling i hjemmet. Lone laver mad, mens Michael står for opvasken. 

Derfor tænker Lone heller ikke over, at Michael er blind. Hun glemmer alt om blindestok og førerhund, for alle Michaels fordele overskygger synshandicappet.

”Jeg vil ikke pakkes ind i vat. Jeg er bare Michael, selvom jeg ikke kan se. Jeg har et godt liv sammen med Lone og er taknemmelig for at vågne op ved hendes side hver dag”, siger Michael.