Min far rejste sig – også i mørket

Komiker Torben Chris har mistet sin far, der blev blind som 70-årig. Faren nægtede at lade sig begrænse og levede videre med cykelture, musik og livsmod. Nu har familien samlet over 13.000 kroner ind til Dansk Blindesamfund – som tak for den støtte, der hjalp ham igennem.

Livshistorie fra 1. juli 2025. Tekst. Caroline Larsen Foto: Privat

Det er let nok at være sej, når man har medvind. Det svære er at stå fast, når modgangen rammer. Det lærte komiker Torben Chris af sin far, der pludselig mistede synet i en arbejdsulykke som 70-årig. Men han nægtede at lade det definere sit liv.

Torben Chris’ far, Svend, arbejdede som tømrer, da hans liv ændrede sig på et splitsekund. Han stod på et stillads, da det pludselig vælter, og han forsøger at tage fra med hænderne. Faldet var voldsomt. Begge håndled blev knust, han pådrog sig 21 brud i ansigtet og lå i koma i to uger. Han kom langsomt til hægterne igen, men synet stod ikke til at redde. Der var sket uoprettelige nerveskader på begge øjne, så han mistede synet helt på det ene øje og havde kun 20 procent tunnelsyn på det andet øje. Med tiden forsvandt det sidste restsyn, og han blev helt blind. Men han mistede ikke livsmodet. Tværtimod. Han fandt nye måder at leve sit liv på – med humor, viljestyrke og et ukueligt gåpåmod.

”Jeg havde ikke kunnet håndtere det så godt, hvis jeg havde mistet synet fra den ene dag til den anden. Men det kunne min far. Han var ikke typen, der satte sig ned og havde ondt af sig selv. Han fandt bare nye veje”, fortæller Torben Chris.

Synet forsvandt, men livsgnisten blev

Selvom synet svigtede, nægtede Svend at give op. Svend var aktiv spillemand, men kunne ikke længere læse noderne. Derfor spillede han bare de numre, han kunne udenad. Han kunne heller ikke længere arbejde som billedskærer eller løbe ture i skoven, som han plejede, og som gav ham værdi i hverdagen. Men med sin kones støtte fandt han nye måder at holde sig aktiv på. De købte en tandemcykel og cyklede mange ture sammen. Ofte cyklede de 96 kilometer ud til deres sommerhus, overnattede, og trillede hjem igen dagen efter.

”Han ville ikke lade sig begrænse af sit synshandicap. Det var virkelig inspirerende. Min mor var god til at finde løsninger, og sammen fandt de nye måder, hvor han stadig kunne føle sig nyttig”, siger Torben Chris.

Derfor kastede Svend og hans kone sig også ud i at lave franske døre til huset. På snedkerværkstedet havde Svend god orden, så han vidste præcis, hvor alting lå – selv uden at kunne se. Med hænderne kunne han mærke sig frem og guide sin kone gennem arbejdet, mens han gav råd og undervejs. Det lykkedes takket være samarbejde, Svends håndværksmæssige evner og konens syn.

Svend blev også sat til at stryge tøj, for han kunne mærke med fingrene, om stoffet var glat eller stadig krøllet.

”Det var vigtigt for ham stadig at bidrage, selvom han havde mistet synet. Man glemte næsten, hvor dårligt han egentlig så, fordi han klarede det så godt og stadig var aktiv”, fortæller Torben Chris.

Svend giver ikke op

Men modgangen ramte igen. Som 79-årig blev Svend ramt af corona og lå i koma i seks uger. Kroppen var svækket, og der var mange, som ikke troede, han ville komme tilbage. Men endnu engang trodsede han alle odds. Han fik kæmpet sig tilbage og sat et mål om at kunne gå fem kilometer, som han plejede. På det tidspunkt var hans syns så dårligt, så hans kone målte en strækning op, så han vidste, hvor mange gange, han skulle gå frem og tilbage for at nå distancen. Med iltapparat og rollator lykkedes det ham gradvist at genvinde styrken – skridt for skridt.

”Det var meget karakteristisk for ham, at han bare rejste sig op og fik det bedste ud af tilværelsen. Han var et lysende forbillede for mig om aldrig at give op”, forklarer Torben Chris.

Livet skal ikke være kedeligt

Svends kamp for et aktivt liv som blind kom ikke ud af det blå. I familien endte Svends far nemlig også med at blive blind på grund af sit arbejde som vejmand. Han greb det dog anderledes an. Han kom sjældent ud og lavede ikke meget andet end at vente på gæster. Sådan ønskede Svend ikke at blive. Han ville have oplevelser og indhold i sit liv. Derfor tog han stadig til koncerter, foredrag og højskoleophold sammen med sin kone. For selvom han ikke længere kunne se, fejlede nysgerrigheden og livslysten ingenting.

”Han var træt af, han ikke længere kunne læse noder og skære i træ, men han var aldrig bitter. Nu er jeg stand-up komiker, så jeg ville være virkelig ærgerlig over, hvis jeg mistede stemmen. Men sådan var han ikke”, siger Torben Chris, der også delte en fælles interesse med sin far for at se tv-programmet Robinson Ekspeditionen.

Selvom Svend ikke kunne se, nød de stadig at se programmet sammen. Det meste handlede om samtaler, som han sagtens kunne følge med i. Derfor kunne Torben Chris nøjes med at forklare udfordringerne og præcisere stemmerne, når faren var i tvivl.

Svend havde også stor glæde af den lydbogsafspiller, han fik fra Dansk Blindesamfund. Han kunne ikke længere læse, men lydbøgerne gav ham ny viden til historier, han kunne dele med familien.

Mindeindsamling med mening

Netop derfor valgte familien at oprette en mindeindsamling til fordel for Dansk Blindesamfund. Det var Svends kone, der fik ideen: I stedet for at bruge penge på blomster til begravelsen, kunne gæsterne støtte den organisation, som havde betydet meget for Svend, og hvor han selv var medlem. Det blev samlet til 13.445 kroner, som glæder Torben Chris.

” Jeg har altid syntes, det var fjollet at bruge så mange penge på blomster, der visner efter få dage. Det giver meget mere mening, at pengene går til et godt formål, som andre kan få glæde og støtte af. Nu kan de gøre en forskel for nogen, der står i samme situation, som min far gjorde” siger Torben Chris.

Svend efterlader håb og inspiration

For Torben Chris og familien handler det om at give videre. Svend havde stor glæde af de hjælpemidler og den støtte, han fik gennem Dansk Blindesamfund. Derfor håber de, at indsamlingen kan være med til at sikre, at andre blinde og svagsynede får den nødvendige støtte og hjælp.

Torben Chris kommer til at savne sin fars smittende livsglæde og gode humør. I dødsannoncen stod der også, at Svend sov stille ind efter et langt og godt liv fyldt med træ – musik – dans og fest. Det er netop sådan, Torben Chris og resten af familien vil huske ham.

”Jeg kommer mest til at savne hans gode humør. Han var en umådelig dejlig og fjollet mand, der altid spredte glæde omkring sig. En mand, der aldrig lod sig slå ud, og som altid fandt glæde i livet – selv når det så sort ud”, siger Torben Chris.