Mortens vej tilbage til livet

Efter at have mistet synet og ramt bunden fandt Morten nyt håb og livsmod på et kursus for blinde og svagsynede – nu ser han igen lyst på fremtiden.

Livshistorie fra 15 maj. Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Forvandlingen er tydelig. Det var en usikker mand, der trådte ind ad dørene på Fuglsangcentret. Morten havde ikke bare mistet synet, men også livsglæden og troen på, at livet kunne fortsætte med et synshandicap. Men kurset ”Det gode liv med synstab” på Fuglsangcentret i Fredericia ændrede alt.

”Jeg har været helt nede at kravle. Så langt nede, at jeg blev indlagt med for høj puls og var lige ved at dø. Men kurset fik mig hevet op og gav mig styrken til at stå oprejst, rette ryggen og se fremad. I dag tror jeg igen på en lys fremtid”, siger 47-årige Morten Ungermann, der fra den ene dag til den anden mistede synet.

Mortens liv ændrede sig drastisk

Det er i dag næsten fire år siden, Mortens liv slog en kolbøtte. Han og hans forlovede var på vej hjem fra Sjælland. Det var Morten, som sad bag rattet, da synet spillede ham et puds. Pludselig blev broen foran ham dobbelt, og han fik en voldsom hovedpine. Instinktivt satte han farten ned, trak ud i nødsporet og standsede bilen. Hans forlovede så straks, at der var noget galt. Men de havde en færge, de skulle nå, så hun overtog rattet og fortsatte turen.

”I det øjeblik tog jeg det ret roligt. Jeg tænkte, at det nok bare var en nerve, der havde sat sig fast i nakken. Men faktisk husker jeg intet fra færgeoverfarten”, fortæller Morten.

Derhjemme fortsatte symptomerne, så de kontaktede en læge, som sendte Morten videre til en øjenlæge, der ikke fandt noget unormalt. Han blev derfor sendt videre til MR-scanninger og neurologer, men ingen kunne forklare, hvorfor hans syn svigtede. Det var først efter en længere udredning og utallige scanninger, at det stod klart, hvad Morten fejlede.

To knuder i hjernen. Den ene sidder på synsnerven og lukkede gradvist for synet på venstre øje. Højre øje ryster konstant, hvilket giver dobbeltsyn og gør det umuligt at fokusere. Lægerne tør ikke operere, da de skal gennem hjernestammen, hvor der er 50 procent risiko for lammelse. Til gengæld får Morten stråler i Sverige, der bremser væksten i knuderne.  

En helt ny hverdag

Morten der før var smed og produktudvikler, måtte se sin verden falde sammen. På et splitsekund tog hans liv en drastisk drejning. Han måtte opgive sit arbejde og køre bil.

”Jeg har levet et liv med 200 kilometer i timen, og pludselig måtte jeg sætte farten ned til fem kilometer i timen. Det ændrede alt. Jeg følte, at det hele var slut. Jeg har altid været typen, der har hjulpet andre, men pludselig var det mig, der blev afhængig af hjælp. Det var svært at acceptere”, forklarer Morten, der følte, at livet var enormt uretfærdigt. Frustrationer opstod, fordi han ikke længere kunne det, han plejede.

”Det føltes som at være fanget i en lukket kasse - famlende i blinde, uden vej ud, mens panikken, bare vokser”, siger Morten, der blev ramt af angst. Han frygtede, at han ville miste synet helt, og om han ville overleve sygdommen. Bekymringerne for fremtiden var overvældende, og han kæmpede for at finde fodfæste i en ny hverdag, hvor intet længere var, som det plejede.

Selv de mindste hverdagsopgaver blev en udfordring. Bare at stå ud af sengen, finde tøj, hælde kaffe op, lave mad og bevæge sig rundt var krævende og skulle læres på ny. Men Morten er ikke typen, der giver op.

En ny begyndelse på Fuglsangcentret

Efter en krævende tilvænning kom Morten i kontakt med en konsulent fra Dansk Blindesamfund, der var god til at lytte og foreslå forskellige muligheder. Det er Morten glad for, da det kan være en jungle at finde ud af, hvem man skal henvende sig til.

”Man aner ikke, hvor man skal starte og slutte, eller hvem man skal række ud til. Du får ingen manual, der giver overblik over de tilbud og hjælpemidler, der findes. Jeg har savnet en form for startsæt”, forklarer Morten, som heldigvis fik støtte af sin konsulent. Det var ham, der anbefalede Morten at deltage i et tre dages kursus på Fuglsangcentret om at mestre livet med et synshandicap. Det blev startskuddet til ugekurset ”Det gode liv med synstab”, hvor undervisningen er særligt tilrettelagt efter kursisternes specifikke ønsker og behov.

Før Morten tog af sted, var han både spændt og nervøs, men det var kun den første dag, indtil han fandt ud af, at alle kursisterne var i samme situation som ham. Det gjorde, at han hurtigt kunne slappe af og føle sig tryg i fællesskabet. For Morten betyder det meget at være sammen med andre, der kan relatere til livet med synstab og de udfordringer, han kan opleve i hverdagen. Han oplever en gensidig forståelse, som han ikke altid har mødt i sine tidligere venskaber. Mange af hans gamle venner trak sig, fordi de ikke kunne sætte sig ind i hans situation.

”Da jeg mistede synet, mistede jeg også mange venner. De holdt op med at tage kontakt, fordi de ikke forstod mit synshandicap eller kunne rumme det. Jeg prøvede flere gange at række ud, men det gik altid kun den ene vej. Derfor opgav jeg kontakten og fokuserer nu på nye venskaber”, siger Morten, som fandt det værdifuldt at møde mennesker, der forstår ham, fordi de selv har oplevet noget lignende. Det har givet ham en følelse af fællesskab og accept, som han har savnet.

Ny teknikker til hverdagen

Kurset blev et vendepunkt. Morten lærte teknikker, der gjorde hverdagen lettere. Selv små fif kan have stor betydning og gav ham følelsen af at genvinde selvstændigheden. Undervisningen spændte bredt fra gode råd i køkkenet, bedre brug af VoiceOver, mestre tifingersystemet og praktiske løsninger i værkstedet.  

”Det er helt essentielt, at jeg bliver bedre til VoiceOver, da det er min livline til at ringe og besvare opkald selv. Der er stadig lang vej endnu, men jeg har lært så meget allerede, der har gjort min hverdag nemmere. Jeg har også blevet præsenteret for tifingersystemet, så jeg kan bruge min computer igen”, fortæller Morten, der har skal lære alting forfra – bare på en ny måde.

Det var også tilfældet på gør-det-selv værkstedet, hvor Morten blev præsenteret for forskellige hjælpemidler, som gør det nemmere at klare praktiske opgaver i hjemmet. Han blev blandt andet præsenteret for et talende målebånd, tommestok med punktskrift og vaterpas med lyd.

Morten fik også gode råd til, hvordan han skal måle op, når han ikke kan se blyantstregerne. I stedet for at bruge blyant, skal han lave et mærke med en syl, som han kan mærke, så han præcist ved, hvor han skal slå søm i eller save. I det hele taget skulle Morten lære at se med fingrene i stedet for med synet.

Morten var glad for at lære nye teknikker, som gør det muligt for ham at genoptage de aktiviteter, han tidligere kunne udføre uden problemer, men som nu er blevet sværere med svigtende syn. Som uddannet smed var det også altid ham, der reparerede og fiksede ting derhjemme, men det er blevet en udfordring, efter han blev stærkt svagsynet.

”Da jeg prøvede det talende målebånd, vidste jeg med det samme, at jeg skulle have sådan et, for det vil betyde, at jeg kan gøre nogle ting selv igen. Det var virkelig smart. Det giver mig håb for, at der er meget som er muligt på trods af mit synshandicap”, fortæller Morten, der var meget imponeret over underviseren Brian, der færdes hjemmevant på værkstedet, selvom han er helt blind. Det inspirerer Morten, som bliver bekræftet i, at et synshandicap ikke behøver at være en hindring for at klare sig selv.

Fællesskab og håb

Underviserne der alle har et synshandicap er et synligt bevis på, at man kan leve et aktivt og selvstændigt liv som blind eller stærkt svagsynet.

”Det gør en stor forskel, at underviserne selv har et synshandicap. De har stået i samme situation og ved, hvordan det føles. De kan relatere til de udfordringer, vi møder. Undervisningen er også tilrettelagt efter vores forudsætninger og tager højde for, at vi ikke kan se”, siger Morten, der flere gange har måttet knibe en tåre og fået kuldegysninger.

Det var for eksempel tilfældet, da underviseren Lone viste kursisterne rundt og præsenterede dem for deltagerne på kursus i pileflet. Lone viste ham en flettet serveringsbakke, og da han får den i hænderne bliver han rørt over de muligheder, der findes trods dårligt syn. Han indså, at mange ting stadig kan lade sig gøre.

”Jeg fik kuldegysninger og tårer i øjnene. Det var utrolig livsbekræftende og gav mig håb for, hvad der stadig er muligt. Det var motiverende at se, hvad der kan lade sig gøre. De gav mig en følelse af, at hvis de kan, så kan jeg også”, forklarer Morten, der også blev positivt overrasket, da han blev præsenteret for blindesporten showdown, der minder lidt om airhochey og bordtennis, men med en raslende bold, så man kan høre den, når man ikke kan se.

Han blev med det samme fanget af sporten og har planer om at lave sit eget showdown bord derhjemme i samarbejde med en god ven, der er tømrer. Det er også en god anledning til at afprøve de nye teknikker, han har lært i gør-det-selv værkstedet.  

”Showdown gør mig glad. Jeg er blevet helt bidt af sporten. Det er rart at vide, at der stadig er mulighed for at dyrke sport og være aktiv. Det havde jeg opgivet”, siger Morten, som kommer til at savne de andre medkursister, underviserne og Fuglsangcentret, når kurset er slut efter en uge.

En ny tro på fremtiden

”Der er en helt speciel energi i dette hus. Man mærker straks, at der er noget helt unikt ved stedet, når man træder ind ad døren. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Her er der plads til alle”, forklarer Morten, der allerede kan mærke, hvordan kurset har haft en positiv virkning på ham.

Den usikkerhed og negative indstilling, han tidligere følte, er gradvist blevet afløst af en ny tro på fremtiden. Han vender hjem med rygsækken fyldt med gode tips og tricks, som gør det muligt at fortsætte livet og de daglig gøremål med hans svigtende syn.

”Min fremtid ser meget mere lys ud. Det er ikke længere det negative, som fylder. Jeg kan selvfølgelig stadig have dårlige dage, men alt det jeg har lært og fået med mig gør, at jeg nu kan se fremad. Jeg er godt på vej”, smiler Morten, der oplever spirende nye initiativer.

Han er slet ikke færdig med at lære nyt. Derfor har han også allerede planer om at deltage i kurserne trædrejning og madlavning. Morten kan kun anbefale andre med synsproblemer at deltage i kurset ”Det gode liv med synstab”.

”Gør det. Det kan kun hjælpe dig. Jeg var helt nede, men nu står jeg stærkt og ser lyst på fremtiden, og det er jeg virkelig stolt af”, siger Morten.