Når stress stjæler synet
Hvad sker der, når stress stjæler synet? Stress kan føre til varige synstab, og særligt mænd er i risikogruppen. Men hvad er stressøje, og hvordan hænger stress og syn sammen? Det fortæller afdelingslæge Anders Pryds her.
Alvorlig stress udgør en trussel mod helbredet, der blandt andet kan føre til synsforstyrrelser og synstab. I fagsprog kaldes tilstanden central serøs chorioretinopati, bedre kendt som stressøje, og opstår ved, at der sker en udsivning af væske i årehinden.
Stress påvirker mennesker meget forskelligt, og symptomer opleves individuelt. Det er derfor ikke givet, at stress udløser synsforstyrrelser, men forhøjet niveau af stresshormonet kortisol er en risikofaktor for stressøje. Sygdommen rammer i overvejende grad de 35-50-årige, og der er en overrepræsentation af mænd.
”Det er meget subjektivt, hvornår man føler sig stresset, og hvordan man håndterer stressede situationer. I dag er stress også blevet lidt af et modeord, der bruges i flæng, så derfor er det svært konkret at sige, hvordan stress påvirker synet. Vi kender ikke den præcise årsag til, hvorfor sygdommen opstår, men vi ved, at alvorlig stress af kroppen og behandling med binyrebarkhormon kan være en udløsende faktor”, siger Anders Pryds, afdelingslæge ved Rigshospitalet Glostrup med ph.d. i stressøje.
Sløret plet
De mest hyppige symptomer er sløret syn eller formforvrængninger som for eksempel lige linjer, der bugter, eller bogstaver, der hopper.
”Ofte ser patienten en sløret gråbrun plet midt i synsfeltet, der kan opleves som snavs på brillen. Når man første gang oplever symptomer på stressøje, er der i de fleste tilfælde kun synsforstyrrelser på det ene øje, men det er ikke ualmindeligt, at der ved nøjere undersøgelse findes tegn på sygdomsaktivitet på begge øjne”, forklarer Anders Pryds.
Årsagen til stressøje skyldes en udsivning fra blodkarrene i årehinden. Væsken trænger ind under den foranliggende nethinde, som forårsager en lokaliseret nethindeløsning med en underliggende væskeansamling.
Sygdommens udvikling
Forløbet af stressøje er meget forskelligt, men for de fleste vil nethindeløsningen og væskeansamlingen forsvinde af sig selv i løbet af tre til fire måneder, og synet normaliseres. Men hos nogle få sker denne bedring ikke af sig selv.
”I nogle tilfælde kan et nyt blodkar udvikle sig på nethinden, hvilket kan efterlade arvæv, som kan være forbundet med svær synsnedsættelse. I de tilfælde tilbydes patienten en eller flere indsprøjtninger i øjet, som hæmmer væksten af blodkar”, siger Anders Pryds.
Men for hovedparten af patienter med stressøje observerer øjenlægen i første omgang patienten uden at iværksætte behandling. For nogle kan det være afgørende med en samtale om, hvad der kan udløse øjensygdommen.
Kan stressøje behandles?
Behandling tilbydes, hvis sygdommen medfører væsentlige gener, har stået på i længere tid eller hvis nethinden viser tegn på beskadigelse. Vedvarende væskeansamling bag nethinden kan nemlig føre til varigt synstab. I tilfælde som disse behandles patienten med varm eller kold laserbehandling, som hæmmer udsivningen af væske i årehinden.
”Ingen af de anvendte behandlinger er underbygget af store kliniske studier, men anvendelsen af kold laserbehandling er baseret på omkring 15 års klinisk erfaring, og den er gennemgående god. De fleste patienter får forbedret eller stabiliseret deres synsstyrke uden væsentlige konsekvenser eller risici. Derfor er det en afvejning med den enkelte patient, hvornår behandlingen tilbydes afhængigt af, hvor meget sygdommen påvirker synet, patientens egen indstilling til behandling og hvor lang tid sygdommen har stået på. Ofte har tilstanden stået på i længere tid, end patienten er klar over, da man ofte kompenserer med det raske øje”, forklarer Anders Pryds, som anbefaler, at man straks opsøger en øjenlæge, hvis man oplever symptomer på stressøje.
”Sløret syn og forvrængninger kan forveksles med andre øjensygdomme af mere eller mindre alvorlig karakter og bør derfor altid undersøges af en øjenlæge, der kan stille en korrekt diagnose”, fastslår Anders Pryds.