Naturen som træningscenter

På kulturfestival får deltagerne både rørt lattermusklerne og kroppens muskler. DGI naturtræning erstatter fitnesscentret med frisk luft og naturskønne omgivelser. Kroppen bliver udfordret, sanserne stimuleret og fællesskabet styrket.

Solens stråler kæmper ihærdigt for at bryde igennem de hvide pufskyer, som hænger lavt over deltagernes hoveder. Vinden rusker let i deltagernes træningstøj, og i det fjerne kan man høre lyden af en græsslåmaskine, som afbrydes af deltagernes latter. Alle sanser er skærpet, når idrætshallen er erstattet af naturen.

Det er DGI naturtræning, som har inviteret deltagerne på kulturfestival med ud i den friske luft. Omdrejningspunktet for dette års kulturfestival er motion, bevægelse og fokus på det gode liv gennem fysiske aktiviteter. Det handler om at have det godt i både krop og sjæl. Programmet byder derfor på fire dage med aktiviteter for enhver – uanset alder, kondition eller synsrest.

Deltagerne danner en stor rundkreds, hvor de står helt tæt skulder ved skulder. Blindestokkene ligger i midten af rundkredsen. Efter instruktørernes anvisninger fletter deltagerne deres fingre foran sig og strækker armene højt over hovedet for at nå himlen. Bagefter gnides hænderne i små cirkulære bevægelser på lårene, så varmen langsomt breder sig i kroppen. De arbejder sig længere ned mod fødderne, hvorefter de klapper hele vejen op af kroppen – underbenene, lårene, maven, brystet og til sidst over hovedet. Det lyder næsten som en trommehvirvel, der afløses af latterudbrud.

Gavner krop og sjæl

I DGI’s naturtræning er der tre essentielle hjørnesten, som danner grundlag for øvelserne i det fri – natur, motion og fællesskab. Disse faktorer er medvirkende til at styrke den fysiske og mentale sundhed.  

”Natur, motion og socialt fællesskab fremmer dit fysiske og psykiske velbefindende. Naturen er et fælles rum. Vi ved alle, hvor vigtigt det er at røre kroppen, men venskaber og stærke relationer er lige så vigtige for kroppens sundhedsmæssige tilstand”, siger Tine Munk Ramskov, som er landsinstruktør i DGI naturtræning. Til daglig arbejder hun som fysioterapeut, hvor hun aktivt bruger naturen til genoptræning af patienter.

Derfor giver det god mening at træne under åben himmel frem for et stegende hedt fitnesscenter. Der er nemlig mange positive sidegevinster ved udetræning.

”Frisk luft, bevægelse og ophold i naturen kan virke afstressende og øge livsglæden. Naturen har en beroligende effekt på os mennesker, da grønne omgivelser kan være medvirkende til at dæmpe puls, blodtryk og muskelspændinger. Derfor giver det god mening at kombinere motion og natur”, forklarer Tine.

Fuglefløjt og blå himmel skaber ro og øger sansepåvirkningen i en positiv retning. Det kan være et pusterum i en fortravlet hverdag. Det mærker Helle, da det er i naturen, hun finder ro og slapper af. Her kan tankerne få frit løb. 

”Jeg kan godt lide at gå lange ture i skoven med min mand, da jeg oplever en indre ro. Der er ikke alle mulige forstyrrende lyde, jeg skal forholde mig til, men bare fred og ro. Det giver noget positivt til det indre, hvor jeg føler mig godt tilpas, fortæller Helle, som er deltager ved dette års Kulturfestival.

”Det er faktisk videnskabeligt bevist, at stresshormonet kortisol falder med bare en halv times ophold i naturskønne omgivelser. Den bedste medicin er derfor at komme regelmæssigt ud og få pauser fra den hektiske hverdag. Der er dog forskel på at være ude i en storby i myldretid kontra skov eller strand, supplerer Linn Busch, som til daglig er fysioterapeut og landsinstruktør i DGI naturtræning.

Pulsen op

I dag får deltagerne masser af naturoplevelser, da de befinder sig midt ude på en grøn græsplæne med højt til himlen. Instruktørerne inviterer deltagerne med ud på en løbetur. Det er dog ikke en sædvanlig løbetur, for deltagerne skal ikke flytte fødderne. De skal derimod bøje let i benene og løbe med armene. Tine gør stopuret klar og tæller ned ”3-2-1-løb.” Nogle gør det i fuld fart og spurter afsted med armene frem og tilbage, mens andre gør det langsommere. Det vigtigste er, at alle er med – unge som ældre. Deltagerne begynder at puste, og sekunderne føles lange til sidst.

”Jeg snyder jer ikke, det var kun 30 sekunder, men I gør det så godt”, siger Tine.

Efter at have gentaget øvelsen tre gange, smider deltagerne de langærmede trøjer og kan mærke deres puls hamre af sted, selvom de ikke har flyttet sig fra stedet. Det er ene og alene ved at køre armene frem og tilbage i høj fart. Den sidste spurt afsluttes med klapsalver.

Det er ikke kun kroppens muskler, som er sat på overarbejde, da deltagerne også får trænet lattermusklerne. Selvom deltagerne bliver udfordret på styrke og balance, har de et stort smil på. Det er sjovt at dyrke motion i fællesskab. Og det er der en ganske særlig grund til, for berøring fra et andet menneske kickstarter flere gavnlige processer i kroppen og hjernen.

”Når man bliver rørt af et andet menneske, kvitterer hjernen med at udskille hormonet oxytocin, som er et kærlighedshormon, der skaber ro og velbehag. Det er lige til at blive glad i låget af”, forklarer Linn.

Bombardement af sanseindtryk

Nu bliver deltagerne sluppet fri i mindre grupper, hvor de skal gå på opdagelse i naturen. De skal aktivere alle deres sanser. En gruppe begiver sig på eventyr og kan mærke, at det går ned ad bakke. De graver i den fugtige jord med fingrene og mærker nøje på hækkens bladmosaik. De små grønne blade bliver nøje undersøgt.

”Hvad mon det er for en hæk? Er det bøg eller liguster?”, spørger Flemming Såby, uden gruppen kommer et svar nærmere. Han drister sig til at smage på bladene, men spytter dem hurtigt ud igen. Andre fornemmer efterårets kommen, da nedfaldne blade har dannet et tæppe på jorden. Det er det gode ved naturen, da der er variation i årstidernes og vejrets skifte. Omgivelserne er aldrig helt de samme modsat et træningslokale.

Med skærpede sanser og fornyet energi mødes deltagerne på midten af græsplænen og får tildelt en pind. Flere genfinder straks det indre legebarn og duellerer mod hinanden, som var det sværd. De finder sammen i par og griber fat i hinandens pind, da de skal efterligne hinandens bevægelser.

De hiver og trækker, svajer fra side til side og drejer rundt, til pindene er filtret helt sammen til stor fornøjelse for deltagerne. Det ligner næsten en nyfortolkning af Kluddermor. Nu skal legen gentages – bare på et ben. Her bliver flere deltagere udfordret, og der går ikke lang tid, før balancen må genvindes ved at støtte på det andet ben.

Hank op i træningsmakker

Til sidst afsluttes øvelserne med en fællesrundkreds, hvor de holder tæt om hinanden. De kan mærke den kolde vind i ansigtet og den boblende varme i kroppen. De klapper hinanden på skuldrene, og instruktørerne roser dem for den gode indsats. De håber, at deltagerne er blevet inspireret til at bruge naturen som træningscenter. Og det gode er, at det er let at komme i gang, fordi træningen bruger omkringliggende naturområder og kræver derfor ikke halfaciliteter eller bestemt udstyr. Det kræver blot godt humør, gåpåmod og gerne en træningsmakker under armen.

”Det kan være svært at motivere sig til at komme i gang. Men så er det vigtigt at mærke efter, hvordan man har det inden og bagefter. Man skal være bevidst om effekten på den mentale sundhed. Det er sjældent, man kommer hjem i dårligere humør eller med lavere energi. Naturtræning bidrager med et humørløft”, fortæller Linn fornøjet.