Nyt øvekøkken indviet med frække frikadeller

Fuglsangcenteret har fået et nyt stort øvekøkken, som blev indviet i slutningen af august med to gange frikadeller – en klassisk og en fræk udgave.

Det har længe været et ønske at få et nyt og tidssvarende køkken, hvor synshandicappede kursister på Fuglsangcentret kan lære at lave lækker mad og blive fortrolig med redskaber og køkkenarbejdet.

Kursister på nyblindekursus laver mad i øvekøkkenet.
Copyright Henrik Frydkjær

”Vi havde et meget lille øvekøkken, men nu har vi fået tre køkkener i ét og flere forskellige slags komfurer både med skrueknapper og induktion, så vi er dækket ind. Der er tre arbejdsstationer og et dejligt og meget stort køleskab, hvor vi kan skabe struktur. Rigtig meget arbejde i køkkenet med et synshandicap handler om at skabe struktur”, forklarer kursusleder i Dansk Blindesamfunds kursusafdeling, Anette Bjerre, der indviede det nye øvekøkken den sidste tirsdag i september, da to kursister fra nyblindekurset var en tur i køkkenet for at lære teknikker til at skrælle grøntsager og få fif til at stege.

Kan man skrælle kartofler som blind?

Både Martin Nedergaard, 49 år og fra Skals ved Viborg, og Lene Devereux, 55 år og fra Rødovre ved København, kan lide at lave mad. Lysten er heldigvis ikke forsvundet med synet, men det er afgjort blevet sværere, er de to enige om, mens de iklæder sig forklæder og tager imod de forskellige grøntsager, som Anette hiver ud af køleskabet.

Der er både kartofler, gulerødder, porrer og løg.

En kursist på nyblindekursus skræller kartofler.
Copyright Henrik Frydkjær

”Hvordan skræller I kartofler derhjemme?”, spørger Anette.

”Vi skræller bare”, lyder det i kor.

”Tricket er at tørskrælle, for så er det meget tydeligt at mærke, hvis der stadig sidder skræl tilbage. Det er meget sværere, hvis I har gjort grøntsagerne våde, inden I skræller. I kan altid skylle dem bagefter”, forklarer Anette, og så griber de to kokke for en dag hver sin kartoffelskræller og går i gang.

Skrællerne flyver af kartoflen i Martins del af køkkenet, og han er allerede i gang med gulerødderne, da Anette kigger forbi.

”Må jeg se dine kartofler?”, spørger Anette og rækker hænderne frem.

Hun er selv blind, men ser med sine hænder.

”Hvad er det her, Martin, prøve lige at mærke her og her”, siger hun.

Kartoflen skifter hænder, og Martin må indrømme, at det måske lige gik hurtigt nok, og små baner af skræl sidder tilbage på kartoflen.

Styr på krydringen

Ovre i Lenes køkken er kartoflerne på plads og gulerødderne ved at blive snittet, mens Martin er i gang med porren.

”Jeg skærer den op i begge ender for at skylle det værste ud mellem bladene, så skærer jeg den og så skyller jeg den i en sigte”, forklarer Anette, der også har et smart tip til at få skallen af et løg.

”De kan godt være genstridige, og når man ikke kan se, kan det være svært at få hul på skallen, men så kan man lægge dem i meget varmt vand i fem minutter. Bagefter skærer man bunden af, og så er skallen lige til at trække af”, forklarer Anette.

Martin har allerede hakket sit løg solidt ud, så Lene afprøver teknikken med god succes.

Så er turen kommet til det hakkede kød og frikadellefarsen. Martin går klassisk frem, mens Lene er på den frække model med masser af krudt. Hun kører både hvidløg, oregano og får en idé om en revet gulerod.

Pludselig lyder Anettes stemme gennem lyden af plaskende vand:

Kursister på nyblindekurser lærer at dosere krydderier i øvekøkkenet.
Copyright Henrik Frydkjær

”Lene, hvad laver du?”

”Åh, jeg glemte tørskrælningen”, siger Lene.

”Du har da ikke lært en skid”, siger Martin, og så griner den forklædeklædte trio, der nu skal krydre farsen.

”Hæld altid krydderierne i hånden, så I har styr på, hvor meget I kommer i”, forklarer Anette, inden de skrider til stegningens ædle kunst.

Steg på tid

Anette anbefaler, at man altid steger på tid. Det giver sikkerhed og overskud i køkkenet.

”Der findes stegetider på alt – en frikadelle skal have syv minutter på hver side ved middelvarme. Sæt panden over, også på middelvarme, og vent, til du kan høre smørret bruse. Det tager lidt længere tid ved middelvarme, men til gengæld har I styr på det. Bruger I olie, så hæld det ud over jeres finger på vej i panden og smør det ud med fingeren, så ved I, at panden ikke sejler”, siger Anette, der har stillet en højrød tallerken ved hver kogeplade.

”Det er jeres arbejdstallerken til redskaber, så ved I altid, hvor de er, når det er en tallerken med en god kontrast til dem, der har et restsyn”, forklarer Anette, der anbefaler altid at holde en god struktur.

Blind mand laver frikadeller på nyblindekursus.
Copyright Henrik Frydkjær

”Brug vasken til affald og saml sammen til sidst, så kan du holde orden rundt om dit skærebræt eller komfur. Stil alle ingredienser frem og ind mod væggen – gerne i den rækkefølge, du skal bruge dem i, så bliver det meget nemmere, og når de står inde ved væggen, så vælter du dem ikke så nemt”, siger Anette.

Så ringer først Martins ur og siden Lenes ur. De fjorten minutter er forbi, og de to køkkenkarle har ryddet op imens.

”Det kan man nemlig overskue, når man steger på tid, fordi man ved, at kødet passer sig selv og ikke bliver overstegt. Man skal ikke skrue op eller ned og hele tiden være ved panden”, forklarer Anette.

Duften af friskstegte varme frikadeller fylder øvekøkkenet, der fremover skal huse madkursister, nyblinde, der skal lære at begå sig i et køkken uden synet og meget gerne unge mennesker, der skal flytte hjemmefra og lige have styr på den gode køkkenteknik.

”Det er et fantastisk køkken, og vi har så mange muligheder. Jeg er glad for, at det er indviet og så med de her dygtige kokke”, siger Anette, mens hun smager både den klassiske og den frække frikadelle, som begge får ros for god smag og perfekt stegeskorpe.

Donation

Øvekøkkenet er støttet med 200.000 kroner fra Ingrid og Johan Hansen’s Mindefond og med 100.000 kroner fra Den Bøhmske Fond.