Poul-Erik genfandt arbejdsglæden
Hos Blindes Arbejde har Poul-Erik lært et helt nyt håndværk. Men det vigtigste er ikke stolene. Det er følelsen af igen at kunne bidrage, være en del af et fællesskab og opdage, at han kan mere, end han selv troede.

Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær
Et stykke papirgarn glider roligt mellem fingrene. Op, under og kryds. Snor for snor vokser sædet frem på den gamle Wegner stol. Hænderne arbejder metodisk, mens blikket kun kort følger bevægelserne. Resten klarer følesansen.
For Poul-Erik er stoleflet blevet meget mere end et håndværk. Det er blevet beviset på, at et svigtende syn ikke behøver sætte punktum for arbejdslivet.
”Det betyder rigtig meget, at jeg stadig kan skabe noget med mine hænder. Det giver en stor tilfredsstillelse. Jeg føler, at jeg kan bruges til noget og bidrage til samfundet”, siger Poul-Erik Bjergkvist.

Et nyt arbejdsliv
Poul-Erik fik konstateret den arvelige øjensygdom Retinitis Pigmentosa i 2012, hvorefter synet gradvist er blevet dårligere. Særligt tunnelsynet har gjort det sværere at varetage de jobs, han har haft som blandt andet pædagog og kirketjener.
Det seneste fleksjob med rengøring blev også for krævende i forhold til det begrænsede syn.
”Jeg måtte erkende, at det ikke gik længere. De lange mørke gange med skift mellem lys og mørke, blev til sidst for udfordrende for mit syn”, forklarer Poul-Erik, mens han forsigtigt strammer papirgarnet om stolesædet.
Efter flere forgæves forsøg på at finde et tilpasset arbejde dukkede muligheden hos Blindes Arbejde op.
”Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var landet det rigtige sted”, fortæller Poul Erik.
Hænderne bliver øjne
Stoleflet var et helt nyt håndværk for Poul-Erik, som han stadig er ved at forfine. Han havde aldrig prøvet at flette en stol før, men erfaringer fra spejdertiden med rafter og knob kom ham til gode, da han skulle lære de forskellige teknikker og knuder.
I dag nyder han at arbejde med hænderne og give nyt liv til gamle stole.
”Jeg kan godt lide at lære et håndværk helt fra bunden. Når først man kommer ind i arbejdet og finder en god rytme, bliver det nærmest terapeutisk”, forklarer Poul-Erik.
Tidligere brugte han meget af sin fritid på at tegne, male og samle på frimærker, men det svigtende syn gjorde det svært at fortsætte. Derfor betyder det meget for Poul-Erik, at han stadig kan være kreativ og bruge sine hænder – bare på en anden måde.
I takt med at synet er blevet dårligere, er Poul-Erik blevet mere afhængig af sin følesans, hvilket er en fordel i arbejdet som stolefletter.
”Hænderne fungerer som et ekstra par øjne, og jeg er blevet bedre til at stole på min følesans. Jeg bruger stadig mit restsyn, men efterhånden stirrer jeg mig ikke blind på tingene. I stedet mærker jeg mig frem”, siger Poul-Erik.

Mere end et arbejde
For Poul-Erik er det ikke kun håndværket, der betyder noget. Fællesskabet er lige så vigtigt.
På værkstederne har alle et synshandicap, og det giver en helt særlig forståelse og sammenhold:
”Man behøver ikke gøre sig bedre, end man er, eller skjule noget. Man kan bare slappe af og være sig selv. Her er både forståelse for det, man kan og det, man har svært ved”, forklarer Poul-Erik.
Arbejdet har også givet Poul-Erik en større tro på egne evner og vist ham, at et synshandicap ikke behøver sætte grænser.
”Jeg har opdaget, at jeg faktisk kan mere, end jeg selv troede”, siger Poul-Erik.
Han bliver også inspireret af sine kollegaer, der er helt blinde.
”Når jeg ser dem arbejde, giver det mig ro i forhold til min fremtid. Hvis mit syn bliver dårligere, stopper livet ikke af den grund. Det er muligt at fortsætte arbejdslivet”, fortæller Poul-Erik.

Glæden ved at bidrage
Siden Poul-Erik begyndte på Blindes Arbejde, er der kommet mere struktur, ro og livsglæde i hverdagen. Han nyder at have et sted at møde ind hver tredje morgen, hvor han kan bruge sine evner og være en del af et fællesskab.
”Det bedste er at komme ud og være en del af noget og kunne bidrage. Det er ikke særlig givende bare at sidde derhjemme. Men det giver livsglæde at have noget at stå op til, og her føler jeg, at jeg både kan give noget og samtidig få noget igen”, siger Poul-Erik.
Han håber, at hans historie kan give mod til andre med synshandicap, som tvivler på deres plads på arbejdsmarkedet.
”Jeg vil gerne vise, at man godt kan bidrage, selvom man mister synet. Det er måske ikke de nemmeste vilkår, men der er stadig masser af muligheder”, siger Poul-Erik.
Godt håndværk
Blindes Arbejde blev stiftet i 1929 med en mission om at skabe job- og beskæftigelsesmuligheder for blinde og svagsynede. Virksomheden er socialøkonomisk og fremstiller håndlavede produkter i form af koste, børster, tekstiler og kurve af bæredygtigt materiale med lang holdbarhed. Produkterne sælges til private, virksomheder og kommuner gennem deres egne butikker ”Vi ses” i København, Århus, Odense og Horsens.