Punktskriftbruger i 76 år: ”Jeg tror, der går mange år, før der kommer en lige så genial fyr som Louis Braille.”

Jørgen Eckmann har været punktskriftbruger gennem det meste af sit liv. Han har oplevet og bidraget til punktskriftens udvikling gennem tiden og kan ikke forestille sig et liv uden de betydningsfulde prikker. Han fejrer den fjerde januar, som er International Braille-dag, med et godt glas rødvin eller to.

”Han var en genial knægt, ham kunne jeg godt tænke mig at have mødt.”

Sådan siger Jørgen Eckmann om dagens hovedperson, Louis Braille, opfinderen af punktskriften, der kan fejre 210 års fødselsdag den fjerde januar.

Og fejret, det bliver han, Louis Braille. Verden over endda. For i år har FN valgt at tilslutte sig Verdens Blindeunions markering af 4. januar som World Braille Day. En betydningsfuld gestus og anerkendelse af braille-alfabetets betydning for blinde og stærkt svagsynede.

I dagens anledning har vi ringet til Jørgen Eckmann, der første gang lod fingrene glide over de taktile tegn i 1943. Det bliver til en snak om punktskriftens udvikling, relevans og betydning i dag. Og om Louis Braille selv, selvfølgelig.

Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden punktskriften

Jørgen Eckmann

Vi starter ved Jørgen Eckmanns eget første møde med punktskriften.

Var det svært at lære braille-alfabetet?

”Jeg kan huske, jeg kom på Refnæs i april måned i 1943, hvor jeg blev præsenteret for punktskriften. Jeg synes, det var noget meget, meget mærkeligt noget, som jeg nægtede at beskæftige mig med. Hvad der så er sket, det ved jeg ikke. For da jeg kom tilbage efter sommerferien i 1943, der har jeg åbenbart kastet mig over det og fået det lært på no time. Jeg kunne i hvert fald læse, før jeg gik ud af første klasse.”
 

Hvilken følelse gav punktskriften dig, da du begyndte at bruge den?

”Jeg kan huske det der med at konstatere, at jeg kunne skrive. Det var vel det, man kalder en "aha-oplevelse". Der blev jeg, om man så må sige, forelsket i punktskriften.”

Hvad har punktskriften mere generelt betydet for dig?

”Det har betydet, at jeg hele mit liv har haft et skriftsprog. Det er meget, meget vigtigt for mig. Og jeg vil sige, at et menneske uden et skriftsprog er - synes jeg - et stakkels menneske.

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle klare mig uden, at jeg kunne sætte mig ned og dels notere nogle af de ting, jeg går og tænker og tumler med, men altså også bare rent praktisk at få kørt min kalender osv. Det betyder sindssygt meget.

Og så vil jeg sige, at jeg synes altså det er en meget anderledes nydelse at læse en bog end at høre en bog. Jeg er ikke god til at høre bøger. Jeg kan huske, da jeg var ung og skulle uddannes, der var det rent faktisk sådan, at jeg kun kunne få det meste af mit stof på lyd. Så der sad jeg selv og lavede nogle meget store og fyldige kompendier på punktskrift for overhovedet at kunne lære stoffet.”

Er der tidspunkter i dit liv, hvor punktskriften har fyldt særligt meget?

”Jeg har jo nogle år været uddannelseskonsulent i Dansk Blindesamfund. Der var jeg blandt andet med til at udruste vores punktskriftlærere og udvikle undervisningsmaterialet ”Læs og Lyt”, som man faktisk stadigvæk bruger. Der var nogle år der i 80´erne, hvor jeg var meget engageret i punktskrift, og hvor jeg stort set hver dag beskæftigede mig med udviklingen af punktskrift på en eller anden måde.

Læs vores guide til punktskrift her

Jeg ville ønske, at vi kunne finde en rigtig god undervisningsmetode, så vi kunne få flere punktskriftbrugere. Jeg tror der er mange, der ville have meget glæde af punktskriften. Også nogle af de ældre mennesker.”

Tror du, at punktskriften bliver ved med at være relevant for blinde – eller kommer der bedre alternativer med tiden?

”Jeg vil tro, der går mange år, før der kommer en fyr, der var lige så genial, som Louis var. Det tror jeg. Og vi er jo altså tilbage i 1825, og siden er der jo altså ikke sket nogen revolution på det område. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden punktskriften.

Men jeg vil sige, at vi kunne være bedre til at sælge punktskriften. Vi burde med begejstring gå ud og reklamere for den. Og i hvert fald sikre os, at børn, der ikke kan læse med deres øjne, får lært det. Det er en anderledes selvstændig måde at leve på, når man har et skriftsprog. Det er det.”

Hvordan ville du være stillet, hvis braille-systemet ikke var blevet opfundet?

"Så ville jeg jo være henvist til at klare mig med lyd. Og det ville have gjort mit liv meget, meget vanskeligere.

Jeg abonnerede sgu selv på skakbladet for at få punktskrift at læse. Og jeg har aldrig været skakspiller, og jeg forstår ikke skak.

Jørgen Eckmann

Jeg kan huske de år, hvor der var en meget stærk begrænsning i punktskriftproduktionen. Der var jo mange år, hvor det var sådan, at - uanset interesse eller ej - så læste vi simpelthen alt, hvad der blev produceret på punktskrift. Det var så lidt, at det kunne simpelthen ikke mætte os.

Så ja - jeg abonnerede sgu selv på skakbladet for at få punktskrift at læse. Og jeg har aldrig været skakspiller, og jeg forstår ikke skak. Men bare for at have noget punktskrift at læse. Der var også kristeligt tidsskrift for blinde, som det hed dengang, jeg ved ikke, om det eksisterer mere, og jeg holdt alle de der tidsskrifter, man kunne - eller alle - det var nogle få, en fire-fem stykker højest. Og hvis der kom 10 punkskrifttitler, så var vi virkelig stolte af vores bibliotek eller vores trykkeri.

I dag er det jo - gud være lovet - sådan, at jeg jo kan bede om stort set hvad som helst, og så får jeg det. Det er det, de kalder punktskrift on-demand. Det er et rigtig rigtig godt system, og en dejlig udvikling."

Hvad læser du ellers af forskellige ting?

”Det, der først og fremmest interesserer mig, er faglitteratur. Det bruger jeg meget tid på, og det er faglitteratur inden for titusinde forskellige områder. Inden for det sidste år, der har jeg læst alt fra sådan noget som oldkristne tekster til en livsnyderrejse i Norditalien. Og de to store værker om oldkristne tekster er jeg formentlig den eneste, der nogensinde læser i Danmark på punktskrift.

Jeg er meget interesseret i viden om, hvad folk går og tænker og finder ud af. Altså, jeg synes, det er dybt interessant at læse forskellige fagfolk, når de skriver artikler eller bøger, der er skrevet sådan, at vi almindelige mennesker har nogenlunde chancer for at forstå noget af det i hvert fald.

Jeg er dybt fascineret af alt det, der foregår omkring vores hjerne. Det er yderst, yderst sjældent, jeg læser skønlitteratur. Det synes jeg ikke, jeg har tid til, og når jeg gør det, så må jeg sige, at jeg er så elitær, at jeg kun læser dansk skønlitteratur. De store verdensnavne, Dostojevskij, Tolstoy - og hvad de nu hedder alle sammen - dem mener jeg, jeg har været igennem. I mine yngre år.”

Hvad læser du lige nu?

”Det, jeg lige læser i øjeblikket, er en i øvrigt meget, meget spændende bog om de danske øer. Det er jo sådan, at Danmark består af omkring 395 øer. Og det er rent faktisk sådan, at vi kun er landfast med Europa på en strækning på 58 kilometer. Resten, det er øer. Og af de der 395, der er der faktisk kun de 75 øer, der er beboet i dag. Og der sidder jeg og læser om en lang række af de der øer, der ikke længere er beboet. Hvad har der været, hvad er der nu og hvordan er naturlivet og dyrelivet - og det synes jeg er dybt fascinerende.”

Skal du fejre Louis Brailles fødselsdag i dag?

”Ja - jeg får i hvert fald altid et eller to, måske tre, gode glas rødvin til min mad den dag. Jeg fejrer altid Louis Braille. Det gør jeg. Han var en genial knægt – ham kunne jeg godt tænke mig at have mødt.”