Ritas juleprædiken: At give er kærlighedens budskab

Rita er blind præst i Tilst og Kasted kirke. Her deler hun julens lys og budskab med dig og alle de andre læsere.

Rita står på prædikestolen iført præstekjole

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Sådan indleder Lukas det mest kendte af vores fire juleevangelier. En stadfæstelse af verdens tilstand, der grundlæggende ikke har forandret sig meget siden da. Det handler stadig om penge og magt. Den romerske besættelsesmagt ville have styr på, hvor mange potentielle skatteydere, der var i imperiet.

Rita står foran alteret iført præstekjole. Ved siden af sidder hendes førerhund, en sort labrador med en stor rødjulesløjfe om halsen. I baggrunden ses et juletræ
Foto: Henrik Frydkjær. I en mørk vintertid spreder Rita julens budskab om håb og lys

Gud gav sin søn i gave

Men så skete der noget, for Gud kom ned og blandede sig. Vi hører fortællingen om den frugtsommelige Maria og hendes mand Josef, som ingen fandt plads til. Det lille Jesusbarn måtte fødes i en stald. Men englene sang, og hyrderne kom på besøg. 

”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham”, skriver Johannes i sit juleevangelium.

Stræben efter kærlighed

Det lys, Johannes taler om, er Gud. Gud, som lod sig føde i det lille Jesusbarn julenat. Ham, som ingen ville tage imod. Han ønskede så meget at få os i tale, at han ofrede sin søn for det. Han gav os hjertets ret til at kæmpe og vinde, som der står i Hostrups gamle salme. Og hjertet er jo kærlighedens sted. Livet handler om kærlighed. Vi har alle en dyb længsel efter kærlighed. Men det er ikke altid nok.

Vores unge er så optaget af at skulle være gode nok, at mange af dem bliver syge af det. Angsten for ikke at være elsket afføder en indre bundethed, en evig jagt efter anerkendelse og bekræftelse. Vi trænger til, at vores urolige hjerter fyldes med julens fred. At vi kan overkomme det indre kaos, så hjertet bliver frit. Befrielse er, at jeg ikke døde af, at de andre så, jeg ikke gjorde dette eller hint godt nok. Det sætter fri at være den, du er. Alt det andet er substitutter og tomme kalorier. 

At prøve at gøre os gode nok til at få kærlighed er at reducere kærligheden til en handelsvare. I menneskenes verden får vi, hvad vi sender ud. I Guds verden får vi altid mere. I menneskenes verden er vi, hvad vi kan præstere. I Guds verden er vi, hvad han kan præstere. Det er også altid mere. Er det for godt til at være sandt? Tør vi ikke tro det? Han siger: “Frygt ikke, tro kun”. Tro det utænkelige og gør det utrolige.

Portræt af Rita iført præstekjole. I baggrunden ses et juletræ med tændte julelys
Foto: Henrik Frydkjær. Juletræet symboliserer lys og varme. Ifølge Rita er det vigtigt at bemærke, at grenene rækker lyset væk fra sig selv og ud mod verden. Vi skal derfor huske at favne hinanden.  

Lys i mørke

I den mørke vintertid er det vigtigt at huske, at juletræet bringer lys og varme. Læg mærke til, at grenene rækker lyset væk fra sig selv og ud mod verden. At give er kærlighedens budskab. At elske er nemlig ikke en følelse. Det er et verbum. En bevægelse, en handling.

Jesus siger, at vi skal elske vores næste som os selv. Og hvordan er det så med os selv? Hvordan er vi elsket? Det lille Jesus barn i krybben viser, at vi er elsket betingelsesløst. Så meget skal vi altså elske vores næste. Kan vi det? Jesus kan, og vi tilhører ham. Vi er i hans øjne, hvad han kan præstere, fordi han er vores frelser mand. Han udfylder det, vi ikke kan præstere; men vi skal gøre vores bedste og uden frygt, for vi er altid allerede elsket af Gud.