Siffi giver Hans Verner friheden tilbage

Førerhunden Siffi er nomineret til Årets Førerhund 2026 for at give Hans Verner frihed, selvstændighed og mod på livet efter synet forsvandt.

Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær

Når Hans Verner finder førerhundebøjlen frem, står Siffi der med det samme. Hun er klar. Den ellers glade og nysgerrige hund skifter karakter på et splitsekund. Fokus skærpes og opgaven er klar: Hun skal være Hans Verners øjne.

Sammen bevæger de sig ud i verden. Skridt for skridt fører Siffi, den sorte labrador, ham sikkert omkring og uden om forhindringer.

For Hans Verner er det ikke bare en gåtur. Det er frihed.

Noget han ellers havde mistet.

”Siffi giver mig en uvurderlig frihed. Jeg kan stadig komme ud og være aktiv, selvom jeg ikke kan se. Det betyder alt”, siger Hans Verner Frandsen.

Fra aktivt liv til usikkerhed

Hans Verners syn er blevet dårligere over de seneste fem år, og i dag kan han næsten ikke se noget, og det har sat sine spor. Fra at leve et aktivt liv med naturen som omdrejningspunkt blev hverdagen pludselig præget af usikkerhed, afhængighed og sorg.

”Det er en stor omvæltning at miste synet. Jeg har altid været meget aktiv og udadvendt med et arbejde som DGI-konsulent i 27 år. Jeg har også altid samlet rav, svampe og været meget ude i naturen, men alt det er jo blevet svært”, forklarer Hans Verner.

Men så kom førerhunden Siffi og gav nyt livsmod.

I dag kan han selv komme på stranden og gå sin faste morgenrute på et par kilometer. Siffi giver Hans Verner mulighed for at komme ud at gå, mærke vinden, høre fuglene synge og bevæge sig frit.

”Hun har givet mig en frihed, som jeg ellers havde mistet”, understreger Hans Verner.

Et særligt bånd

Siffi er ikke kun en hjælp i trafikken. Hun er blevet en trofast makker i Hans Verners liv. Hun giver ham noget at stå op til. Noget at glæde sig til. Og nogen at opleve med.

”Hun er ikke bare et hjælpemiddel. Hun er en del af familien”, siger Hans Verner.

Sammen har de opbygget et tæt bånd, hvor tillid er afgørende. For når man ikke kan se, kræver det i begyndelsen mod at overlade styringen til en hund. Han har dog aldrig følt sig utryg i følgeskab med Siffi – og den tillid er kun blevet større med tiden.

Fra allerførste øjeblik Siffi flyttede ind var Hans Verner sikker på, at de ville blive et godt makkerpar. Det var han overbevist om.

Siffi til undsætning

Siffi sørger ikke kun for tryghed på land. Hun reagerer også, når situationen bliver mere uforudsigelig. En oplevelse ved Vesterhavet viser, hvor dygtig Siffi er.

Hans Verner var gået i vandet for at bade, men bølgerne gjorde, at Hans Verner mister orienteringen. Han ved ikke hvilken vej han skal gå for at komme i land igen. Det fornemmer Siffi, så hun får revet sig løs og svømmer ud til Hans Verner. På trods af hun normalt ikke må komme i vandet.

”Jeg fik fat i hendes halsbånd, og hun førte mig sikkert ind på land igen. Det var virkelig imponerende og meget rørende”, fortæller Hans Verner.

Siffi vidste instinktivt, at noget var galt. For Hans Verner er det et klart bevis på, hvor meget hun passer på ham.

Hverdag uden begrænsninger

Siffi gør også en konkret forskel i de små ting, mange tager for givet.

Hun hjælper Hans Verner med at handle ind selv eller besøge sin søster og svoger, så han ikke er afhængig af andre. Hun sørger for, at han kan bevæge sig sikkert rundt og udenom forhindringer - både i den lille vestjyske by og i storbyen, når han besøger familien.

Med sit rolige væsen og store overblik guider hun Hans Verner sikkert gennem vidt forskellige omgivelser. Uanset om turen går til klitterne ved Vesterhavet, på udflugt i skoven eller rundt i storbyens travle gader, er Siffi en tryg ledsager ved hans side.  

Det giver ikke kun frihed til Hans Verner, men også til hans kone. Førhen var han afhængig af at følges med hende, men nu kan han selvstændigt komme omkring med Siffi ved sin side.

Hverdagens helt

For Hans Verners familie er der ingen tvivl om, hvor stor en forskel Siffi gør.

Hans barnebarn kalder endda Siffi for en superhelt, der passer på sin morfar og har gjort hverdagen nemmere.

”Det så sort ud for min morfar, men så kom Siffi – vores allesammens helt”, fortæller barnebarnet.

Når Siffi får sin førerhundebøjle på, er det som at tage en superheltekappe på. Hun er på arbejde og fuldt fokuseret på at føre Hans Verner sikkert fra A til B. Når bøjlen kommer af, er hun den glade, kærlige og energiske Siffi.

Netop forskellen på, hvornår Siffi er på arbejde, og hvornår hun har fri, håber Hans Verner, at andre vil være bedre til at respektere.

Siffi er nemlig en social hund, der gerne vil i kontakt med mennesker, men når hun har førerhundebøjlen på, kræver det fuld koncentration. Derfor kan det være en udfordring, når forbipasserende stopper op for at hilse eller klappe hende.

”Når hun har bøjlen på, er hun på arbejde. Der må man ikke forstyrre hende,” siger Hans Verner.

Et liv som før

For Hans Verner er forskellen på før og efter Siffi tydelig. Det handler om frihed.

Frihed til at gå en tur. Til at handle. Til at være aktiv. Til at leve et liv, der minder om det, han havde før, synet forsvandt.

”Siffi er den dygtigste førerhund nord for Alperne, og der findes ingen syd for Alperne, der er dygtigere”, siger Hans Verner med et smil.

Det bedste ved Siffi er, at hun er lige her hos ham. At hun hver dag gør en forskel og bidrager til Hans Verners frihed.

”Hun er hele tiden klar til at hjælpe og følge mig rundt. Hun giver mig mulighed for at bevæge mig frit og leve et liv, der ligner det, jeg havde før, jeg mistede synet”, fortæller Hans Verner.

Sammen har de fundet en ny måde at leve på. Et liv med færre begrænsninger - og med en trofast makker ved sin side.

Derfor håber Hans Verner også, at Siffi løber med titlen som Årets førerhund 2026. For i hans øjne er hun allerede en vinder.