Sigurd cykler for en sag
Sigurd cykler for en sag
19-årige Sigurd lever med en sjælden øjensygdom, men nægter at lade den begrænse ham. Med et 12 timers cykelevent samlede han penge ind til Dansk Blindesamfund og satte fokus på sygdommen.
Tekst: Caroline Larsen Foto: Henrik Frydkjær
Sveden drypper fra panden, og benene sitrer. Timerne har sat sig i kroppen, men da klokken rammer ti om aftenen, slipper Sigurd styret og løfter armene i vejret. Et øjeblik står tiden stille. Så bryder smilet frem. Han gjorde det.
12 timer på cyklen. 402 kilometer. For en sag, der betyder noget.
For Sigurd handler det ikke kun om at gennemføre en fysisk udfordring. Det handler om at sætte fokus på en øjensygdom, de færreste kender og om at vise, at et liv med synshandicap ikke behøver sætte en stopper for drømme og ambitioner.
”Mit synshandicap er et livsvilkår, men jeg vil ikke lade det begrænse mig. Jeg vil gerne vise, at man godt kan sætte sig mål og gennemføre dem, selvom man har et synshandicap”, siger 19-årige Sigurd Philipsen.
Hverdagen med synshandicap
Sigurd lever med den sjældne arvelige øjensygdom Retinitis Pigmentosa (RP), der gradvist indsnævrer synsfeltet og gør det svært at orientere sig i mørke.
Derfor har Sigurd altid en lommelygte i inderlommen, når mørket falder på. Generelt har han svært ved at se langt, kontrasterne flyder sammen, og han har svært ved at vurdere afstande.
Først omkring 3. klasse mærkede han, at noget var anderledes. Når de andre legede fangeleg eller gemmeleg om aftenen til skolearrangementer, havde han svært ved at deltage og måtte trække sig. Senere blev det tydeligt i ungdomslivet, hvor det er en udfordring for ham at deltage i fester med dæmpet belysning.
Når fremtiden er uvis
Den største kontrast til kammeraternes liv oplevede han, da de begyndte at tage kørekort. Det er ikke en mulighed for Sigurd. Lægerne har vurderet, at han ikke må få kørekort. En besked, der ramte hårdt, da det også er forbundet med et tab af frihed.
Samtidig lever Sigurd med uvisheden om, hvordan hans syn vil udvikle sig. Øjensygdommen udvikler sig typisk over mange år og kan i værste fald føre til alvorlig synsnedsættelse eller blindhed. Den tanke forsøger Sigurd ikke at lade fylde for meget i hverdagen.
”Jeg ved, at det bliver værre med tiden. Jeg kan allerede se dårligere nu, end jeg kunne for fem-ti år siden. Men jeg ved ikke, hvordan det kommer til at udvikle sig. Jeg forsøger ikke at tænke for meget over det, for så kan jeg hurtigt blive deprimeret”, forklarer Sigurd.
Alligevel er det en erkendelse, der følger med, og som har betydning for de valg, han træffer for fremtiden. Allerede som barn måtte han afskrive drømmen om at blive politi- eller brandmand. I dag er han bevidst om, at han må vælge et arbejde, hvor han ikke er afhængig af at køre bil.
Frihed og begrænsninger på to hjul
Midt i begrænsningerne har Sigurd fundet sit frirum. På cyklen kan han give slip og presse sig selv. Her er det kroppen, der bestemmer – ikke synet.
Sportsgrene med bolde fungerer ikke for ham, fordi han ikke kan nå at reagere. Men cykling giver mening. Her kan han nørde med detaljer, træne målrettet og presse kroppen fysisk.
Men cyklingen er heller ikke uden udfordringer. Når han kører i et felt, kræver det, at man ligger tæt for at spare kræfter, og her kan synet være en begrænsning.
”Det føles ikke helt så trygt i store felter, som det har gjort tidligere”, siger Sigurd og mærker, hvordan sygdommen langsomt udvikler sig.
Nye muligheder
Alligevel nægter han at lade det definere, hvad han kan. Derfor har han kastet sig over e-cykling, som er en virtuel cykelsport, hvor man cykler på en såkaldt hometrainer, der er koblet til en computer og skærm, så deltagere fra hele verden kan dyste mod hinanden i virtuelle cykelløb.
”Det er en helt ideel cykelform for mig, da det intet kræver af mit syn. Her er det kun benene, der afgør, hvad jeg kan præstere”, siger Sigurd.
Faktisk er han så dedikeret, at han går i 3.g i en elitesportklasse og træner målrettet mod at kvalificere sig til DM i e-cykling i 2027.
”Man skal turde drømme stort. Man er nødt til at se tingene i et andet perspektiv og få det bedste ud af situationen”, fortæller Sigurd.
Viljestyrke til det sidste
Det kræver både fysisk og mental styrke at cykle i 12 timer. Undervejs blev Sigurd også presset til det yderste.
Efter syv timer ramte krisen. Han fik kvalme, blev overophedet og overvejede at give op. Men opbakningen fra de mange fremmødte fik ham til at fortsætte.
Med fornyet motivation fik han langsomt kroppen i gang igen. Time for time arbejdede han sig tilbage – og tættere på målet.
Da han efter 12 timer stod af cyklen, var det ikke kun en fysisk præstation. Det var også en personlig sejr. Sigurd havde sat sig et mål og gennemført det. Han havde presset sin krop, lært sine grænser at kende og bevist over for sig selv, at man kan mere, end man tror.
En sejr – på flere måder
Det lykkedes ham også at samle 12.000 kroner ind til RP-gruppen i Dansk Blindesamfund og sætte fokus på øjensygdommen.
”Jeg er glad og stolt over, at det lykkedes. Jeg er også meget taknemmelig for, at så mange kom og støttede op om projektet”, smiler Sigurd.
Han håber, at andre kan spejle sig i hans historie og se, at udfordringer ikke behøver være en stopklods. At man godt kan finde nye veje. For selvom øjensygdommen er en fast følgesvend, nægter han at lade den begrænse ham.
”I min familie har vi altid haft den tilgang, at det ikke skal være en hæmsko. Det nytter ikke noget at sætte sig i et hjørne og være ked af det. Det er et livsvilkår, så man bliver nødt til at finde en måde at leve med det på og få det bedste ud af livet”, siger Sigurd.