Stinnas job-drømme er blevet et afslags-mareridt

Efter mere end 400 ansøgninger og tilsvarende afslag er Stinna dømt ude af jobmarkedet og føler sig tvunget på førtidspension.

Drømmen om et job lever stadig, men troen på, at hun faktisk kommer i job, den er næsten forsvundet hos 42-årige Stinna Brinch Christensen, der blev født med underudviklede synsnerver og derfor er stærkt svagsynet med en synsrest på omkring 10%.

”Jeg er jo stædig, så jeg må tro på, at jeg får et arbejde. Jeg har drømmen om at arbejde, men håbet er nok væk. Jeg føler næsten, det er ligegyldigt at søge videre, for hvorfor skulle den næste ansøgning gøre en forskel. Hvad nytter det? Det er modbydeligt at komme dertil”, konkluderer Stinna, mens hun ryster på hovedet og gentager:

”Virkelig modbydeligt. Jeg føler mig ikke som en del af samfundet. Der er så meget identitet i jobbet og uden et arbejde – hvad er man så? Det slider på personligheden, hver gang man bliver valgt fra. Der er ikke noget, jeg drømmer mere om, end at komme dødtræt hjem fra arbejde, smide mig i sofaen efter en lang dag på job og tænke: Orker jeg at lave mad i dag, eller skal jeg hente noget? Alt flyder sammen, når alle dage er ens. Dét er det værste”, forklarer Stinna.

Nederlag på nederlag

Et par tidbegrænsede ansættelser betyder, at Stinna har dagpenge året ud, og så lurer den ufrivillige førtidspension, som er konsekvensen af årevis med afslag, der har taget modet fra Stinna.

”Jeg var til en samtale sidste år lige før jul. Det var gået rigtig godt, og jeg kan huske, at jeg gik og trippede efter svaret. Jeg var hos min bror, da opkaldet kom. Jeg havde ikke fået jobbet. Jeg troede, jeg havde en chance. Det var et år siden, jeg sidst havde været til samtale. Det hele var gået godt. Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg tudbrølede bare. Jeg var glad for, at jeg ikke var alene, da jeg fik den besked.”

”Det var efter det nederlag, at jeg for alvor følte, at der ikke var nogen muligheder for mig, og førtidspension kunne blive en realitet. Før sommeren røg jeg så igen i et hul, det gør man nemt som arbejdsløs. Det hele ser bare sort ud, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Derfor satte jeg processen med førtidspensionen i gang, og nu har jeg lige fået den.”

”Det er et kæmpe nederlag. Det føles forfærdeligt. Min familie og venner bakker mig op, men følelsen af nederlag kan de ikke fjerne. Jeg har en høj uddannelse og erhvervserfaring, og alligevel står jeg her. Jeg kan arbejde. Jeg vil gerne arbejde. Der er bare ingen derude, der kan bruge mig.”

Tvunget på passiv forsørgelse

Det var drømmen om at undervise som gymnasielærer eller oversætte bøger, der fik Stinna til at begynde på engelskstudier, hvor hun blev færdig som Cand. Mag i engelsk i 2011.

”Jeg drømte da om at få et arbejde, da jeg blev færdig, men jeg var også godt klar over, at jeg ikke bare gik ud og fik et forærende. Jeg har lært hjemmefra, at man skal arbejde, så jeg havde ikke andet fokus end at finde et arbejde.”

”Min mor havde dog været forudseende, så derfor fik jeg i 1998 tilkendt invaliditetsydelsen. Jeg så det som en pose penge til medudgifter i forbindelse med studie og arbejde. Der stod også i kommunens kendelse, at gik det ikke med job og uddannelse, så kunne jeg få mellemste førtidspension. Men det har aldrig været en overvejelse. Det var ikke en ydelse, jeg skulle basere mit liv på. Det var en hjælp til medudgifterne på min uddannelse og en økonomisk tryghed, indtil jeg kunne forsørge mig selv. Men det kommer jeg måske aldrig til, og nu er jeg så jo tvunget på førtidspension.”

Sendt mere end 400 ansøgninger

I 2011 flyttede Stinna til Sjælland, fordi udbuddet af akademiske job er langt bedre nær hovedstaden.

”Jeg har sendt 381 ansøgninger og mere end 50 uopfordrede. Jeg har været til 13 samtaler på ordinære vilkår og til ti samtaler på fortrinsretten. Resten er rene afslag.”

Afslagene myldrer altså ind, og jobbene udebliver. I 2013 kom der dog et gennembrud, da Stinna som en af de 701 personer fik et såkaldt akutjob, der var den daværende regerings forsøg på at afværge, at tusindvis af ledige røg ud af dagpengesystemet. Hun blev ansat for et halvt år i studieadministrationen på RUC og fik forlænget jobbet i to omgange, så hun endte med at være ansat halvandet år. I maj 2016 fik hun så en tidsbegrænset ansættelse på et halvt år på CBS, hvor hun håndterede optaget til HD-studiet. Og året efter i sommeren 2017 kom hun tilbage i samme stilling i fire måneder. Det er de fire måneder, der lige nu forlænger livet for Stinna og hendes ret til dagpenge året ud.

Fordomme og uvidenhed

Stinna har truffet et valg om ikke at skrive om sit synshandicap i hverken ansøgninger eller på sit CV, men hendes store frivillige arbejde inden for Dansk Blindesamfund og Parasport Frederiksberg peger i retning af et synshandicap.

”De har nok forstået, at der er noget med synet. De 13 samtaler, som jeg har været til, er gået godt. De fleste har været søde, og kun en enkelt gang, hvor jeg var til samtale på fortrinsretten, blev jeg mødt af en arbejdsgiver, der ikke lagde skjul på, at han kun havde mig til samtale, fordi loven sagde, han skulle. Der følte jeg mig bortdømt, men ellers har jeg haft gode oplevelser, og et par gange har jeg fået at vide, at jobbet lige så godt kunne være blevet mit. Det er da rart at vide, men det sender mig jo ikke ud på arbejdsmarkedet.”

”Jeg tror, der en generel fordom omkring mennesker med synshandicap på arbejdsmarkedet og en stor uvidenhed omkring, hvad vi faktisk kan. Jeg kan ikke tænke andet, når jeg ser statistikken. Jeg burde have været til flere samtaler, jeg burde have fået et job. Det er voldsomt unaturligt lavt med kun 20% beskæftigelse blandt blinde og stærkt svagsynede.”

”Oveni uvidenhed og fordomme kommer så den mistro til ledige, som politikerne fører frem. Vi bliver slået oveni hovedet om, at vi er dovne og dumme. Der er intet, jeg hellere vil end arbejde, men jeg bliver fravalgt.”

Personligheden lider

For Stinna trækker det store veksler på personligheden at være ledig på 8. år med undtagelse af de to perioder, hvor hun har været i job.

”Det er da dybt ironisk – nok nærmere tragisk – at der bliver snakket så meget om at være til gavn for samfundet, og at alle kompetencer skal i spil. Jeg har hørt det tusindvis af gange, og så står jeg stadig her, og ingen har brug for mig.”

”Jeg er ked af det og meget frustreret. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal klare den. Jeg har jo gjort alt, men står stadig udenfor. I det her samfund er jobbet jo en stor del af vores identitet. Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg laver og så skal svare, at jeg er ledig på 8. år, så føler jeg mig uden for samfundet – men også uden for i forhold til mine brødre, der knokler.”

”Én ting er identiteten, og hvem er jeg som menneske, når jeg ikke har et arbejde. En anden ting er økonomien. Den er hele tiden et omdrejningspunkt. Jeg kan ikke bare flytte efter job, for hvis der ikke kommer et job, har jeg så råd til huslejen, der hvor jeg bor? Det er en begrænsning i mit liv, og jeg må erkende, at jeg måske aldrig får opfyldt mine drømme om at rejse og leve, når jeg ikke får lov at arbejde.”

Fakta om fortrinsret

Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give fortrinsadgang til personer med handicap, som søger opslåede stillinger i det offentlige herunder taxibevillinger og stadepladser. Formålet med ordningen er at styrke mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, da personer med handicap kan have vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked.

Få blinde i beskæftigelse

Dansk Blindesamfund har ca. 2.500 medlemmer i den erhvervsaktive alder, og kun én ud af fem er ansat på ordinære vilkår eller i fleksjob. Det er alt for få, og som samfund kan vi ikke være bekendt at parkere så mange mennesker på sidelinjen.

Støt vores arbejde for flere blinde i beskæftigelse

• Dansk Blindesamfund driver en telefonisk rådgivningslinje, hvor arbejdsgivere kan søge råd om ansættelse af mennesker med synshandicap samt få vejledning i de hjælpemidler, der følger med ansættelsen.
• Dansk Blindesamfund tilbyder kurser i jobsøgning og har et Jobværksted, hvor synshandicappede i job hjælper andre med synshandicap til at opbygge en strategi for at finde job og fodfæste på arbejdsmarkedet.
• Dansk Blindesamfund arbejder politisk for bedre rammebetingelser for blinde og stærkt svagsynede på arbejdsmarkedet samt holdningsbearbejdning i forhold til arbejdsgivere og fordomme om synshandicappedes evner på arbejdsmarkedet.