Synshandicap er ingen hindring for uddannelse
Mathias og Juliane er begge 17 år og i gang med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Teknologiske hjælpemidler kompenserer for deres manglede syn, så de kan tage en uddannelse på lige fod med deres jævnaldrende. På den måde bliver de inkluderet i klassen. Der er dog alt for mange børn og unge med synshandicap, som står uden for det sociale fællesskab.
Ved første øjekast er det svært at gennemskue, at 17-årige Mathias er blind. Han lever et helt almindeligt teenageliv, hvor han går i 10. klasse, dyrker sport i fritiden og scorer mål i PlayStation-spillet Fifa. Det er kun den hvide stok i hånden og de mælkehvide øjne, som afslører, at Mathias har et synshandicap.
”Det kan godt være, at jeg er synshandicappet, men jeg er stadig normal som alle andre”, siger 17-årige Mathias Larsen. For ham er synshandicap ikke en hindring for at leve et aktivt liv og gennemføre en uddannelse, som bringer ham tættere på sit drømmejob som sportsjournalist. Med teknologiske hjælpemidler bliver han kompenseret for det manglende syn, så han kan tage en uddannelse på lige fod med sine klassekammerater.
Hjælpemidler gør en stor forskel
”Det kan godt være udfordrende at gå i skole med et synshandicap. Der er mange, der er overbevist om, at blinde ikke kan noget som helst selv. Vi er normale som alle andre, vi kan bare ikke se. Nogle gange har jeg brug for hjælp, men andre gange vil jeg helst klare tingene selv”, fortæller Mathias. I skolen bruger han punktdisplay og computer med talende skærmlæser, som kompenserer for det, hans øjne ikke kan se. De hjælper ham med at læse lektier, selvom han ikke kan se bogstaverne.
”Hvis jeg ikke har de hjælpemidler, som jeg har lige nu, vil mit liv ikke se skide godt ud. Det vil være svært for mig at klare skolen. Jeg er glad for, at teknologien kan hjælpe, for ellers havde jeg været meget mere udfordret, end jeg er i dag”, forklarer Mathias. I samarbejde med Microsoft arbejder Dansk Blindesamfund på at vise, hvordan teknologiske hjælpemidler og digitale læringsplatforme gør det muligt for personer med synshandicap at tage en uddannelse på lige fod med deres jævnaldrende.
"I Microsoft ønsker vi, at alle børn og unge skal have mulighed for at realisere deres potentiale, og derfor arbejder vi konstant på at integrere så mange understøttende funktioner ind i vores teknologi som overhovedet muligt", fortæller Kamilla Jørning Roost, uddannelseschef i Microsoft Danmark.
100 kilometer fra Mathias’ hverdag pakker Juliane Lund hver dag sin røde skoletaske for at tage i 2.g i Odense. Det er øjensygdommen Stargardt, som er årsag til, at midten af Julianes synsfelt bliver dårligere, og i dag kun har 6% syn tilbage.
”At gå på gymnasiet og have et synshandicap kan godt være udfordrende, for det kan være svært at følge med nogle gange. Jeg kan ikke se, hvad der skrives på tavlen. Derfor har jeg to sekretærer til at skrive noter i timen, så jeg i stedet kan følge med på computeren”, siger Juliane, som anvender zoomtekst på sin computer, så hun kan forstørre skriften. Hendes synshandicap skal ikke være en hindring for at realisere sin fremtidsdrøm om at uddanne sig til bioteknologiingeniør.
”Bare fordi man er svagsynet, betyder det ikke, at man er dårligere til sit arbejde eller mindre klog. Man har bare nogle udfordringer, som andre ikke har. Ordet handicap skræmmer rigtig mange i samfundet, og det er en skam. Jeg kan en masse som alle andre”, påpeger Juliane, som hver dag glæder sig til at møde i skolen og være sammen med sine klassekammerater.
Flere synshandicappede skal have en uddannelse
Mathias og Juliane er gode eksempler på, at det er muligt at gennemføre en uddannelse, selvom man er synshandicappet. De trodser statistikken og viser, hvordan synshandicap ikke behøver at være en hindring for at tage en uddannelse.
Desværre er antallet af blinde, der får en kompetencegivende uddannelse nedadgående. Kun godt hver tredje synshandicappede gennemfører en uddannelse, mens uddannelsesniveauet for den øvrige befolkning er steget.
I 2009 havde 52% i alderen 30-35 år en kompetencegivende uddannelse, mens antallet er faldet til 38% i 2015. Konsekvensen er, at flere har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Uddannelse er vejen ind på arbejdsmarkedet og vejen ind i samfundet og fællesskabet.
Dansk Blindesamfund arbejder målrettet for at rette op på denne skævhed. Vi kæmper for et samfund, hvor blinde og svagsynede har fuld tilgængelighed og samme muligheder som alle andre. Dansk Blindesamfund har en strategisk målsætning om at ændre udviklingen, så flere blinde og svagsynede får en kompetencegivende uddannelse og bliver en del af samfundet.
I 2020 er der fokus på at forbedre forudsætningerne for, at unge med synshandicap gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en prioritet, at de studerende har adgang til undervisningsmateriale af høj kvalitet, og at undervisere har de nødvendige kompetencer til at undervise blinde og svagsynede. Det er nødvendigt at nedbringe indlæsningstiden, så blinde og svagsynede får deres undervisningsmateriale i et læsbart format til tiden, for ellers kan det resultere i frafald. Manglende adgang til undervisningsmateriale og digitale læringsplatforme må ikke være en barriere for at gennemføre en uddannelse.
Fællesskab er vigtigt
De teknologiske hjælpemidler muliggør, at Mathias og Juliane kan være en del af fællesskabet i klassen. På lige fod med deres klassekammerater kan de deltage i undervisningen. Det er dog ikke kun på det faglige plan, at Mathias og Juliane oplever en stor gevinst, da de opbygger tætte relationer og er en del af det sociale fælleskab. Samværet med venner betyder meget i en travl gymnasiehverdag med lektier og eksaminer.
Det er dog langt fra flertallet af synshandicappede, som oplever at være en del af fællesskabet i skolen. Over en tredjedel af alle forældre til et barn med synshandicap oplever, at deres barn står uden for det sociale fællesskab i skolen. Det er ikke kun i skoletiden, at mange børn med synshandicap oplever at mangle et fællesskab.
Det er næsten halvdelen af alle forældre, som oplever, at deres barn med synshandicap sjældent er med i sociale fællesskaber i fritiden, hvor de for eksempel deltager i fødselsdage, fester eller er sammen med venner efter skoletid. Det viser resultater fra en ny inklusionsundersøgelse foretaget af Danske Handicaporganisationer, hvor 29 forældre til børn med synshandicappede i grundskolen har besvaret. Det er alarmerende tal, for alle har brug for at blive set for dem, de er, og være en del af et fællesskab - uanset om man har et synshandicap eller ej. Derfor sætter vi fokus på børn, unge og fællesskab på den Internationale Handicapdag den 3. december.