Synshandicap stopper ikke Meretes rejselyst

Selvom Merete har mistet størstedelen af sit syn, nægter hun at lade sig begrænse. Rejseglæden lever videre. Derfor har hun været i Sydafrika med barnebarnet, hvor hun fandt nye måder at opleve turen på.

Livshistorie fra 1. juli 2025. Tekst: Caroline Larsen. Foto: Henrik Frydkjær

Merete har mange nåle i sit verdenskort. Hun har altid holdt af at rejse og har besøgt store dele af verden - boet privat i Vietnam, været på rundrejse i Mexico, oplevet Sydafrika tre gange, rejst alene i Indien og besøgt et hav af lande med krydstogtskib. Det vil hun fortsætte med – også selvom hun har mistet en stor del af synet. Det bliver bare på en anden måde.

Merete har hele livet været stærkt nærsynet med en styrke på minus 19 og 20. Brillerne klarede dog det meste, og synet var aldrig noget, der begrænsede hende. Men i 2013 blev hun opereret og fik indsat nye linser – samme type operation som ved grå stær. Pludselig kunne hun se klart uden briller, og en helt ny verden åbnede sig for hende.

Når synet svigter

I 2023 gik det dog den modsatte vej. Hun begyndte at overse ting på gulvet og kunne ikke længere se musen på computerskærmen. Trods faste tjek hos øjenlægen hvert halve år blev hendes svigtende syn ikke opdaget i tide. Først efter hun insisterede på at få målt synsfeltet, kunne øjenlægen konstatere, at der var noget galt. Dagen efter blev Merete undersøgt på hospitalet, hvor hun fik at vide, at hun kun havde 10 procent syn på højre øje, og at hun ikke længere måtte køre bil.

”Det kom som et chok. Det var en meget stor omvæltning. Jeg mistede ikke kun synet, jeg mistede også min frihed”, siger Merete Lundtoft, som ikke har fået nogen forklaring på synstabet. Lægerne ved ikke, om det skyldes grøn stær eller hendes nærsynethed, og kan derfor heller ikke sige noget om, hvordan hendes syn vil ændre sig i fremtiden.

Merete oplever flere begrænsninger i hverdagen. Når hun færdes uden for, holder hun blikket stift rettet mod jorden for ikke at snuble. Indkøb er blevet sværere, og når hun skal hente sit barnebarn, der bor 20 kilometer væk, kræver det mere tid og nøje planlægning. Det er udmattende, da de daglige gøremål kræver mere energi. Alligevel insisterer hun på at gøre det, for det betyder meget for hende at bevare så meget at sit liv som muligt.

"Jeg må få det bedste ud af situationen, for jeg kan ikke ændre på det. Jeg kan godt blive ked af det, når jeg er alene, men det må ikke fylde for meget”, forklarer Merete

Nye minder

Selvom meget har ændret sig, har Merete ikke mistet sin vilje til at leve og opleve. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, at hun skulle invitere sit barnebarn Marco på syv år med til Sydafrika, da hun havde solgt sin bil. Et land hun selv har besøgt to gange tidligere og holder meget af. Det ønskede hun at dele med ham og skabe uforglemmelige minder sammen. Uden hans forældre, men med Meretes anden datter og svigersøn.

Hun var dog i tvivl om, hvorvidt de skulle rejse forrige år eller vente nogle år, til Marco var blevet lidt ældre og kunne få mere ud af oplevelsen. Men hun turde ikke vente, af frygt for at hendes syn ville forværres.

”Det skulle være nu, mens jeg havde noget syn tilbage. Det er vigtigt ikke at vente med de ting, man gerne vil. Det er bare om at komme af sted. Jeg vil gerne opleve så meget som muligt, mens jeg har lidt syn tilbage”, forklarer Merete.

Vil ikke lade sig begrænse

Valget faldt netop på Sydafrika på grund af de store naturoplevelser. De boede i telte ude på savannen blandt de vilde dyr. En eftermiddag var Meretes datter og svigersøn fanget i deres telt i flere timer, fordi en stor hanelefant havde stillet sig lige ude foran deres telt.

Men det var også en fordel, at Merete havde besøgt landet to gange før. Hun kendte derfor landskabet og havde set The Big Five, for denne gang var det svært at spotte dyrene på savannen. Det var hun allerede indstillet på hjemmefra, at hun ikke ville få samme oplevelse som tidligere. Hun tog derfor af sted med blandede følelser. En glæde over at kunne dele rejsen med Marco, men også en sorg over, at hun ikke kom til at opleve det på samme måde.

”Jeg kunne heldigvis forestille sig, hvordan det så ud og høre lydene. Men i virkeligheden var det lige meget, for det vigtigste var, at Marco fik gode oplevelser. At vi fik de oplevelser sammen”, siger Merete, der også syntes, det var krævende at være på udebane og skulle orientere sig i nye omgivelser i modsætning til derhjemme, hvor hun ved, hvor alting står. Hun var derfor mere på overarbejde og blev hurtigere træt. Men det var det hele værd.

Eventyrlysten fortsætter

”Vi havde en helt fantastisk tur, som vi ikke vil glemme. Vores jeep holdt for eksempel midt i en flok løver, vi besøgte en lokal skole og et sted, hvor de passede syge dyr. Det betyder alverden at få sådanne oplevelser sammen”, fortæller Merete, der blev bekræftet i, at det er muligt at rejse og få nye ferieminder, selvom hun har et synshandicap.

Det er derfor ikke sidste gang, hun skal have Marco med på ferie. Det bliver dog hverken storbyferie eller safarirejse, da det er for krævende med Meretes svigtende syn. Hun drømmer derimod om, at den næste tur går til havet, for så kan hun høre lydene, mærke sandet mellem tæerne og lugte havet. ”Det handler om at fokusere på det, jeg kan. Ikke på alt det, jeg ikke længere kan. Jeg skal bare finde nye måder at opleve verden på" siger Merete