Synstab sætter dybe spor i hverdagen

Når du mister synet, sætter det gang i et væld af følelser, som påvirker både krop og psyke. Psykolog Mette List Elhøj gør os klogere på nogle af de reaktioner og udfordringer, du kan opleve, når synet svigter.

Hvorfor rammer det mig? Har jeg samme betydning som før? Kan jeg klare mig selv? Måske er det nogle af de tanker og bekymringer, der rumsterer i hovedet. Måske er du vred, ked af det eller frustreret. Det er alt sammen helt normale reaktioner, når du mister synet.

Uanset om du mister synet pludseligt, eller synet gradvist ændrer sig, er det en livskrise, som tager tid at bearbejde og acceptere. Dansk Blindesamfund har derfor øget fokus på psykisk sundhed med ansættelsen af en psykolog, der blandt andet tilbyder sparring under kurser på Fuglsangcentret samt støttende samtaler på telefon med blinde og svagsynede.

”Det er et voldsomt chok at miste synet helt eller delvist. En omvæltning, der er forbundet med en sorg over at have mistet og ikke kunne se det samme som før. Det sætter gang i en lavine af tanker, spekulationer, bekymringer og måske en angst for fremtiden”, siger Mette List Elhøj, der er psykolog i Dansk Blindesamfund og selv har et synshandicap. Hun kender derfor til flere af de udfordringer, du kan møde som synshandicappet, og trækker således både på egne erfaringer og sit mangeårige virke som psykolog.

Mette understreger, at mennesker reagerer forskelligt på at miste synet. Derfor kan reaktionerne have mange facetter og forløbe individuelt. De fleste vil dog typisk opleve at blive overvældet af tristhed, sorg, angst, kedafdethed og bekymringer, der også kan påvirke søvnen og forårsage indre uro.

Fodfæste i et liv uden syn

Mette påpeger, at det er et chok pludselig at miste synet fra den ene dag til anden, men at det også er en krise, hvis du oplever ændring i synsstatus. Det ved hun fra sig selv, da hun løbende er blevet dårligere til at se. Hun har været synshandicappet hele sit liv på grund af børneleddegigt, der påvirkede øjnene i form af kronisk regnbuehindebetændelse samt grå og grøn står. Derfor er hun i dag blind på sit højre øje og har kun en smule syn tilbage på venstre øje. Sådan har det ikke altid været, for som barn kunne hun læse med lup og cykle, men i teenageårene tog synet for første gang et dyk.

”Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg ikke længere kunne cykle. Det var svært at erkende, at jeg måtte stå af cyklen, fordi det var for farligt”, fortæller Mette, der også blev konfronteret med sit synshandicap, da hun flyttede til en større by og måtte tage den hvide stok i hånden.

”Det var en overvindelse, fordi jeg over for omverdenen markererede, at jeg så dårligt og dermed også skilte mig ud. Men samtidig var det også en lettelse, at de vidste, der var en årsag til, at jeg måske gik ind i folk eller spurgte om pålægschokoladen, der stod lige foran næsen på mig”, konstaterer Mette.  

Hvem er jeg nu?

Der er ikke bestemte faser, du skal gennemgå, når du mister synet. Der er snarere tale om en proces, hvor du for eksempel kan veksle mellem at være ked af det og glad. Gå ind og ud af sorgen.

”I begyndelsen er der en periode, hvor det hele bliver kastet op i luften. Du føler dig chokeret og har svært ved at finde ud af, hvordan du skal leve med et synshandicap. Dernæst sker der langsomt en erkendelse og accept af situationen i takt med, at du får støtte og opbakning. Du finder ud af, at det godt kan lade sig gøre at leve med et synshandicap”, forklarer Mette og tydeliggør, at det kan være en lang proces med bump på vejen.  

For du mister ikke kun evnen til at se, men måske også muligheden for at køre bil, læse avis eller færdes alene. Måske er det ikke muligt at beholde dit arbejde eller udleve dine interesser – alt det, som du før fandt værdifuldt. Alle disse usikkerheder kan udløse en identitetskrise og skabe grobund for tanker som: Hvem er jeg, når jeg ikke længere kan se? Hvad kan jeg nu? Har jeg samme værdi som før, jeg mistede synet?

Her spiller rehabiliteringskurser på Fuglsangcentret en vigtig rolle for at møde andre med synshandicap. Dansk Blindesamfund tilbyder for eksempel kurser til nyblinde, hvor alle deltagere for nylig er blevet blinde, svagsynede eller har oplevet ændring i synsstatus og har behov for at lære nye færdigheder, der gør dem i stand til at klare hverdagens udfordringer.

”Kurserne har en stor positiv effekt, da kursisterne både får mulighed for at spejle sig i hinandens erfaringer og oplevelser, samtidig med at de lærer kompenserende teknikker”, smiler Mette.

Mødet med ligestillede

Der findes dog ikke en entydig løsning på at overkomme de svære følelser og komme skridtet nærmere accept af sit synshandicap. Alligevel har Mette et godt råd, som mange kan have glæde og gavn af.

”Det er vigtigt at give sig selv lov til at rumme de mange følelser af frustration, vrede og kedafdethed. Det er helt forståeligt, at du har det sådan, når du både savner og gennemlever en sorg. Derfor kan det være godt at deltage på kurser og snakke med andre i samme situation. Du vil opleve, at mange ting stadig kan lade sig gøre på trods af et synshandicap”, siger Mette og understreger, at det også er vigtigt at gøre det klart for sig selv, hvad det er, du står for. Selvom du er blevet synshandicappet, er det ikke ensbetydende med, at alle dine egenskaber og værdier er forsvundet.

”Du er på mange måder stadig den samme, men dine værdier er måske gemt væk bag følelser af tristhed og sorg. Dem skal du have i spil igen. Find ud af hvad der betyder noget, og hvordan du omstiller dit liv til de forandringer, som synshandicappet har medført. Det er stadig muligt at udleve dit liv, men der er måske behov for at gøre det på en anden måde”, siger Mette.