Ti års jobkamp endte i succes for blinde Bo
Sjældent samarbejde mellem modig virksomhedsejer og kreativ jobkonsulent sikrede Bo et fast job.
Da Bo Dagelykke som 38-årig mistede synet, var det samtidig et farvel til jobbet som industrielektriker. Men selvom Bo ikke længere kunne se verden, så var han opsat på, at verden skulle se ham. Så han gav ikke op i den ekstremt svære livssituation, det er pludselig at blive sendt ud i totalt mørke.
”Det er en voldsom situation, og jeg kom på et kursus for nyblinde, hvor man skal lære alting forfra igen. Her mødte jeg desværre også mennesker, som var gået helt i stå, de havde bare givet op. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle videre. Sådan ville jeg ikke ende. Jeg havde meget at give endnu”, forklarer Bo, der kastede sig ud i sit livs kamp for en ny tilværelse og ikke mindst et nyt job.
Flere uddannelsesforløb senere, og med en kontoruddannelse med administration som speciale samt stærke it-kompetencer og erfaringen som industrielektriker, begyndte afslagene at tikke ind hos Bo.
”Det var afslag på afslag. Jeg kom til 27 samtaler i perioden, så jeg blev en haj til at gå til jobsamtale, men jeg fik bare ikke noget job. Jeg skrev tonsvis af ansøgninger, og man dør da lidt hver gang, der kommer et afslag, men jeg blev ved med at tro på, at der måtte være en arbejdsgiver derude, der turde ansætte en blind mand”, siger Bo og smiler.
Overfor sidder Niels Willumsen, indehaver af elektronikvirksomheden Awilco i Køge, der beskæftiger 14 ansatte. Og Niels blev netop den arbejdsgiver, der turde satse på den blinde mand, hvor mange andre arbejdsgivere tøvede og ifølge Bo virkede meget berøringsangste.
Bo tog ansvar
For godt et år siden fik Niels Willumsen en opringning fra Helle Nørtoft Berntsen, der er jobkonsulent i Køge og havde fået øje på jobopslaget som servicetekniker i Awilco.
”Jeg ved ikke, hvad Helle tænkte på – at vi kunne skære halvdelen af jobbet væk og se bort fra, at ansøgeren ikke kunne se? Så hun ringede og solgte Bo. Jeg troede, hun var på Månen”, fortæller Niels og ryster på hovedet, mens han griner til Helle, der sidder overfor ved siden af Bo i mødelokalet hos Awilco denne forårsdag, hvor Bos etårs jubilæum på elektronikvirksomheden nærmer sig.
”Jeg fortalte dig om fantastiske Bo, og så sagde jeg, at der lige var en detalje”, supplerer Helle og så griner alle tre af detaljen, der handler om, at Bo er blind.
Niels bliver nysgerrig. Bo skriver en ansøgning og kommer til første samtale. Niels spørger ind til, hvordan Bo håndterer eksempelvis mails og andre programmer på sin computer, og det demonstrerer Bo, men render også ind i en fil, han ikke kan få åbnet.
”Et par timer efter samtalen er slut, sender Bo en mail, hvor han har løst problemet. Han er simpelthen gået hjem og har ledt efter en løsning på nettet, fundet den rette software og rettet problemet. Det viste initiativ, og så gjorde det heller ikke noget, at mailen han sendte, var totalt fejlfri. Ingen kunne have løst den opgave bedre”, forklarer Niels, der efter anden samtale med Bo gik til sine medarbejdere og fik dem med på ideen om at ansætte Bo.
”Vores kunder og leverandører sidder i udlandet. Vi ser dem aldrig. Alt foregår via mail, så for os handler det ikke om at se verden, men om at forstå verden, og det gør Bo”, siger Niels, der også afblæser fordommene omkring hjælpemidler.
”Det lyder så tungt, men i Bos tilfælde var det en scanner og noget software. Det er jo ikke sådan, at hele arbejdspladsen skal arrangeres om” siger Niels.
Modig arbejdsgiver
Succesen med at skaffe Bo et job er en af de oplevelser, Helle aldrig glemmer. Det sker alt for sjældent, fordi det rummelige arbejdsmarked primært er noget, vi taler om, men ingen endnu har fundet frem til, og virksomhedsledere som Niels Willumsen er en sjældenhed.
”Jeg har nok fat i 50 arbejdsgivere for at få hul igennem til én. Det rummelige arbejdsmarked er ligesom det grå guld – det er bare noget, vi taler om, men det findes reelt ikke. I jobcentrene må man altså også erkende, at det kræver ekstra indsatser og ressourcer at varetage opgaven med at få mennesker med handicap i beskæftigelse. Alle bliver skåret over en kam, og der er en fast procedure, men den kan man altså ikke følge med et blindt menneske, hvis man vil have succes. Der skal være tid og fokus på det enkelte menneske. Det er en håndholdt proces, hvor man skal tænke ud af boksen og turde ringe til Niels, der skal give sig tid til at lytte. Det er en treenighed, der står bag den her succes”, forklarer Helle.
For Bo har jobbet på Awilco gjort en enorm forskel i hans liv.
”Jeg er en del af noget, jeg er aktiv, med på jobmarkedet. Bare det at have et arbejde – det er stort, når man er blind. Og så hele økonomien i éns liv. Jeg har kone og børn og vil gerne bidrage. Men uden Niels og Helle, så havde jeg ikke klaret den. Det er virkelig samspillet, der gør en forskel”, siger Bo.
Trioens råd til at få flere blinde i job
Niels Willumsen, direktør i Awilco: Som ansøger skal du have et drive. Uanset om du er synshandicappet eller ser normalt, så skal du ville have jobbet, ellers kan du lige så godt lade være. Økonomien er vigtig, og som virksomhedsejer tager du en chance, så derfor ville jeg sætte pris på et økonomisk tilskud som en slags forsikring. Som samfund er det da bedre at sende penge i ryggen på en person som Bo, der prøver at komme ud på jobmarkedet, end bare at give ham beløbet i kontanthjælp.
Helle Nørtoft Berntsen, jobkonsulent i Køge: Der skal være tid og fokus på det enkelte menneske, og så skal der være større åbenhed i virksomhederne for at give mennesker med handicap en chance. Simpelthen et rummeligt arbejdsmarked. Som jobkonsulent skal vi tænke ud af boksen og ikke være bange for at prøve det umulige, for en dag lykkes det. Mindre proces og lov, mere menneske og nærvær.
Bo Dagelykke: Giv aldrig op. Bliv ved og ved og ved. Tag initiativ og tro på, at du ender med at få et job. Og så skal de gode historier som min ud, så der kommer flere rollemodeller, andre kan spejle sig i, og så arbejdsgiverne kan se, at blinde sagtens kan udfylde et rigtigt job.
Fakta om blinde i job
- Andelen af blinde og stærkt svagsynede med en tilknytning til arbejdsmarkedet er stagnerende. Mindre end hver tredje (32%) har en tilknytning til arbejdsmarkedet, men dette tal inkluderer også førtidspensionister og studerende, der arbejder ganske få timer om ugen.
- Under 20% er i ordinær beskæftigelse (2014), heraf er godt 8% ansat i fleksjob.
- 65% modtager førtidspension.