Ukrainske Svitlana har startet en ny hverdag i Danmark

26-årige Svitlana er stærkt svagsynet og flygtede fra krigen i Ukraine. Nu har hun fundet tryghed i Danmark, er startet til goalball og flytter start i egen lejlighed med hjælp fra Dansk Blindesamfund.

Kæresteparret Svitlana og Dmytro fra Ukraine er netop ankommet med få kufferter til den tidligere kontorbygning på Ottiliavej i Valby, der står klar til at huse ukrainske flygtninge. Lige når de træder inden for døren, bliver de mødt af et stort skilt, hvor der står Welcome House på. De får vist et værelse med to redte senge og udleveret en kasse med madvarer, tandpasta og andre fornødenheder til at skabe en ny hverdag, langt væk fra det krigshærgede Ukraine.

”Jeg er bange og bekymret for det, der sker i mit land, men jeg er taknemmelig for at blive taget så godt imod i Danmark. Jeg er glad for at have tag over hovedet, mad og alt det andet, vi fik udleveret. Her føler jeg mig sikker”, siger 26-årige Svitlana Khilko, som er stærkt svagsynet fra barnsben af. I dag har hun 1% syn på det ene øje og 2% syn på det andet øje. Derfor var det ikke ligetil at flygte fra Ukraine.

Livsomvæltning

Den 24. februar er det præcis et år siden, at russisk militær iværksatte et angreb på Ukraine.

”Jeg kan slet ikke forstå, at det er et helt år siden, krigen brød ud, for vi håbede og troede, at krigen ville slutte før. Det værste er uvisheden, at vi ikke ved, hvornår det er fredeligt at vende tilbage til mit hjemland”, forklarer Svitlana, der savner sin familie og venner, som stadig er i hjemlandet. 

Hun husker tydeligt dagen, hvor hendes trygge hverdag blev vendt på hovedet. Den 24. februar skulle egentlig have været dagen for de sidste forberedelser til de internationale mesterskaber i goalball, som er et udbredt boldspil for blinde.

Svitlana spiller på det ukrainske landshold, og det var blot få dage, før de skulle til Litauen og kæmpe for ukrainsk sejr. Men sådan blev det ikke. Det blev derimod en dag, Svitlana og hendes kæreste langt fra havde forudset.

De boede i en lejlighed i Kharkiv, Ukraines næststørste by, der ligger nordøst grænsende op til Rusland. Tidlig torsdag morgen for et år siden blev Svitlana vækket ved lyden af eksplosioner og susende missiler. Hun kunne høre bomberne. De sprængte tæt på. Alt for tæt på. Men alligevel opfattede hun ikke, hvor lyden stammede fra. I første omgang troede hun, at der var sket en ulykke på en fabrik i nærheden.

”Jeg vågner den 24. februar til høje eksplosioner. Jeg forstår ingenting. På det tidspunkt er jeg ikke bange, for jeg har ikke skænket det en tanke, at der er udbrudt krig. Jeg tror, jeg fornægter det, for jeg er faktisk på vej i seng igen. Men eksplosionerne blev ved”, fortæller Svitlana, der får bekymrede telefonopkald fra sin veninde og tante, der opfordrer Svitlana og hendes kæreste til at søge beskyttelse med det samme. Der går alvoren op for Svitlana.

På flugt fra bomberegn

Efter få dage var de klar over, at de måtte flygte. Svitlana pakkede derfor en lille taske med de mest nødvendige ejendele – tøj og medicin. Hun måtte dog sætte kursen mod Tjekkiet alene, da kæresten blev tilbage for at hjælpe mennesker med handicap i sikkerhed, da han er uddannet fysioterapeut. 

”Det var virkelig hårdt at sige farvel til min kæreste, for vi vidste ikke, hvad der ventede, og hvornår vi ville ses igen”, siger Svitlana, som fik følgeskab af konen til kærestens ven. De måtte tilbagelægge 16 kilometer til fods for at nå den nærmeste togstation. Svitlana er glad for, at hun kunne følges med nogen, da det ikke er ligetil at begive sig ud på en lang flugt med et synshandicap.

”Det er meget skræmmende at flygte med et synshandicap, for jeg kan ikke opfange de samme signaler som andre. Jeg ved ikke, hvem jeg kan stole på, så det var trygt at følges med nogen, jeg kendte”, forklarer Svitlana, der ikke på forhånd vidste, at Danmark blev hendes slutdestination. Hun kendte intet til landet, på nær at hun havde tabt til det danske landshold i goalball.

Den første måned tilbragte Svitlana hos venner i Tjekkiet, hvorefter hendes kæreste hentede hende, og sammen tog de rejsen til Danmark. Kæresten havde hjulpet mennesker med handicap med at flygte fra deres hjemland. Han havde været chauffør for en gruppe, der skulle til Danmark, hvor han med det samme faldt for landet. Der var trygt og sikkert at være. Derfor søgte han opholdstilladelse og hentede Svitlana i Tjekkiet. Danmark skulle være deres nye hjem.

Uafhængig med hjælpemidler

Svitlana er særligt overrasket over, at der er så meget fokus på tilgængelighed på stationer og i det offentlige i Danmark. Generelt oplever hun stor forskel på at have et synshandicap her og i Ukraine.

”Her føler jeg mig mere selvsikker, for jeg har fået mange hjælpemidler, der gør min hverdag nemmere. Jeg har for eksempel fået specielle briller med høj styrke, som jeg bruger, når jeg læser. Jeg har også fået bevilget en ledsager. Det gør mig friere og mindre uafhængig. Her er folk også mere åbne for at hjælpe”, siger Svitlana og forklarer, at hun en dag var faret vild, men så kom der heldigvis en og hjalp hende med at finde hjem. På flygtningecentret kan det være svært at finde rundt med et synshandicap, for alle etager ligner hinanden.

Nye venner til goalball

Svitlana er også begyndt at spille goalball i Roskilde. Allerede på toget til Danmark længtes hun efter sporten og ønskede at starte igen. Hun tog derfor kontakt til det lokale goalball-hold, som inviterede hende med til prøvetræning, der hurtigt blev erstattet med fast træning to gange om ugen.

”Det er så dejligt at spille igen, jeg har virkelig savnet det. Takket være sporten har jeg fået et netværk og gode venner. Vi har et fantastisk fællesskab. Spillerne, trænerne og deres familier har været så søde til at hjælpe mig. Det er jeg meget taknemmelig for”, fortæller Svitlana, der også fik hjælp af klubben til at skaffe det nødvendige udstyr og spillertøj.

Det var også goalball-holdet, der satte Svitlana i kontakt med Dansk Blindesamfund, som hjalp med at danne et overblik over støtte og rettigheder til mennesker med synshandicap i Danmark. Foreningen har for eksempel hjulpet Svitlana med at søge billigt rejsekort, handicapkørsel, ledsager og skrevet hende op til en tilgængelig lejlighed, som Dansk Blindesamfund bestyrer. En lejlighed, Svitlana og hendes kæreste flytter ind i den 1. april.

Fællesskab med ligestillede

”Jeg glæder mig til at flytte i noget større, som er mit eget. Det kan godt være udfordrende at dele køkken og badeværelse med en masse andre, når jeg ser dårligt. Jeg har brug for, at alting har en fast plads, så jeg nemt kan finde det”, forklarer Svitlana, der glæder sig over, at hun kan få hjælp og støtte hos Dansk Blindesamfund til at håndtere livet som svagsynet.

”Jeg føler mig mere sikker på fremtiden og har flere muligheder for at leve det liv, jeg gerne vil med mit synshandicap. Jeg kan leve frit og uafhængigt af, at min kæreste altid skal hjælpe mig. Det er vigtigt for mig”, siger Svitlana, der også har haft stor glæde og gavn af de netværksseminarer, som Dansk Blindesamfund har arrangeret for ukrainere med synshandicap i Danmark.

”Det var rart at være sammen med andre, der kunne relatere til at være synshandicappet i et fremmed land. Jeg følte mig mindre alene, for der var andre, der havde det ligesom mig. Vi kunne dele oplevelser, udfordringer og løsninger med hinanden”, fortæller Svitlana, der stadig har kontakt med de andre deltagere på de sociale medier. Hun er særligt glad for at have lært Marina at kende, som er projektkonsulent på Ukraine-indsatsen i Dansk Blindesamfund. Hun kan tale russisk med de ukrainske flygtninge og er selv svagsynet, så hun kan trække på egne erfaringer fra hverdagen med synshandicap.

”Jeg er virkelig heldig, at jeg har mødt Marina. Hun er ikke bare min støtte, men er også blevet en god ven”, smiler Svitlana.