Vinterhøjskole er sød musik for krop og sjæl

Det er en underdrivelse at kalde Dansk Blindesamfunds vinterhøjskole for en succes. Arrangementet er en årligt tilbagevendende portion livskvalitet serveret af velforberedte undervisere, foredragsholdere og gæsternes eget uimodståelige engagement. I år var blandt andet Troels Trier, Zumba og sang på programmet for vinterhøjskolen, der havde 60’erne som tema. Vi har talt med Lars og Benny, der får noget ud af højskolen på hver deres måde.

På Fuglsangcentrets vinterhøjskole vågner man op til vrikkende hofter, sang og store smil. Programmet er tætpakket hver dag i den uge, højskolen varer. Men når dagen starter til tonerne af Holger ”Fællessanger” Hansens ”Der går altid både tilbage” og morgengymnastik koordineret af en frisk Zumba-instruktør, så glider resten af timerne ligesom forbi.

”Vinterhøjskolen kan jo mange ting. Foredragene er én ting. Så er der workshopgrupperne, hvor jeg synger i kor. Vi har en fest, og vi synes, det er smaddersjovt. Men der er også værkstederne, svømning og Zumba. Det sætter jo folk i gang med en masse ting. Og det er dét, vinterhøjskolen kan og gør,” siger Lars på 54 år, der til daglig er lydtekniker og studievært på Roskilde DampRadio. Lars er stærkt svagsynet og har en synrest på ca. 6% på begge øjne. Han blev født 2,5 måned for tidligt, så synsnerven var ikke udviklet. Han har altså skulle lære at begå sig med et synshandicap allerede som barn.

Musikken har altid fyldt meget i Lars´ liv. I dag arbejder han på programmer som ”Jazz på lak”, ”Grammofonens barndom” og ”Radiotransmissioner”, når han er på DampRadioen. Inden et foredrag på højskolen om Danmark i 60’erne fik Lars sig en længere snak om jazzmusik med foredragsholderen. Samtalen kom så vidt og bredt omkring - blandt andet ind på jazz i 30’erne - at arrangøren af vinterhøjskolen, Jesper Fraenkel, i sin præsentation af foredragsholderen jokede med, at foredraget da vist allerede var blevet helt afsporet.

Nå ja. Og så har Lars en pladesamling på 12.000 grammofonplader. Så der er nok at tage af, som han siger. Han er blandt andet ude og holde foredrag om de gamle 78-plader, som er den korrekte betegnelse. Den, der betyder mest for ham, er måske Leo Mathisens ”Take It Easy”. Dét svar kom først efter lang betænkningstid. ”Take It Easy” er swing. Glad jazzmusik.

Men for tre måneder siden gik Lars’ kone, Tina, bort. Han tager en dyb indånding, inden han åbner op for emnet. Som han siger, er det kun anden gang, han er på Fuglsangcentret selv.

”Ja, det var rigtigt trist. Vi havde 26 dejlige år sammen. Det skete pludseligt efter en operation, som ellers var gået godt. Men øh, hrmm... Det klarede hun altså desværre ikke fysisk. Hun var helt blind, Tina. Vi kom herovre meget, og det var hyggeligt. Hold da op,” siger Lars. Han fortæller, at folk ikke talte om Lars eller Tina hver for sig. De talte om Tina og Lars. Først når deres navne blev nævnt sammen, faldt tiøren for folk. Så vidste de, hvem det var, der blev talt om. Tina og Lars.

De mødte hinanden på IBOS i 90´erne. Lars studerede på Lydstudiemedarbejderuddannelsen, Tina på organistuddannelsen. Der opstod sød musik.

Det var Tina, der inspirerede Lars til at samle på grammofonpladerne, som nu er fordelt rundt omkring i lejligheden med 4.000 i soveværelset, 4.000 i stuen og 4.000 i kælderen.

Lars: "Bevægelse er mange ting"

”Det er fantastisk at komme på vinterhøjskole. Det er første gang, jeg er her. Om det bliver den sidste, må tiden vise, fordi jeg går jo også normalt på arbejde her i slutningen af februar. Så jeg har faktisk fået lov til, af min venlige chef, at få fri herovre i denne uge. Fordi jeg skulle herover og spille, og også fordi jeg stod i den situation, jeg stod i. At jeg var blevet alene, og jeg trængte til at komme lidt væk hjemmefra. Men det er fantastisk. Hvis jeg har mulighed for det, så vil jeg da fortsætte med at komme på vinterhøjskole. Jeg synes, det er dejligt at være herovre,” siger Lars.

Lars optræder også på Vinterhøjskolen med sit orkester Jazzprom, der udelukkende består af synshandicappede. Her spiller han nemlig Saxofon.

Til workshoppen synger Lars kor for fuld kraft. Han lægger liv og sjæl i hver en strofe - og det lyder godt. Man kan mærke, at musikken her på vinterhøjskolen betyder noget for ham. I den situation, han er i.

Og som han selv siger om Vinterhøjskolens program, der har et stort fokus på bevægelse:

”Bevægelse er jo mange ting – sang og musik kan noget, som Zumba ikke kan. Og omvendt,” siger Lars og runder af med en kommentar om livet på vinterhøjskolen.

”Der er jo også plads til, at du kan have en aften, hvor du siger ’Ej, i aften orker jeg altså ikke at foretage mig noget. Jeg skal liige hvile ørene og slappe af.’ For det er et intensivt program. Vi er på fra kl. 9 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Det slutter lørdag formiddag. Og så skal jeg ikke lave noget hele søndagen,” griner Lars.

Benny holder kroppen og sindet sundt på vinterhøjskolen

Det er ikke svært at se, hvad Benny har prioriteret i sit ophold på Vinterhøjskolen. Til morgensamlingen er han i fuld motionsmundering og deltager engageret i de tidlige Zumba-øvelser sammen med resten af højskolen. Bagefter står den på et fuldt program med den sydamerikanske motionsform fra kl. 09.30 – 11.45.

Og der er en god grund til Bennys fokus på motion.

”Det har jo været en stor del af det meste af mit liv. Ikke at jeg ikke har lavet andet i fritiden, men jeg har altid bevæget mig. Og så blev jeg jo opereret for en kræftknude i benet i 2010. Det lagde mig ned i tre måneder, og så begyndte jeg jo så småt at trave med det igen. Så fik jeg godt nok en tur mere med kræft to år efter, men det var så i halsen. Så kunne jeg selvfølgelig holde min mund. Men benene fejlede ikke noget, så jeg kom i gang igen, ” konstaterer Benny tørt uden de store overvejelser om, at to kræftforløb inden for to år formentlig ville slå selv den bedste ud. Det har dog betydet, at han tillægger motionen endnu større værdi.

”Hvis man går i stå psykisk, så tror jeg ikke på, at man får det bedre. Og jeg går meget ind for det der med at holde immunforsvaret i top, så man bekæmper det, man kan, med egne kræfter, og så må lægerne sgu bekæmpe resten, hvis man ikke kan klare det selv. Og derfor tror jeg faktisk, at det med at bevæge sig – inden for rimelighedens grænser – er rigtig godt,” siger han.

Vinterhøjskolens program og Fuglsangcentrets rammer giver Benny, der er helt blind, alle muligheder for at understøtte sit fokus på at få sig rørt.

”Zumba-træningen var rigtig god. Jeg får bevæget nogle muskelgrupper, som jeg normalt måske forsømmer lidt. Så det var rigtig godt. Og hun er meget dynamisk, vores lærer. Man kan mærke, at stedet er gearet til den service, der skal gives, og underviserne er gearet til, at vi ikke kan se, og de kan hjælpe med at gøre de rigtige ting i forhold til den enkeltes formåen. Og så havde vi jo åndedrætsteknikker de første to dage, og det skal ikke underkendes. Man skulle lære at trække vejret med begge lunger ordentligt og få strakt ud. Det er også vigtigt. Zumba-træningen er sådan lidt mere livligt, men det andet er skam ligeså vigtigt i dagligdagen. Det frisker hjernen og stimulerer fysikken,” siger han.

Benny blev blind som 3-årig

Benny blev blind som 3-årig efter, ja - en kræftlidelse i øjnene. Kræften tog hele synet, så der hverken er restsyn eller lyssans tilbage. Det er en forudsætning, han har skulle lære at begå sig med igennem uddannelser og på arbejdsmarkedet. Han har i mange år arbejdet som telefonist ved forsvaret i Fredericia. Her sad han ved omstillingsbordet og var også med til at uddanne nogle af de soldater, der kom ind i afdelingen.

”Der er ikke noget, der er uundværligt. Men det har da betydet enormt meget for mit liv, både som privatperson, men bestemt også socialt, at jeg har lært mange mennesker at kende i forsvaret, hvor man skifter personale så tit. Der har jeg skulle forholde mig til nye mennesker hele tiden, og det har jo udfordret mig. Og så har det selvfølgelig udfordret mig at være blind i et seende miljø,” siger Benny og kobler fordelene ved at have et arbejde sammen med sit mod på at dyrke motion.

”Det giver noget selvtillid, fordi kan man klare det ene, så tror man også, at man kan klare det andet – og så kan man sommetider klare det. Og så har jeg jo siddet på en kontorstol fra morgen til aften. Så derfor har jeg også været bevidst om, at hvis jeg skulle overleve sådan nogenlunde fornuftigt, så ville jeg også ud at bevæge mig,” fortæller han.

Og det må man sige, at han har fået gjort. Han har blandt andet løbet maraton i København, Esbjerg, Aarhus og Hamborg.

”Jeg tror, jeg har løbet 14 maraton. Men det er år tilbage. Jeg har lagt det lidt på hylden. Jeg løber 3-4 gange om ugen og så to gange i motionscenter,” siger Benny og demonstrerer et træningsniveau, der stadig må siges at være højt for de fleste.

Bennys ven: ”For mange blinde er inaktive”

Mange af løbeturene har været sammen med den mangeårige ven Erling, der også stikker hovedet forbi Fuglsangcentret for at gå en længere tur sammen med Benny efter Zumba-træningen. De kender hinanden fra Atletikklubben i Fredericia, hvor Erling tidligere har været Bennys løbemakker i mange år.

”Han er meget aktiv. Jeg troede sgu ikke, han ville kommet i gang igen efter de to kræftsygdomme, men det gjorde han,” siger Erling. Ham og hans søn, Daniel, har altid støttet Benny i hans passion for motion.

”Der er for mange handicappede, der skal gøre noget mere. Deres helbred er ikke altid så godt, og det er også tilfældet for mange blinde,” siger Erling med henvisning til en af Dansk Blindesamfunds mærkesager, som er, at flere blinde og stærkt svagsynede skal leve et aktivt liv. Problemerne omkring blinde og stærkt svagsynedes helbred er senest dokumenteret i Vives undersøgelse "Blinde og stærkt svagsynedes levevilkår - barrierer for samfundsdeltagelse" fra 2017.

En barrierne er selvfølgelig, at blinde og stærkt svagsynede skal bruge flere kræfter på at få den bevægelse, som andre blot kan tilgå efter ønske. Dermed er synshandicappede mere afhængige af at få ledsagertimer, som dog typisk også skal bruges til andre formål. Én af de måder, Erling har støttet Benny, er blandt andet ved nogle af deres ture til Endelave og Grenaa i sommerhus, hvor de har fået løbet en del.

Og selvom det er tydeligt, at motionen fylder meget for Benny på højskolen, så er han der i høj grad også på grund af det sociale og foredragene, hvor han nævner Troels Triers oplæg som særligt godt. Og så selvfølgelig dansen om fredagen.

”Jeg glæder mig til dans på fredag med tøserne. Der er levende musik. Jeg har fire på mit balkort. Men det må du ikke skrive til nogen – så springer de sgu bare fra!”, griner Benny.

Meget kendetegnende for den aktive mand, så står den ikke på afslapning resten af weekenden, når Vinterhøjskolen slutter lørdag. Om søndagen skal han nemlig ud at løbe 15 km med en veninde.

”Det er ikke helt almindeligt, at jeg løber så langt nu til dags. Men jeg har en god veninde, der skal løbe halvmaraton på Fyn, og der vil hun gerne have mig med. Fordi jeg har løbet siden starten af 80’erne og efterhånden ved lidt om det psykiske og vejrtrækningen under løb,” slutter Benny.

Undervisningsleder: ”Det har været en stor succes”

Vinterhøjskolens tema omkring 60’erne er kommet til udtryk gennem hele ugen med foredrag fra Jørgen De Mylius, Troels Trier og USA-kender Jørn Brøndal. Når man taler med gæsterne, har de hver især fået noget forskelligt ud af programmet.

Og det er i høj grad meningen, forklarer undervisningsleder på Fuglsangcentret, Jesper Fraenkel, der har stået for at stykke programmet sammen.

”Det med Zumba-øvelserne ved morgensammenkomsten er en ny ting. Det har vi ikke prøvet før, men har taget det med denne gang, fordi vi gerne vil give deltagerne noget, de kan tage med sig og bruge derhjemme. Og så har vi jo lokket nogle rigtig gode navne som Jørgen De Mylius og Troels Trier til i år. Mens foredragsholderne har genkaldt nostalgien fra 60’erne, så har den enkelte højskoledeltager kunnet melde sig på de workshops, man fandt interessante. Hele tanken er, at aktiviteterne og den hyggelige stemning på Vinterhøjskolen er en del af det fokus på rehabilitering, som vi har i Dansk Blindesamfund. Og det er heldigvis lykkedes rigtig fint i år” siger Jesper Fraenkel.

Han er en glad og tilfreds mand efter en veloverstået Vinterhøjskole 2019, der er forløbet på bedste vis. Med foredrag, Zumba og sød musik for krop og sjæl.