Yurii og Nina fandt trygheden i Danmark

Yurii og Nina er blinde og flygtet fra krigen i Ukraine. Nu har de startet en ny tilværelse i Danmark, hvor de fandt tryghed, hjælp og åbne arme hos Dansk Blindesamfund.

Det er nat. Pludselig lyder en tudende luftalarm, og der høres drøn fra eksplosioner i det fjerne. Jorden ryster. Selvom Yurii og Nina er blinde, fornemmer de tydeligt sagens alvor. Russiske soldater er trængt ind i Ukraine og ved at invadere landet. Angrebene nærmer sig Sviatohirsk i det østlige Ukraine, hvor Yurii og Nina bor.

”Vi hørte skud og bombeangreb hele tiden. Det værste var at vågne til høje brag om natten. De skød i andre byer, men vibrationerne kunne mærkes i jorden på lang afstand. Vi lærte at høre forskel på skuddene – om det var den russiske eller ukrainske hær. Det var meget skræmmende og utrygt”, fortæller Yurii Ivancheskul, der sammen med sin kæreste Nina ikke så anden udvej end at forlade byen og flygte. Den 8. april 2022 pakkede de derfor en kuffert med det vigtigste – medicin, tøj, computer og telefon og begav sig ned til den nærmeste togstation.

Flugten for sikkerhed

Men her var kaos. Folk var desperate og magtesløse. Ganske kort forinden var togstationen blevet ramt af et raketangreb.

”Vi kunne med det samme fornemme frygt og kaos. Der lugtede af død. Vi kunne høre fly og høje sirener. Folk flygtede i beskyttelsesrum, men vi vidste ikke, hvor vi skulle hen, før der kom en og hjalp os i sikkerhed i en kirke”, siger Yurii, der sammen med Nina fik hjælp til at komme til et flygtningecenter i vest Ukraine, inden de kunne krydse grænsen til Polen med bus.

Yurii og Nina drikker kaffe på deres værelse
Copyright Henrik Frydkjær

Yurii og Nina vidste ikke på forhånd, at deres slutdestination blev Danmark. Det var en tilfældighed, at de havnede i en bus, der kørte igennem Europa med Danmark som mål. 

”Vi kendte intet til Danmark, men heldigvis var danskerne venlige og hjælpsomme. De tog godt imod os. Men det er alligevel svært at forlade sit hjemland og komme til et fremmed land, hvor man ikke taler sproget eller engelsk. Det har været en stor barriere for os”, fortæller Nina Piletska, der sammen med Yurii blev indkvarteret på et nedlagt plejehjem i Ry sammen med andre ukrainske flygtninge.

Ikke alene

Fra den ene dag til den anden gik Yurii og Nina fra en tryg hverdag til en usikker situation, men heldigvis fik de stor støtte af Dansk Blindesamfund, som de fik skabt kontakt til via en frivillig på flygtningecentret.

Yurii og Nina sidder ved et bord i køkkenet og snakker med Marina
Copyright Henrik Frydkjær

”Vi blev taget rigtig godt imod i Dansk Blindesamfund, de har været en stor hjælp. Hvis vi har problemer eller er i tvivl om noget, kan vi altid tage kontakt til Helle eller Marina fra Dansk Blindesamfund, som tager god hånd om os”, siger Nina.

De er glade for at have deltaget på to netværksseminarer med øvrige ukrainere med synshandicap. Her oplevede de et særligt fællesskab med ligestillede, der kunne relatere til at være synshandicappet i et fremmed land.

”Det var dejligt at dele tanker og oplevelser med andre, der ved, hvordan det er at leve med synshandicap. Vi har alle forskellige historier og problemer, men det er vigtigt at lytte og dele erfaringer, så vi kan støtte hinanden”, forklarer Nina, der har holdt kontakten med de andre kursusdeltagere.

Vej i systemet og rettigheder

Dansk Blindesamfund har også været en stor hjælp i samarbejdet med kommunen. Takket være opbakning fra regionskonsulenten i Dansk Blindesamfund, har Yurii og Nina blandt andet fået tildelt en mentor, handicapkørsel og ledsager. De har desuden også fået hjælp til at blive skrevet op til egen lejlighed, da det kan have visse udfordringer at dele køkken med en masse andre, når man er blind og har brug for, at alting har en fast plads.

Nina indstiller temperatur på ovn, hvor der er påsat taktile duttter
Copyright Henrik Frydkjær

”I kommunen blev vi betragtet som flygtninge under integration, men Helle og Marina forklarede, at vi har ret til den samme hjælp som danskere med synshandicap. Dansk Blindesamfund har givet os indsigt i vores rettigheder og muligheder som synshandicappede”, siger Yurii, der er imponeret over den hjælp, man er berettiget til som blind i Danmark. Det er helt anderledes end i Ukraine, hvor de for eksempel selv skal betale for deres hjælpemidler.

”Hvis man er blind i Ukraine, er man ofte overladt til at blive i hjemmet, men her er der fokus på, at man deltager i samfundet på lige fod med andre. Den tankegang kan jeg godt lide”, fortæller Yurii, der sætter pris på den støtte og hjælp, som ham og Nina har modtaget i Dansk Blindesamfund.

”Vi er så evigt taknemmelige for de åbne arme, vi er blevet mødt af i Dansk Blindesamfund. De har hjulpet os til at kende vores rettigheder og kæmpe for dem. Det er en stor tryghed, at vi altid kan række ud og bede om hjælp”, siger Yurii.