Diabetisk øjensygdom

Forhøjet blodsukker over længere tid skader øjnenes blodkar. Det kan resultere i synstab og i værste fald blindhed. Regelmæssige undersøgelser kan dog forebygge og sikre tidlig behandling af forandringerne.

Hvad er diabetisk øjensygdom?

Når man har diabetes, øges blodets indhold af sukker ud over det normale. Med tiden påvirker det forhøjede blodsukker de små blodkar i hele kroppen – også blodkar i øjnene. Forhøjet blodsukker over mange år kan medføre, at de små blodkar i øjets nethinde bliver skrøbelige og utætte. Det betyder, at der kan sive væske ud af karrene, eller de kan briste.

Når du har diabetisk øjensygdom, også kaldet retinopati, kan der komme forsnævringer i øjets blodkar. Det kan give nedsat blodforsyning til synscellerne. Over længere tid vil synscellerne ikke få tilstrækkelig ilt, og de dør, hvilket fører til synstab. Hvis blodkarrene derimod siver, vil den overskydende væske trykke på de omkringliggende celler. Dette kan føre til, at cellerne dør, og synet vil gradvist aftage. Der er også risiko for, at væsken siver ud ved den gule plet og påvirker centralsynet. Det kan påvirke læsesynet, eftersom nerverne i den gule plet er ansvarlig for det skarpe syn, vi bruger til at se detaljer og læse.

Ødelæggelserne viser sig som udposninger, blødninger eller forkalkninger. Forandringer på øjets nethinde kan være synstruende og føre til blindhed, hvis man ikke behandles i tide. Når først nethinden har taget skade, kan synet ikke genvindes.

Risikoen stiger i takt med, at du har haft diabetes i en årrække. Efter 25 år med diabetes vil de fleste have større eller mindre forandringer i nethindens små blodkar. Risikoen for alvorlige skader på nethinden er dog langt mindre end for 15 år siden, fordi det i dag er nemmere at have velreguleret blodsukker og blodtryk.

Symptomer

Forandringer ved diabetisk øjensygdom opstår langsomt og uden mærkbare symptomer, før de er alvorlige og kan have medført varig skade. Derfor er det en lumsk sygdom, da forandringerne sker i den perifere del af nethinden, langt væk fra det skarpe syn. I flere år kan man have diabetiske nethindeforandringer uden at mærke en forværring af synet. Derfor er det vigtigt at fange forandringer så hurtigt som muligt og blive undersøgt regelmæssigt hos en øjenlæge, så behandling kan påbegyndes i tide, inden forandringerne fører til synstab eller blindhed.

Ved alvorlige forandringer vil man typisk opleve sløret syn, små pletter for øjnene, som ligner små fluer, øjet bliver rødt eller du har ondt i øjnene. Pludseligt og svært synstab kan skyldes blødninger i glaslegemet eller gradvist tab af læsesynet, hvis der kommer hævelse i den gule plet i øjet. Mærker du nogle af disse symptomer, skal du straks opsøge en øjenlæge, der kan tjekke dine øjne.

Behandling

Den vigtigste og mest effektive behandling af diabetisk øjensygdom er et godt og reguleret blodsukker. Jo mere stabilt blodsukkeret og blodtrykket er, des mindre er risikoen for forandringer i øjnene. Et for højt blodsukker skal helst sænkes langsomt, da et hurtigt fald i i blodsukkeret kan medføre yderligere skader på dine øjne. Derfor er det vigtigt, at du er i tæt dialog med din diabetesbehandler eller læge om, hvordan du bedst får sænket blodsukkeret til et normalt og stabilt niveau.

Hvis øjenforandringerne er mere alvorlige og optræder i den gule plet, kræver det mere behandling på øjenafdelingerne. Behandlingen kan bestå af indsprøjtninger i øjet med såkaldte anti-VEGF-injektioner, der også bruges til at behandle øjensygdommen våd AMD. Indsprøjtningerne forhindrer væskeansamlinger, og at der dannes nye blodkar. Behandlingen er synsbevarende og kræver typisk injektioner ad flere omgang. For nogle kan det også være nødvendigt at behandle med laser. Laserbehandlingen skal også modvirke, at der siver væske ud af blodkarrene.

Hvis alvorlige nethindeforandringer ikke behandles, kan det i sidste ende føre til blindhed.

Forebyggelse

Den nemmeste og sikreste vej til at forebygge diabetisk øjensygdom er ved at sikre et stabilt blodsukker, da både højt og lavt samt udsving i blodsukker kan påvirke synet negativt. Derfor er det vigtigt at gå til regelmæssige kontroller af din diabetes og tjek hos øjenlægen. Også selv om du ikke mærker symptomer. Du kan nemlig ikke selv mærke de tidlige forandringer i øjnene, men hvis de opdages i tide, kan man sætte ind med behandling, så yderligere synstab forhindres. Det er forskelligt, hvor ofte det anbefales, da det afhænger af, hvem man er, og hvor lang tid man har haft diabetes. Men en god finderregel er en årlig kontrol hos en øjenlæge.

En sund livsstil og regelmæssig motion medvirker desuden til at forebygge type 2-diabetes og dermed mindske risikoen for diabetiske øjenforandringer.

Hvem rammes af sygdommen?

Både personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes kan rammes af diabetisk øjensygdom. Risikoen for diabetiske øjenforandringer stiger i takt med, at du har haft diabetes i en årrække. Efter 25 år med diabetes vil de fleste have større eller mindre forandringer i nethindens små blodkar.  

Mindst 356.000 danskere har diabetes. Dertil går 101.000 danskere rundt med diabetes uden selv at vide det. Opdages diabetes ikke i tide, kan det resultere i synstab og i værste fald blindhed.   

Giv et bidrag

Med dit bidrag kan vi blandt andet hjælpe børn og unge med synshandicap, støtte øjenforskning og uddanne flere førerhunde. Sammen kan vi varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser og arbejde for, at de også bliver en del af fællesskabet.