Punktskrift

For mennesker med synshandicap er de små følbare punkter uundværlige for at læse og skrive. Punktskrift er dog ikke kun blindes indgangsvinkel til læsning, men også grundlaget for uddannelse og integration på arbejdsmarkedet. 

Det er et taktilt, symbolsk medie. At punktskriften er taktil betyder, at man anvender følesansen for at opfatte de enkelte symboler. At den er symbolsk betyder, at man selv skal afkode symbolerne for at forstå betydningen. Det kan inddeles i bogstaver, tal og noder.

Punktskrift, blindeskrift eller blindskrift?

I daglig tale støder man ofte på ordene ”blindskrift” eller ”blindeskrift” i betydningen ”punktskrift”. ”Blindskrift” dækker dog over evnen til at skrive på et tastatur uden at se på tasterne i højt tempo.

Det består af 6 mærkbare punkter, som i kombination med hinanden skaber bogstaver og betydninger, som kan læses med fingrene. Der er naturligvis ligheder imellem ”blindskrift” / “blindeskrift” og punktskrift, da erfarne brugere både læser og skriver punktskrift utroligt hurtigt. Der er derfor ingen tvivl om, at det er herfra, inspirationen til ”blindskrift” er fundet.

Det kan også blive omtalt som ”Braille-alfabet” efter opfinderen af punktskriften, Louis Braille. Internationalt bliver det blot kaldt Braille.

Jeg kan kende de forskellige fugle på deres sang, og jeg kan finde vej ved hjælp af min stok, men uden bøger kan vi blinde aldrig virkelig lære.

– Louis Braille, opfinder af punktskrift