Dansk Blindesamfunds politik for punktskrift
Introduktion
Punktskrift har, siden det blev udviklet af Louis Braille i det 19. århundrede, været blindes eget og primære skriftsprog, og det har givet blinde over hele verden adgang til og mulighed for, uafhængigt af andre, at formulere sig og lære det skrevne ord.
At lære punktskrift giver brugerne en grundlæggende forståelse for sprogets formelle struktur, herunder mellemrum, formatering og grammatik.
Inden for nogle fagområder, i særdeleshed naturvidenskab, matematik og fremmedsprog, er punktskrift afgørende i samspil med for eksempel læring via indlæst tekst, idet formler og sprogs strukturer er vanskelige at afkode ved lyd alene. Her er det nødvendigt med et alternativ, som gør det muligt at genkende strukturer og former i formler eller fremmede bogstavkombinationer.
Ud over en langt større forståelse for tekststrukturer er punktbrugere også bedre til at stave og skrive korrekt sammenlignet med personer med synshandicap, som kun benytter sig af læsning via lyd.
I en af de få sammenlignende undersøgelser, der er gennemført om brug og ikke brug af punktskrift, fandt professor Doug Brent fra University of Calgary, at evnen til at organisere skriften i meningsfulde sætninger er svagere hos studerende, som ikke bruger punktskrift: “Som om alle deres ideer er proppet i en beholder, rystet og smidt tilfældigt på et ark papir, som terninger på et bord.” Forfatterne konkluderede desuden: “Det ser bare ikke ud til at afspejle kvaliteterne ved organiseret sekvens og kompleks tanke, som vi værdsætter i et læsefærdigt samfund.”[1]
I en tid, hvor flere bruger lyd som primært medie, og blandt andet uddannelsessektoren ikke har de nødvendige ressourcer til at sikre undervisning i punktskrift i tilstrækkelig grad og af tilstrækkelig høj kvalitet, er et politisk fokus på fastholdelse af punktskrift vigtigere end nogensinde. European Blind Union har i en rapport slået fast, at indlæring af punktskrift og taktile færdigheder skal øves fra en tidlig alder, så punktskrift bliver et naturligt værktøj for den enkelte.[2]
Tilsvarende er punktskrift for blinde og stærkt svagsynede, der mister synet senere i livet, en relevant og for mange nødvendig færdighed, der kan sikre overblik i hjemmet, struktur og muligheden for at orientere sig i tekst og for eksempel lave egne stikord og oplæg.
Intentionerne bag politikpapiret tager afsæt i FN’s Handicapkonvention, som i en række artikler specifikt nævner punktskrift som en af flere forudsætninger for blandt andet uddannelse, adgang til information og lige adgang til det fysiske miljø. Således er betydningen af og adgangen til punktskrift nævnt i konventionens indledende artikel 2 om definitioner, artikel 9 om tilgængelighed, artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information og i artikel 24 om uddannelse.
Officiel anerkendelse af punktskrift
Der er ingen tvivl om, at investering i, anerkendelse af og aktiv brug af punktskrift er afgørende vigtig for uddannelse af mennesker med synshandicap. Derfor arbejder Dansk Blindesamfund for en officiel anerkendelse af punktskrift som blindes eget skriftsprog, samt at der accepteres en statslig forpligtelse til blandt andet at finansiere, udvikle og udbrede kendskabet til og vigtigheden af punktskrift, herunder at udvikle ensartede undervisningsmetoder på tværs af landet og for alle aldersgrupper og behov.
Det vil være naturligt, at Det Danske Punktskriftnævn, som i dag varetager opgaven med udvikling og vedligeholdelse af den danske punktskrift, forankres organisatorisk og økonomisk i for eksempel Det Danske Sprognævn, hvor den fremtidige understøttelse af punktskrift vil drage nytte af Sprognævnets øvrige kompetenceområder, herunder afdeling for tegnsprog.
Et organ forankret under Dansk Sprognævn skal efter Dansk Blindesamfunds opfattelse i høj grad bestå af repræsentanter for brugere af punktskrift. Ligeledes vil repræsentation fra producenter af og undervisere i punktskrift være særdeles relevante medlemmer. En forankring hos Dansk Sprognævn vil tillige sikre et tværfagligt forum, hvor nationale kvalitetsstandarder inden for undervisning og produktion kan udvikles.
Undervisning – børn, unge og voksne
Dansk Blindesamfund er af den holdning, at alle med synshandicap skal have de bedste forudsætninger for at blive kompetente brugere af punktskrift. Det være sig børn, som livet igennem skal bruge punktskrift til uddannelse, erhverv eller fritid, og voksne, som grundet synstab senere i livet ønsker at anvende punktskrift i dagligdagen. Der er derfor brug for nationale kvalitetsstandarder for undervisningsforløb og materialeproduktion. Der er tillige behov for sikring af, at undervisere har de nødvendige undervisningskompetencer inden for punktskrift, så alle uanset alder og bopæl bliver tilbudt punktskriftundervisning af høj og ensartet kvalitet. Denne opgave skal varetages af Det Danske Punktskriftnævn i samarbejde med relevante faglige og interessepolitiske interessenter.
Det er af stor vigtighed at udvikle taktile færdigheder for blinde og svagsynede så tidligt som muligt. Alle, uanset alder, har ret til at have et skriftsprog. Det skal således være en offentlig forpligtelse at sikre de grundlæggende principper og rammer for undervisningen i punktskrift, uanset om man er barn, ung eller voksen. Adgangen til undervisning i punktskrift skal gives, så snart den enkelte blinde eller stærkt svagsynede oplever et behov.
Når blinde og stærkt svagsynede børn skal lære punktskrift, er det helt afgørende for barnets videre brug af punktskrift, at det er veluddannede og kompetente lærere, som varetager undervisningen og kan inspirere barnet til at bruge og arbejde med punktskrift.
Dansk Blindesamfund kræver, at de nødvendige pædagogiske og økonomiske forudsætninger er til stede, så børn, som skal lære at læse og beherske punktskrift, møder veluddannede og kompetente lærere, som kan undervise og inspirere i brugen af punktskrift. Det er en bekymrende tendens, at punktlæsende børn og unge i en undersøgelse, Dansk Blindesamfund gennemførte i 2021, vurderes at have bedre punktskriftkompetencer end deres lærere og øvrige støttepersoner. Denne udvikling ønsker vi at knække, så punktlæsende børn når de samme læse- og skrivefærdigheder, som der forventes af seende børn på samme aldersniveau og klassetrin.
Vi mener desuden, at svagsynede børn ligeledes bør introduceres til punktskrift parallelt med, at de lærer at bruge øvrige former for synskompenserende hjælpemidler, for eksempel forstørrelse. Det mener vi ud fra den betragtning, at mange lider af en progredierende øjensygdom, som, for de flestes vedkommende, ad åre udvikler sig til praktisk blindhed, og derved vil punktskrift blive endnu mere relevant og nyttig.
Voksne, som mister synet og derfor har brug for at lære punktskrift, kan have vidt forskellige behov, og det skal den kompenserende undervisning kunne rumme, uanset hvem der tilbyder undervisningen. For nogle vil det være rigeligt at kunne læse navnene på krydderibeholderen, mens andre har brug for at kunne læse romaner eller fagbøger på punktskrift. Punktskrift skal tilbydes alle, der har et behov, men særligt gruppen af døvblinde skal opmuntres til og have den nødvendige undervisning i anvendelsen af punktskrift, således at de kan mestre punktskrift i større grad, da de i endnu højere grad er afhængig af det skrevne ord for at kunne kommunikere med omgivelserne.
Det er ligeledes vigtigt, at man har mulighed for opfølgning af punktskriftundervisningen, når nye behov viser sig, eller når overskuddet til yderligere undervisning er til stede. Netop de individuelle behov har betydning for, hvilken type punktskrift der er mest hensigtsmæssig at lære. Det er derfor nødvendigt at sidestille anvendelse af uforkortet og forkortet punktskrift[3] samt sikre god og ensartet undervisningsmateriale og –metode i begge typer af punktskrift.
Den kompenserende undervisning for både børn og voksne skal understøtte den enkeltes muligheder for anvendelse af punktskrift i dagligdagen. Derfor er det også vigtigt, at man i undervisningen introducerer til så mange slags hjælpemidler til skrivning og læsning af punktskrift som muligt, herunder anvendelse af elektroniske punktnotatapparater, punktprintere, skrivemaskiner og mere simple notatteknikker, herunder skrivning af punktskrift på papir. Det er også vigtigt, at man introduceres til læsning på papir såvel som punktdisplay, således at den enkelte har så mange kompetencer inden for læsning og skrivning af punktskrift som muligt.
Vi mener, at der er behov for en tværgående koordinering og udvikling af fælles principper for udarbejdelse af undervisningsmaterialer, så disse hviler på stærke pædagogiske principper og sikrer et højt fagligt niveau i undervisningen. Det vil være naturligt, at Det Danske Punktskriftnævn i regi af Dansk Sprognævn understøtter dette arbejde og sikrer inddragelse af viden og forskning fra ind- og udland.
Produktion og adgang til punktskrift
I et så lille sprogområde som det danske er det nødvendigt med let adgang til produktion af punktskrift af høj og pålidelig kvalitet.
Alle producenter af punktskrift i Danmark bør støtte og overholde gældende standarder og pædagogiske principper for punktskrift. Dette vil sikre letlæselig punktskrift på papir såvel som elektronisk.
Udarbejdelse og vedligeholdelse af principper for punktskriftproduktion bør forankres i det Danske Punktskriftnævn, og principperne bør gælde for al produktion af punktskrift, uanset om det er til uddannelses-, erhvervs- eller fritidsbrug.
I Dansk Blindesamfund mener vi, at langt flere blinde og stærkt svagsynede vil kunne have gavn af at bruge punktskrift i hverdagen, og vi vil derfor arbejde for at udbrede brugen af punktskrift i alle aldersgrupper. En forudsætning for at skabe øget brug af punktskrift er lette og effektive bevillinger af relevante punktskrifthjælpemidler (for eksempel punktdisplays eller punktprintere, punktskriftskrivemaskiner, printning af DYMO-labels med punktskrift m.m.).
Punktskrift i det fysiske miljø
Ligesom let adgang til punktskrift af høj kvalitet er vigtig for udbredelsen og brugen af punktskrift, er punktskrift i det fysiske miljø nødvendigt for at sikre inklusion af mennesker med synshandicap. I Dansk Blindesamfund arbejder vi derfor for at sikre punktskrift i det fysiske miljø. Dansk Blindesamfund skal selv gå forrest og anvise praktisk anvendelse af punktskrift blandt andet ved at have punktskrift synligt i Dansk Blindesamfunds ejendomme og ved at tilbyde materialer på punktskrift i størst muligt omfang, for eksempel på kurser og arrangementer samt ved at give mulighed for produktion af materialer i punktskrift til enkelt-medlemmer. Ved at tilføre punktskrift i det fysiske miljø, i bygninger samt på emballage af for eksempel fødevarer, rengøringsmidler og medicin, sikrer man, at mennesker med synshandicap får relevant information og dermed størst mulig grad af selvstændighed og uafhængighed.
[1] Braille, Computers, and Literacy for the Visually Impaired, Doug Brent, 2000
[2] https://www.pathstoliteracy.org/resource/braille-teaching-and-literacy-report-european-blind-union-and-european-commission/
[3] Forkortet punktskrift betyder, at der anvendes punktskrifttegn, som indeholder flere bogstaver eller hele ord i et tegn. Mens uforkortet punktskrift, også kaldet fuldskrift, er tekstgengivelse tegn for tegn i fuld skrift