Få luft under vingerne

Tandemklubben Padborg og Ud i Naturen afholder onsdag den 26. august et fællesarrangement i Frøslev Plantage.

Der vil være mulighed for at komme ud at cykle en tur på tandem eller på en side by
sidecykel.

Du kan også vælge at gå en tur i skoven eller kombinere begge dele.
Har du ikke selv en ledsager med, som kan være pilot på tandemcyklen, sørger vi for at finde en til dig.

Vi starter med en kop kaffe og et stykke kage. Senere tænder Steen og Jette op i grillen, hvor vi serverer grillpølser med tilbehør.

Vi ses onsdag den 26. august kl. 16-20 på Kristiansmindevej 14, 6330 Padborg.
Det er gratis at deltage, og du er meget velkommen til at tage en ledsager med.

Ved brug af Flex Handicap kan du få refunderet den del af din kørsel, der overstiger 25 kr. pr. vej. Der gives ikke kilometerpenge.

Tilmelding skal ske til Michael på tlf. 52 66 21 10 senest den 20. august.